Et menneske med udviklingshæmning har en forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau. Tilstanden kaldes også mental retardering og oligofreni eller intellectual disability.
Mennesker med udviklingshæmning udvikler sig ikke så meget eller så hurtigt som andre. Det viser sig ofte ved intellektuel svaghed og reduceret social tilpasning. Udviklingshæmning viser sig allerede i barndommen, hvor de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder ikke udvikles på lige fod med de jævnaldrendes.
På denne side kan du blive klogere på, hvad udviklingshæmning er. Vi vil bl.a. komme ind på:
- Hvad er symptomerne for udviklingshæmning?
- Hvordan behandles udviklingshæmning?
- Hvordan er det at bo på et bosted for udviklingshæmmede?
- Hvorfor bliver man udviklingshæmmet?
- Hvordan stilles diagnosen for udviklingshæmning?
Hvad er symptomerne på udviklingshæmning?
Alle mennesker med udviklingshæmning er forskellige, og det samme er symptomerne på udviklingshæmning. Der findes både fysiske og psykiske symptomer på udviklingshæmning, og mange vil kun have nogle af de funktionsnedsættelser, der generelt er gældende for diagnosen.
Symptomerne på udviklingshæmning ses ofte ved:
- Reducerede intellektuelle evner
- Dårlige kommunikationsevner
- Reduceret social tilpasning og besvær med at tilpasse sig samfundets gældende krav
- Koncentrationsbesvær, problemer med at holde opmærksomheden og reduceret mental kapacitet
- Ufuldstændig eller utilstrækkelig udvikling og dårlig indlæringsevne – under det forventede for alderen
- Manglende evner til at forudse konsekvenser og planlægge fremtidens mål
- Ledsagehandicap som eksempelvis lammelse, epilepsi eller medfødte misdannelser.
Hvordan behandler man udviklingshæmning?
For de fleste tilstande af udviklingshæmning findes der ikke en behandling, som kan fjerne årsagen. Opdages tilstanden tidligt, kan sansestimulering hjælpe barnet til at udnytte sine ressourcer på den bedst mulige måde, så vedkommende kan oparbejde evnerne til en delvis selvstændig livsførelse i fremtiden.
Udviklingshæmning bliver som udgangspunkt ikke behandlet medicinsk, medmindre der er en ledsagende sygdom som eksempelvis epilepsi.
Behandlingen kræver som regel en indsats fra forældre og flere faggrupper, som har de rette kompetencer til at hjælpe både den udviklingshæmmede og forældrene. Derfor vælger mange et bosted for udviklingshæmmede, hvor personalet har de rette kompetencer til at arbejde med udviklingshæmmede.
Bosted for udviklingshæmmede
Et bosted for udviklingshæmmede er for mennesker, som har brug for fysisk og/eller verbal støtte, motivation og vejledning til at mestre eget liv. Der findes forskellige typer af bosteder til udviklingshæmmede, hvor beboernes niveau af udviklingshæmningen kan være forskelligt.
Der findes både bosteder med og uden døgndækning. Bosteder med døgndækning er for personer med udviklingshæmning, der har brug for daglig social og personlig støtte døgnet rundt. Bosteder uden døgndækning er for udviklingshæmmede, der har brug for lettere pædagogisk støtte i hverdagen.
Fælles for begge typer af bosteder for udviklingshæmmede er, at beboerne får den støtte og vejledning, som den enkelte har brug for til at klare social interaktion og praktiske opgaver i hverdagen. Fokus er på, at beboerne skal have størst mulig selvstændighed og mestre eget liv.
Bosted for udviklingshæmmede i Den Miljøterapeutiske Organisation
I Den Miljøterapeutiske Organisation har vi bostedet Grandbo, som er et bosted for udviklingshæmmede og/eller udviklingsforstyrrelser. Grandbo er et midlertidigt botræningsophold, og beboerne er mellem 18-35 år på indflytningstidspunktet.
Vores fokus på Grandbo er at støtte og vejlede de unge mennesker i deres valg og rådgive dem i forhold til hvilke konsekvenser, det kan få. Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte beboers behov og sørger for at tilpasse støtten til vedkommendes kompetencer, færdigheder og forudsætninger for at sikre, at beboerne får den rette hjælp og vejledning.
På Grandbo bliver beboerne mødt af uddannet personale, der bruger de anerkendte pædagogiske metoder i arbejdet med udviklingshæmmede. Der er stor fokus på relationsdannelse og sansestimulering for voksne udviklingshæmmede, da vi ved, at disse områder er særligt vigtige. Grandbo er et bosted uden døgndækning, hvorfor det forventes, at beboeren har en vis grad af selvstændighed.
Aktiviteter for udviklingshæmmede på bosted
I Den Miljøterapeutiske Organisation har vi bostedet Grandbo, som er et botilbud for udviklingshæmmede og/eller udviklingsforstyrrelser. Grandbo er et midlertidigt botræningsophold, og beboerne er mellem 18-35 år på indflytningstidspunktet.
Vores fokus på Grandbo er at støtte og vejlede de unge mennesker i deres valg og rådgive dem i forhold til hvilke konsekvenser, de vil få. Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte beboers behov og sørger for at tilpasse støtten til vedkommendes kompetencer, færdigheder og forudsætninger for at sikre, at beboerne får den rette hjælp og vejledning.
Hvorfor bliver man udviklingshæmmet?
Det er ikke altid muligt at finde årsagen, når et barn bliver diagnosticeret med udviklingshæmning. I Danmark følger vi den inddeling af årsagsfaktorer, som WHO har opstillet. Her skelnes mellem årsager, der er opstået før, under og efter fødslen.
