Hvad er et bosted?
Et bosted er et sted, hvor unge og voksne, der har behov for ekstra hjælp og støtte i dagligdagen, kan bo. På et bosted er der fagligt uddannet personale, som støtter de unge og voksne med de udfordringer, der opstår i hverdagen.
Behovet for at bo på et bosted kan blandt andet skyldes:
- Psykisk sygdom
- Psykisk sårbarhed
- Misbrugsproblemer
- Sociale problemer
- Nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Et bosted kaldes også for et botilbud – de to termer dækker som regel over det samme tilbud. Bosteder for børn og unge under 18 år kaldes som regel opholdssteder.
Læs mere om opholdssteder for børn og unge under 18 år her.
I Den Miljøterapeutiske Organisation har vi to forskellige typer af bosteder, som har fokus på forskellige udfordringer. Læs mere om de to typer af opholdssteder herunder.
Bosted for unge
Den ene type bosted i Den Miljøterapeutiske Organisation er Ungekollegiet. Dette bosted er til unge og voksne i alderen 16-28 år, som har psykiske lidelser og udfordringer, som ikke er udadreagerende og fysisk voldsomme. Alle mennesker kan naturligvis blive vrede og reagere derefter, men på dette bosted kan vredesudbrud ikke være på et niveau, hvor det skaber en høj grad af utryghed for andre.
Ungekollegiet er ligeledes et tilbud til udsatte unge og voksne, som rummer en vis grad af selvstændighed og kun har brug for begrænset støtte og vejledning i hverdagen.
Der kan være forskellige grunde til, at en ung eller voksen kommer på et bosted, hvorfor behandlingen må tage udgangspunkt i den enkelte.
Det kan eksempelvis være, at den unge eller voksne:
- Har brug for at komme væk fra en konfliktfyldt hverdag i hjemmet
- Af forskellige årsager ikke kan bo alene
- Kommer direkte fra et anbringelsesophold og derfor har brug for at komme på et bosted som en del af processen til at leve et selvstændigt voksenliv
På bostedet vil en kontaktperson være tilknyttet stedet på daglig basis således, at den unge eller voksne kan få støtte til de daglige udfordringer. Der vil dog ikke være støtte tilgængelig hele døgnet rundt ligesom på opholdsstederne til børn og unge under 18 år.
Den unge eller voksne på et bosted forventes derfor at kunne klare sig selv til en vis grad, hvilket vil sige, at den unge eller voksne går i skole eller på arbejde og så vidt muligt kan klare sig selv i hverdagen. Der hvor der fortsat er brug for vejledning og støtte, vil en kontaktperson kunne gå ind og hjælpe. Denne støtte vil på sigt kunne hjælpe den unge eller voksne til at tage et større ansvar med ønsket om at få et bedre liv.
Bosted for udviklingshæmmede
Vores andet bosted er Grandbo, som er henvendt til voksne i alderen 18-35 år ved indskrivningstidspunktet. Målgruppen her er voksne med udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelse. Særligt for denne målgruppe er, at de har brug for fysisk og/eller verbal støtte, motivation og vejledning til at mestre eget liv.
Hvor meget støtte, der er behov for, er forskelligt fra beboer til beboer, da handicap, funktionsevne og udviklingspotentiale kommer til udtryk på forskellig vis. Det samme gør sig gældende i forhold til beboernes beskæftigelses- og aktivitetstilbud, som kan være forskelligartede og med forskelligt indhold og formål.
Grandbos vigtigste formål er at yde den støtte og vejledning, som den enkelte beboer har behov for. Personalet hjælper beboerne med at udvikle strategier og metoder til at klare både sociale interaktioner og praktiske opgaver i hverdagen. På Grandbo er der fokus på beboerens ret til eget liv og livsførelse med størst mulig selvstændighed og selvhjulpenhed.
Et bedre liv i smukke omgivelser
Vi går meget op i, at barnet, den unge eller voksne får en god oplevelse på vores bosteder. Vi ønsker, at vores bosteder kan være med til at skabe et bedre liv for den enkelte – både imens de bor hos os og på længere sigt.
