Opholdssteder for børn og unge
Hvad er et opholdssted?
Et opholdssted for børn og unge kan give børn og unge mulighed for at lære, hvordan de opbygger sociale relationer til andre mennesker. Indsatsen er også rettet mod barnet og den unges skolearbejde, samarbejdet med skolen og kontakten med forældrene. Derudover er der fokus på, hvordan barnet og den unge kan oprette eller vedligeholde meningsfulde aktiviteter uden for opholdsstedet.
Et opholdssted kan derfor give en gradvis forberedelse og overgang til en tilværelse efter forløbet, og denne støtte og forberedelse er noget, som alle anbragte børn og unge har brug for. De ansatte på et opholdssted er uddannede til at kunne håndtere børn og unge med psykiske udfordringer, problematiske familieforhold og meget andet. De ansatte har derfor redskaberne til at hjælpe med at udvikle og støtte den unge.
Opholdssteder i Den Miljøterapeutiske Organisation er godkendt til børn og unge med store følelsesmæssige vanskeligheder, svære psykiatriske problemstillinger og sygdom i alderen 12-23 år jf. lov om social service § 66, stk. 1., nr. 6, med mulighed for efterværn, samt § 107.
Børn og unge, der bor på et opholdssted, har brug for en enorm omsorg og professionel hjælp. Et godt og rummeligt opholdssted har et personale, der favner både de mere personlige relationer, men også de faglige teknikker. Da den unge er flyttet fra vante og trygge rammer, har vedkommende brug for at være omgivet af tryghed, ro og forudsigelighed, så den unge (gen)lærer at danne sociale relationer. Et godt opholdssted vil derfor tage sig tid til at sætte sig ind i den enkeltes behov og give den unge mulighed for at lære om livets basale værdier, acceptabel opførsel og generel dannelse. Den vigtigste opgave på et opholdssted er netop at hjælpe og støtte den unge til at kunne fungere bedst muligt i livet efter opholdsstedet.
På et opholdssted bor flere børn og unge sammen og laver meningsfulde aktiviteter sammen efter skole. Hvert enkelt barn og ung vil have tilknyttet en kontaktperson, som vil danne relation til og støtte den unge, hvilket skal hjælpe i vedkommendes udvikling. Det vil også være denne voksne, som skal arbejde tæt sammen med forældrene omkring barnet eller den unges tid på opholdsstedet.
Se vores portrætvideo om to unge på opholdsstedet Holmegården herunder.
Barn og ung på opholdssted
Du kan læse mere om opholdssteder for unge her
Hvordan kommer børn og unge på opholdssted?
Hvis et barn eller en ung har brug for særlig støtte i et omfang, som ikke længere kan løses i hjemmet, kan den pågældende hjemkommune beslutte, at vedkommende anbringes uden for hjemmet på et opholdssted. Det kan være psykisk sygdom eller højt konfliktniveau i hjemmet, der medfører denne anbringelse. Inden anbringelsen vil kommunen udføre en børnefaglig undersøgelse for at vurdere, hvad den individuelle unge brug for. I særlige tilfælde kan anbringelsen dog godt ske akut og sideløbende med, at denne undersøgelse bliver udført.
Det kan være en frivillig anbringelse, hvor den unge og indehaveren af forældremyndigheden er enige om anbringelsen, men det kan også være en anbringelse uden forældrenes samtykke, hvis der er en risiko for, at den unges sundhed og udvikling er i fare.
En anbringelse uden forældrenes samtykke kan bl.a. skyldes:
- Utilstrækkelig omsorg eller behandling
- Overgreb
- Misbrugsproblemer
- Kriminel adfærd
- Andre svære sociale-, adfærds- eller tilpasningsproblemer.
Som led i undersøgelsen af sagen vil kommunen høre barnet eller den unge uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse, og denne samtale er til for, at barnet eller den unges holdning kommer til udtryk i afgørelsen.