Årsager til udviklingshæmning: Før fødslen
Udviklingshæmning kan skyldes skader, der er opstået i fostertilstanden, såsom alkoholindtagelse, rygning og stofmisbrug eller infektionssygdomme hos moderen.
Nogle arvelige sygdomme såsom Downs syndrom og Prader-Willis syndromer kan også medføre udviklingshæmning.
Årsager til udviklingshæmning: Under fødslen
En langvarig fødsel, iltmangel under fødslen eller infektioner kan resultere i udviklingshæmning. Det kan også skyldes en for lav fødselsvægt som følge af for tidlig fødsel.
Årsager til udviklingshæmning: Efter fødslen
Efter fødslen kan omsorgssvigt og manglende stimulering medføre udviklingshæmning. Derudover kan udviklingshæmning skyldes en hjerneskade, der er opstået efter fødslen på grund af sygdom eller ulykke.
Sygehistorie og tilpasningsfærdigheder for udviklingshæmmede
Udover intelligenstesten er det vigtigt at tage højde for sygehistorien og tilpasningsfærdigheder.
Ved sygehistorien inddrager man relevante informationer. Det kunne eksempelvis være information om:
- Den generelle udvikling
- Præstationer i skolen
- Familieforhold
- Medicinske forhold
For at vurdere tilpasningsevnen, kigger man på:
- Motorisk udvikling
- Dagligdagsfærdigheder – f.eks. påklædning og renlighed
- Kommunikation – sprogforståelse, læse- og skrivefærdigheder samt evnen til at udtrykke sig og forstå andre
- Social kompetence – interaktion med andre, etablere og vedligeholde sociale relationer og deltage i aktiviteter med andre mennesker.
Hvordan stilles diagnosen for udviklingshæmmede?
Når diagnosen for udviklingshæmning skal stilles, indgår sygehistorien, intelligenstest og kortlægning af tilpasningsfærdigheder i udredningen. Det betyder, at diagnosen kan sættes, når barnet:
- Har manglende tilpasningsfærdigheder i dagliglivets funktioner
- Har klart nedsat intelligens (i testen svarende til IQ 70 eller lavere)
- Får symptomerne, før barnet fylder 18 år.
Udviklingshæmning findes i forskellige niveauer. I en intelligenstest inddeler man som regel efter disse fire niveauer:
IQ | Mental alder | |
Let udviklingshæmning | 50-69 | 9-12 år |
Moderat udviklingshæmning | 35-49 | 6-9 år |
Svær udviklingshæmning | 20-34 | 3-6 år |
Dyb udviklingshæmning. | Under 20 | Mindre end 3 år |
Let udviklingshæmning
Er man let udviklingshæmmet, ligger IQ-niveauet på 50-69, og den mentale alder svarer fra 9-12 år. Dette niveau bliver som regel først opdaget, når barnet viser tegn på indlæringsvanskeligheder i skolen. Det kan derfor også være svært at skelne let udviklingshæmning fra specifikke indlæringsproblemer.
Med let udviklingshæmning er mange voksne i stand til at arbejde, have gode sociale forhold og opnå selvstændighed. Denne gruppe udgør omkring 85% af alle udviklingshæmmede i Danmark.
Moderat udviklingshæmning
Ved moderat udviklingshæmning ligger IQ-niveauet på 35-49, og den mentale alder svarer til 6-9 år.
Dette niveau af udviklingshæmning fører som regel til markante problemer i barndommen. De fleste lærer dog at kunne kommunikere og til en vis grad sørge for sig selv som voksne. Denne gruppe udgør 10% af udviklingshæmmede.
Svær udviklingshæmning
Ved svær udviklingshæmning ligger IQ-niveauet på 20-34, og den mentale alder svarer til 3-6 år.
Denne gruppe har som regel et behov for omsorg og støtte gennem hele livet. Dette niveau udgør 3-4% af udviklingshæmmede.
Dyb udviklingshæmning
Personer med dyb udviklingshæmning har et IQ-niveau på under 20, og den mentale alder svarer til under 3 år.
Denne tilstand medfører alvorlige begrænsninger i kommunikation, bevægelighed og evnen til at tage vare på sig selv. Eftersom disse personer ikke kan testes med en standard intelligenstest, antager man, at IQ er lavere end 20. Denne gruppe udgør 1-2% af udviklingshæmmede.
Hvordan opdages udviklingshæmning?
Udviklingshæmning opdages ofte af forældrene. Det sker som regel ved, at forældrene opdager, at barnet ikke har interesse for sine omgivelser og ikke når milepælene som forventet. Det ses især tydeligt, når barnet er sammen med andre jævnaldrende, som udvikler sig på et andet niveau.
Hvis man opdager nedenstående, bør man få vurderet sit barns udviklingsstadie:
- Symptomer fra hjerne, rygmarv og nervesystem (neurologiske symptomer)
- Forsinket psykomotorisk udvikling
- Afvigende udseende, herunder hår-, hud- og øjenforandringer samt skeletforandringer
- Speciel lugt
Hvis dit barn viser tegn på ovenstående symptomer, er første skridt at henvende dig til egen læge. Herefter kan lægen henvise til en børnelæge, hvis det er nødvendigt.
Har du yderligere spørgsmål, hvad enten det er i forhold til vores bosted for udviklingshæmmede eller i forhold til udviklingshæmning generelt, er du velkommen til at kontakte os.