Det skal være sjovt for dem at bo her, og der skal samtidig være plads til at kunne få den nødvendige fred og ro. Vi laver ofte aktiviteter sammen, men har den enkelte behov for et frirum, er der også mulighed for dette. Vores bosteder er udstyret med moderne faciliteter, hvor der er rig mulighed for eksempelvis at dyrke sport. Vi tager ofte på udflugter ud i naturen sammen, ligesom vi også dyrker eksempelvis fodbold eller styrketræning. Ofte går vi en tur sammen – enten i stilhed eller samtale, alt efter hvad behovet er den givne dag.
Vi gør en dyd ud af at møde den unge eller voksne med åbne arme, respekt og åbenhed. Vi er både klar til at tale om problemer og på at have det sjovt med beboerne. Fælles for alle miljøterapeuter og pædagogisk personale på vores bosteder er, at de har de rette sundhedsfaglige og pædagogiske kompetencer samt en oprigtig lyst til at arbejde med unge og voksne på et bosted. I tæt samarbejde tager vores miljøterapeutiske- og pædagogiske personale sig tid til at sætte sig ind i og imødekomme den enkeltes behov.
Hvordan er dagligdagen på et bosted?
For mange af dem, der bor på et bosted, er det vigtigt, at der er en klar struktur i hverdagen – og det sørger vi for. Mange af beboerne har et dagbehandlingstilbud, hvor de tilbringer meget af dagen. Når de unge og voksne kommer hjem fra dette tilbud, sørger vores medarbejdere for at være der for dem, hvis de har behov for det.
Vi støtter meget op om deres uddannelse og aktivitets- eller beskæftigelsestilbud. Undersøgelser viser nemlig en tydelig sammenhæng mellem at have et dagtilbud i form af uddannelse eller aktivitet, og hvordan man klarer sig i voksenlivet. Disse aktiviteter er med til at lære den unge eller voksne, hvordan man begår sig i forskellige situationer.
Hvor længe bor man på et bosted?
Det er meget individuelt, hvor længe beboerne har behov for at bo på et bosted. For nogle er et midlertidigt ophold nok til, at de lærer at tage ansvar for egen hverdag og klare sig uden støtte. Andre har brug for et længere ophold, hvor støttebehovet kan tilpasses til den enkelte.
Uanset om opholdet er af kortere eller længere varighed, vil der på et bosted være fokus på at vejlede den unge eller voksne til at kunne varetage sin egen hverdag blandt andet gennem ADL-træning.
Hvordan kommer man på et bosted?
For at komme på et bosted skal myndighederne og kommunen vurdere, om man er egnet til det eller ej. Der laves en vurdering for at se, hvorvidt borgeren kan have gavn af at komme på et bosted. Denne vurdering laves ud fra vedkommendes nuværende situation, baggrund, ønsker og behov.
Beboerne på et bosted hører under det specialiserede socialområde, som blandt andet dækker over udsatte unge og voksne med handicap og psykiske lidelser.
Bosted og forældresamarbejde
Vi ønsker et tæt samarbejde og en god dialog med forældre og pårørende. Det sikrer vi blandt andet ved, at:
- Have en åben kultur, hvor der ofte er besøg af forældre og pårørende
- Have jævnlig telefonisk kontakt med forældre og pårørende
- Afholde flere årlige arrangementer, hvor de unge og voksne deltager med deres forældre og pårørende.
Som udgangspunkt er forældre og pårørende altid meget velkommen til at besøge bostederne, hvis det er aftalt på forhånd. Vi er i vores tætte samarbejde med forældre og øvrige pårørende opmærksomme på den indskrevnes rettigheder, når vedkommende er fyldt 18 år. Det betyder, at vi ikke kan udlevere oplysninger om den unge/voksne uden vedkommendes samtykke. Det samme gør sig gældende ift. at sende invitationer til forældre og pårørende til forskellige arrangementer. Som udgangspunkt er forældre og pårørende er altid meget velkommen til at besøge bostederne, hvis det er aftalt på forhånd.
Søger du mere info om bosteder på Sjælland?
Vores bosteder på Sjælland hedder Ungekollegiet og Grandbo og ligger i Holbæk.
Har du spørgsmål til et af vores bosteder, eller vil du vide mere? Så kan du ringe til os på 70232929 eller skrive til os på vores e-mail kontoret@dmo.dk. Har du behov for en rundvisning på et af vores bosteder, kan vi naturligvis også tilbyde dig dette.
