Støttet og overvåget samvær
Hvad er støttet og overvåget samvær?
I Den Miljøterapeutiske Organisation prioriteres familiesamarbejdet højt. Vi ved, hvor udfordrende det kan være for et anbragt barn eller ung at få familielivet til at fungere, og det er derfor vigtigt, at barnet og den unge får den rette støtte til at holde kontakten med sin familie. Af hensyn til barnet og den unges sikkerhed er det sommetider nødvendigt, at kontakten bliver en del af et støttet eller overvåget samvær. Det betyder, at samværet foregår i et fastlagt tidsrum med en miljøterapeut til stede gennem hele samværet. Miljøterapeutens tilstedeværelse fungerer som en sikkerhed for, at samværet forløber på en hensigtsmæssig måde for den unge.
Der er forskel på om anbringende kommune har iværksat støttet eller overvåget samvær i forbindelse med anbringelsen. Det støttede samvær er iværksættes for, at hjælpe forældrene til at møde deres barn i en mere hensigtsmæssig kontakt end de tidligere har kunne bære i sammen og kræver af miljøterapeuten, at de iværksætter aktiviteter og støtter forældrene før, under og efter samværet.
Det overvågede samvær er for at beskytte barnet imod inddragelse i voksenproblemer, verbal vold eller andre overgreb og er derfor selvsagt en langt mere indgribende foranstaltning. I et overvåget samvær kræver det, at miljøterapeuten hele tiden er til stede under samværet. Overvåget samvær er ofte af kortere varighed som eks. 2 timer af gangen.
Hvad er reglerne for støttet eller overvåget samvær?
Støttet og overvåget samvær er skabt for at give barnet eller den unge muligheden for at bevare eller genoprette en relation med sin familie selv i udfordrende familieforhold. Fastsættelsen af samværet arrangeres af den anbringende kommune, hvis det besluttes, at der er brug for ekstra hjælp til forældrene eller sikkerhed for barnet eller den unge.
Der kan være flere forskellige grunde til, at forældrene, barnet eller den unge har brug for støttet eller overvåget samvær. Det kan eksempelvis være ud fra en vurdering om risiko for psykisk eller fysisk overlast, eller hvis barnet eller den unge har det meget svært i familierelationen. Fælles er, at beslutningen træffes af anbringende kommune eller dennes børn- og ungeudvalg, ud fra de definerede, juridiske rammer og regler for overvåget samvær (Serviceloven § 71).
Hvordan foregår støttet og overvåget samvær?
Miljøterapeuternes hovedopgave er at støtte familien, barnet og den unge i at få så god en samværsoplevelse som muligt, så familierelationen bliver tryg. Selvom hovedfokus er på barnet og den unge, er det også vigtigt at være opmærksom på den involverende part (familien) – både for familiemedlemmernes skyld, men særligt fordi det også har stor indvirkning på barnet og den unges tryghed.
Det er meget forskelligt, hvilken rolle miljøterapeuten har under overvåget samvær. Miljøterapeuten kan enten være observerende og ikke interagerende eller deltage mere aktivt. Det er dog en del af den professionelle indsats, at målsætningen er mindst mulig indblanding. Derfor er samværet heller ikke ment som et forum, hvor barnet eller den unges situation eller andre forhold diskuteres. Det er samværet mellem barnet eller den unge – og familien, som skal understøttes og være i fokus.
I forbindelse med begge samværsformer skal miljøterapeuten beskrives det oplevede samvær, samt de refleksioner forældrene og barnet/den unge har efter endt samvær. Beskrivelserne gennemgåes med forældre og barn/ung forinden det sendes til anbringende kommune.
Støttet og overvåget samvær i Den Miljøterapeutiske Organisation?
Støttet og overvåget samvær er en ydelse, som kan tilkøbes i forbindelse med det allerede eksisterende samarbejde såvel som en særskilt ydelse, hvor Den Miljøterapeutiske Organisation alene varetager netop det støttede eller overvågede samvær.