Hvis et barn eller en ung har brug for særlig støtte i et omfang, som ikke længere kan løses i hjemmet, kan den pågældende hjemkommune beslutte, at vedkommende anbringes uden for hjemmet på et opholdssted. Det kan være psykisk sygdom eller højt konfliktniveau i hjemmet, der medfører denne anbringelse. Inden anbringelsen vil kommunen udføre en børnefaglig undersøgelse for at vurdere, hvad den individuelle unge brug for. I særlige tilfælde kan anbringelsen dog godt ske akut og sideløbende med, at denne undersøgelse bliver udført.
Det kan være en frivillig anbringelse, hvor den unge og indehaveren af forældremyndigheden er enige om anbringelsen, men det kan også være en anbringelse uden forældrenes samtykke, hvis der er en risiko for, at den unges sundhed og udvikling er i fare.
En anbringelse uden forældrenes samtykke kan bl.a. skyldes:
- Utilstrækkelig omsorg eller behandling
- Overgreb
- Misbrugsproblemer
- Kriminel adfærd
- Andre svære sociale-, adfærds- eller tilpasningsproblemer.
Som led i undersøgelsen af sagen vil kommunen høre barnet eller den unge uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse, og denne samtale er til for, at barnet eller den unges holdning kommer til udtryk i afgørelsen.
Er et opholdssted og et børnehjem det samme?
Børns Vilkår taler i ”børnetelefonen” med mange børn, der har det svært derhjemme. De beskriver, at hvis et barn eller ung har det svært i hjemmet og ønsker at komme væk, udtrykker vedkommende ofte et ønske om at komme på børnehjem. Et børnehjem er en institution, hvor børn og unge under 18 år kan flytte hen, hvis de ikke kan bo hjemme med deres forældre. Udtrykker et barn eller ung et ønske om at komme på børnehjem, kan et opholdssted være en god løsning.
Du kan læse mere om børnetelefonen og deres brevkasse her.
Hvem bestemmer hvilket opholdssted, barnet eller den unge skal på?
Når barnet eller den unge skal anbringes, er det kommunen, der bestemmer, hvor vedkommende skal anbringes. Det er også kommunen, der fastsætter rammerne for samvær og kontakt for anbragte børn og unge. Som udgangspunkt har forældrene pligt til at bidrage til udgifterne ved deres barns anbringelse uden for hjemmet, og dette bidrag beregnes af kommunen ud fra forældrenes indkomst.
Kommunen vælger det anbringelsessted, som bedst kan tilgodese den enkeltes behov i det daglige. Det vil sige, at kommunen også skal fokusere på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer for de anbragte børn. Hvis barnet eller den unge har søskende, der også er anbragt, skal kommunen (medmindre der er andre forhold, der taler imod det) så vidt muligt anbringe dem det samme sted for at opretholde vedkommendes sociale relationer.
Som udgangspunkt har den unge ret til samvær og kontakt til familien og netværket, mens vedkommende er anbragt uden for hjemmet. Men kommunen kan beslutte, hvordan og hvor ofte den unge skal se sin familie. Det er derfor også kommunen, der skal sørge for, at forbindelsen mellem den anbragte unge og dennes familie holdes ved lige.
Du kan læse mere om, hvordan kommunerne arbejder med anbringelse af børn og unge HER.
Socialpædagogiske opholdssteder og behandlingsinstitutioner
I Den Miljøterapeutiske Organisation tilbyder vi to forskellige muligheder til unge og børn, der har behov for ekstra støtte i hverdagen. Læs mere om de to typer herunder.
Socialpædagogiske opholdssteder
Et socialpædagogisk opholdssted for børn og unge i Den Miljøterapeutiske Organisation er et miljøterapeutisk opholdssted, hvor hverdagen er rammesat ud fra en grundlæggende miljøterapeutisk tilgang. Her skal en forudsigelig og velkendt struktur i hverdagen være med til at skabe den nødvendige ro, som understøtter den unges trivsel og udvikling.
