Akut anbringelse

Akut anbringelse af børn og unge

I Den Miljøterapeutiske Organisation er vi altid i stand til at tage imod børn og unge med ganske få timers varsel. Vi har stor erfaring med akut anbringelse af børn og unge, som pludselig står overfor at skulle flytte til noget nyt og fremmed. Det er en svær situation, og det er derfor vigtigt hurtigst muligt at skabe sikkerhed, tryghed og ro omkring den unge. Selvom det er en akut anbringelse og dermed ofte af midlertidig karakter, er vi meget opmærksomme på, at samarbejdet og kommunikationen mellem de involverede parter, er tæt og velfungerende.

Akut anbringelse hos Den Miljøterapeutiske Organisation

Den Miljøterapeutiske Organisation består af flere opholdssteder i forskellige størrelser – alle med flotte rammer. Derfor har vi udvidede muligheder for at finde det bedste match for anbringelsen i forhold til størrelse og ungesammensætning. Også selvom der er tale om en akut anbringelse. Det er vigtigt i forhold til at give de bedste forudsætninger for barnet eller den unge i et forløb, der tager udspring i en rigtig svær situation.

De forskellige opholdssteder giver forskellige muligheder, men fælles for dem alle er, at det foregår i naturskønne og rolige omgivelser. Vi har mange interne faciliteter i form af vores egne skoler, træningscenter, sportshal, kreative lokaler, musiklokale, sanseintegration, dyrehold og meget mere. Det er faciliteter og tilbud, som kan benyttes i forbindelse med akutte anbringelser, da vi tror på, at det er vigtigt, at der bliver skabt en meningsfuld hverdag – også under forløb, som er kortere end normalt.

Vi hjælper børn og unge videre efter akut anbringelse

Den Miljøterapeutiske Organisation tilbyder et udvidet behandlingstilbud, hvor vi tager os af den unge, indtil vi i samarbejde med den anbringende kommune kan få den unge godt på plads i en stabil og tryg hverdag, der er fagligt afstemt med den enkelte unges behov. Da vi både har behandlingsinstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder, kan vi tage imod børn og unge med forskellige behov – både dem, som har brug for en socialpædagogisk tilgang og dem, som har brug for at være i et miljø, der kan tilgodese psykiatriske udfordringer. Fælles for begge er, at det foregår i en miljøterapeutisk behandlingsramme.

Læs mere om vores forskellige opholdssteder her.

Vil du vide mere om akut anbringelse?

Vil du gerne høre mere om akut anbringelse i en af vores afdelinger, og hvad vi kan tilbyde? Så kontakt os allerede i dag: 

 Vi kan altid tage imod akut anbringelse med kort varsel, og vi står altid klar til at hjælpe jer.