Menu Luk

Skizofreni

Symptomer på skizofreni

Skizofreni er en sindslidelse, som kommer til udtryk på forskellig vis fra person til person. Den er fastsat ud fra, at der er nogle særlige symptomer til stede, hvilket kan forekomme i forskellige kombinationer. Med dette skal der forstås, at sværhedsgraden i de enkelte symptomer kan variere, og udtrykket bliver derfor noget forskelligt. Mest kendt er symptomerne:

  • Hallucinationer
  • Vrangforestillinger
  • Tankeforstyrrelser

Derudover ses det også ofte, at ændringer i adfærd og følelsesliv kan indbefatte en manglende følelsesmæssig kontakt (apati), isolation, manglende formåen i forhold til egen hygiejne og almindelige dagligdagsopgaver og tilbagetrukkenhed til egen tankeverden. Det er en sindslidelse, som kan medføre en ret markant ændring af personlighed og adfærd, hvilket kan have en negativ effekt på omgivelser og familieliv, som kan have behov for at trække sig, eller der opstår konflikter.

De typiske hallucinationer er sanseforstyrrelser, hvilket kan være at se ting, som andre ikke ser, at høre stemmer, at have vanskeligt ved at mærke kulde og varme eller opleve andet sansemæssigt. Det er meget forskelligt, hvordan hallucinationer kommer til udtryk, men disse kan være meget plagsomme endog skræmmende i situationen, for såvel den der oplever det, som dem der er vidne til det. Et andet hyppigt symptom er mistænksomhed, hvilket kan være småt som stort, hvor konspirationer og forestillinger om egen særlige status kan forekomme.

Tankeforstyrrelser og vrangforestillinger er problematiske og udfordrende på flere parametre. Der er ofte ingen, eller meget begrænset, sygdomserkendelse i forbindelse med disse, så den unge med skizofreni oplever problemerne i tanker og adfærd, som værende andres. Modsat oplever omgivelserne, at det er skizofrenien, og de symptomer denne medfører i forhold til tanker, følelser og adfærd, som er problematisk. Også for dem selv som præges af det. En af de problemstillinger som ofte er set i forbindelse med unge med skizofreni, bliver derfor en følelse af uretfærdighed, svigt og vrede på dem, der er tæt på – gerne forældre, hvilket selvsagt bliver udtalt i forbindelse med en anbringelse på opholdssted.

Funktionsniveau

Skizofreni er i langt overvejende grad en sindslidelse, som kommer, dvs., der sker en ændring hos den ramte over en relativt kort periode, som foruden de personlige ændringer, som ovenstående negative symptomer medfører personlighedsmæssigt, også medfører et tab af funktionsniveau. Med dette skal der forstås, at den unge med skizofreni ikke længere formår, hvad der tidligere har været kunnet. Eksempelvis kan det have været en ung, som tidligere er stået op til tiden, taget bad, spist morgenmad og er taget i skole men ikke længere formår dette. Funktionsniveauet er nedsat, og dette skal derfor genoptrænes, så niveauet kan blive bedre igen.

Medicin til behandling af skizofreni

Som oftest ses en del af behandlingen af skizofreni at inkludere medicinering. Denne gives for at dæmpe eksempelvis psykotiske symptomer eller for at modvirke vrangforestillinger og tankeforstyrrelser. Dette kan være til stor hjælp, da mulighederne for at arbejde med symptomerne bliver forbedret for den unge, når de ikke er så fremtrædende og påvirker måden at tænke på i samme grad.

Har man skizofreni er man derudover særligt sårbar overfor euforiserende stoffer men ikke mindre tiltrukket af disse end alle andre. Tvært imod ses stofmisbrug at opstå ud fra et ønske om at få det bedre – som selv-medicinering. Ved misbrug vil en stor del af den antipsykotiske medicin miste sin effekt, og der kan skabes en negativ spiral på den måde.

Behandling af skizofreni

Når et barn eller ung med skizofreni flytter ind på et opholdssted i Den Miljøterapeutiske Organisation, er det for at få behandling og støtte til at få det bedre, både i forhold til reduktion af symptomer, øget funktionsniveau og en forståelse for eget sygdomsbillede. Sidstnævnte fås bl.a. via psykoedukation (læring om skizofreni) og er relevant, da det er en diagnose, hvor der er risiko for, at den bliver tilbagevendende i perioder af livet. Skulle det ske, er det vigtigt, at man kan se det og har mulighed for at reagere, hvis der er begyndende symptomer.

Behandlingen for skizofreni tager udgangspunkt i en miljøterapeutisk, såvel som mentaliseringsbaseret, tilgang. Det betyder, at hverdagen er meget struktureret, planlagt og forudsigelig. Dette for at give en ro og regelmæssighed i hverdagen, så denne bliver mest mulig overskuelig og tryg. Foruden den mentale ro dette skal være med til at skabe, er det også en støtte til at kunne overskue og genoptræne en hverdag, hvor meget er uoverskueligt. Derudover er der ofte behov for en høj grad af støtte og hjælp forbundet med at få lært eller genlært, hvordan man tager vare på sig selv og får klaret de basale pligter i hverdagen. På opholdsstedet får man hjælp og er sikret dette via den struktur og planlægning, der er i hverdagen. Som beskrevet er risikoen for selvmedicinering og misbrug vigtig at være opmærksom på. Dette gøres på flere måder: 1) miljøterapeuterne er meget opsøgende og inddragende og er derfor tæt på den unge og 2) hvis den unge har en historik eller vurderes at være i risiko, bliver denne tilbudt et PAV-forløb, hvor personale, der er specifikt uddannet til dette, arbejder med forebyggelse i en misbrugssammenhæng.

Der er derudover flere terapeutiske metoder, som tages i brug i forbindelse med arbejdet med skizofreni, herunder sanseintegration, NADA, lysterapi mm. Det er det terapeutiske behandlingsarbejde, som skal være med til at bedre eksempelvis vrangforestillinger eller tankerforstyrrelser, hvilket ofte også støttes af medicinsk behandling. Den mentaliseringsbaserede tilgang er ligeledes vigtig i arbejdet med denne sindslidelse, da det netop er forståelsen af egne tanker og følelser, og ikke mindst andres, som har brug for at være bedre. Dette ses eksempelvis tydeligt ved symptomer, der bærer præg af stor mistænksomhed til andres motiver og intentioner, eller hvis man har grandiose forestillinger/fantasier om sig selv og sin rolle i verden omkring sig.

Ligeledes opleves det, at motion kan have en gavnlig effekt, hvorfor muligheden for forskellige typer af motion også forsøges inddraget – fra styrketræning, til sport, eller gåture. Motion og fysisk træning har foruden de alment kendte positive effekter på helbredet også en betydning for søvnmønster og appetit, hvilke ofte også kan være uhensigtsmæssigt præget for unge med skizofreni.

Social træning

Det er ofte også meget relevant at støtte den unge i at blive en del af det sociale fællesskab. Det er vigtigt, at isolationstendenser bliver set og behandlet. For nogen er det nødvendigt med støtte i det sociale samspil og social træning for at kunne lære selvstændigt at være sammen med andre unge. Dette er der forskellige muligheder for at opøve, hvilket gøres i samarbejde med miljøterapeuterne på opholdsstedet f.eks. via guidning og støtte i selve den sociale situation, forberedende samtaler, evaluerende/reflekterende samtaler, samt at arbejde med den unges mentaliseringsevne.

Mentalisering betyder forståelsen for eget følelsesliv, andres og den gensidige påvirkning der er i det sociale samspil. Metodemæssigt er der mange forskellige måder at gribe det an på forstået som, at den mentaliseringsbaserede tilgang eksempelvis rummer en række forskellige modeller, som konkret kan bruges sammen med den unge afhængig af det individuelle behov. Det kan være komplekst og udfordrende for den unge med skizofreni at forstå andre unge, især hvis måden at tænke og opleve verden på er meget anderledes end de fleste andres. På den baggrund er det også en del af behandlingsarbejdet at hjælpe den unge til at forstå sit sygdomsbillede – hvad er skizofreni, og hvad betyder det for mig?

Konkret betyder det, at der skabes en hverdag for den anbragte unge, hvor der er overskuelighed og struktur men også opsøgende miljøterapeuter og pligter, som skal laves sammen med miljøterapeuterne. Der trænes i færdigheder, som skal understøtte en videre selvstændighed. Den unge inviteres med i det sociale fællesskab og støttes i at blive en del af dette, da det er en vigtig del af et ungdomsliv og en hverdag i trivsel.