Medarbejdernes opgave på socialpædagogiske opholdssteder kan bl.a. være:
- at få skabt en personlig relation til den unge
- at sikre, at strukturer og aftaler overholdes
- at hjælpe den unge i trivsel og udvikling.
Der arbejdes aktivt med at vejlede og støtte den unge i at få en tiltagende selvstændig livsførelse – eksempelvis via pligter i hverdagen, som laves med støtte, indtil den unge selv formår det.
Behandlingsinstitution
Hvis barnet eller den unge har et større støttebehov, kan vedkommende komme på en behandlingsinstitution. Behovet for støtte er oftere større for de unge på en behandlingsinstitution end på socialpædagogiske opholdssteder, hvorfor målsætningen om at blive klar til en selvstændig tilværelse oftere har et længere tidsperspektiv.
En behandlingsinstitution er kendetegnet ved et større fokus på decideret behandling.
På behandlingsinstitutionen tilbyder vi bl.a.:
- Psykiater
- NADA
- Sansemotorisk behandling
- Mentaliseringsbaserede øvelser
- Familiebehandling
- Overvåget samvær.
Unge, der har flere psykiatriske diagnoser på samme tid, kommer ofte på en behandlingsinstitution, hvor der bliver taget hensyn til den enkeltes behov, så de kan få den rette hjælp og støtte i hverdagen. Arbejdet omkring barnet eller den unge foregår som oftest i et tæt samarbejde med flere sektorer.
Eftersom vi i Den Miljøterapeutiske Organisation både har behandlingsinstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder, kan vi tage imod børn og unge med forskellige behov. Fælles for begge typer af ophold er, at det foregår i en miljøterapeutisk og mentaliseringsbaseret behandlingsramme.
Mentalisering på opholdssteder
Hos Den Miljøterapeutiske Organisation arbejder vi ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang. Mentalisering betyder kort fortalt, at vi som mennesker har en forståelse for både eget og andres følelsesliv. I forbindelse med mentalisering forstår vi både egen og andres adfærd ud fra blandet andet følelser, tanker, behov, mål og grunde.
For nogle mennesker indgår evnen til at mentalisere ikke som en naturlig del af en interaktion, og det kan der være flere grunde til. For børn og unge kan det f.eks. skyldes traumer, omsorgssvigt og psykisk sårbarhed, hvilket kan påvirke evnen til at mentalisere.
Denne evne kan (genop)trænes, så den unge bliver i stand til at mentalisere og indgå i en hverdag med sociale relationer.
Akut anbringelse
Hos Den Miljøterapeutiske Organisation tilbyder vi også mulighed for anbringelse i akutte situationer. Da vi råder over flere institutioner, har vi altid mulighed for at tage godt imod et barn eller en ung – selv med få timers varsel. Vi har mange års erfaring med anbringelser af børn og unge med forskellige typer af vanskeligheder, og vi ved derfor hvilke faktorer, vi skal medregne i en eventuel akut anbringelse.
Selvom der er tale om en akut anbringelse, som ofte er af midlertidig karakter, er vi meget opmærksomme på, at samarbejdet og kommunikationen mellem de involverede parter, er tæt og velfungerende. På den måde kan vi sikre, at alle anbragte børn får det bedst mulige ophold.
Du kan læse mere om akutte anbringelser her.
Opholdssteder på Sjælland
Alle vores opholdssteder er placeret på Vest- og Midtsjælland. Vi har opholdssteder i henholdsvis Svinninge, Jyderup, Kalundborg, Holbæk og Vig. Du kan læse mere om vores forskellige opholdssteder for unge her:
Hvis du har brug for et opholdssted på Vest- eller Midtsjælland, har Den Miljøterapeutiske organisation flere forskellige muligheder, så vi kan finde en løsning, der passer til den enkeltes behov. Fælles for alle opholdssteder er, at vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang.