Symptomer på skizofreni
Skizofreni er en sindslidelse og er fastsat ud fra nogle særlige symptomer, der kan forekomme i forskellige kombinationer – med dette skal der forstås, at sværhedsgraden i de enkelte symptomer kan variere, og udtrykket bliver derfor noget forskelligt. Mest kendt er symptomerne:
- Hallucinationer
- Vrangforestillinger
- Tankeforstyrrelser
Derudover ses det også ofte, at ændringer i adfærd og følelsesliv kan indbefatte en manglende følelsesmæssig kontakt (apati), isolation, manglende formåen i forhold til egen hygiejne og almindelige dagligdagsopgaver samt tilbagetrukkenhed til egen tankeverden. Det er derudover en sindslidelse, som kan medføre en markant ændring af personlighed og adfærd, hvilket kan have en negativ effekt på omgivelser og familieliv, som kan have behov for at trække sig. Konflikter opstår ofte også nemmere.
De typiske hallucinationer er sanseforstyrrelser, hvilket kan være følgende: at se ting andre ikke ser, at høre stemmer, at have vanskeligt ved at mærke kulde og varme eller opleve andet sansemæssigt. Det er meget forskelligt, hvordan hallucinationer kommer til udtryk, men disse kan være særdeles plagsomme endog skræmmende i situationen for såvel den, der oplever det, som dem, der er vidne til det. Et andet hyppigt symptom er mistænksomhed, hvilket kan være småt som stort, hvor konspirationer og forestillinger om egen særlige status kan forekomme.
Tankeforstyrrelser og vrangforestillinger er problematiske og udfordrende på flere parametre. Der er ofte ingen, eller meget begrænset, sygdomserkendelse i forbindelse med disse således, at den unge eller voksne med skizofreni oplever problemerne i tanker og adfærd, som værende andres. Modsat oplever omgivelserne, at det er skizofrenien, og de symptomer denne medfører i forhold til tanker, følelser og adfærd, som er problematisk. Også for dem selv som præges af det. En af de problemstillinger som ofte er set i forbindelse med mennesker med skizofreni, bliver derfor en følelse af uretfærdighed, svigt og vrede på dem, der er tæt på – særligt forældrene hvilket selvsagt bliver udtalt i forbindelse med en anbringelse på opholdssted.
Funktionsniveau
Skizofreni er i overvejende grad en sindslidelse, som kommer, hvor der sker en ændring hos den ramte over en relativt kort periode, der foruden de personlige ændringer, som ovenstående negative symptomer medfører personlighedsmæssigt, også medfører et tab af funktionsniveau. Med dette skal der forstås, at den ramte ikke længere formår, hvad personen tidligere har mestret – eksempelvis kan det have været en ung eller voksen, som tidligere er stået op til tiden, taget bad, spist morgenmad og er taget i skole, men ikke længere formår dette. Funktionsniveauet er nedsat, og dette skal derfor genoptrænes.
Medicin til behandling af skizofreni
Som oftest inkluderer en del af behandlingen medicinering. Denne gives for at dæmpe eksempelvis psykotiske symptomer eller for at modvirke vrangforestillinger og tankeforstyrrelser. Dette kan være til stor hjælp, da mulighederne for at arbejde med symptomerne bliver forbedret, når disse ikke er massivt fremtrædende og påvirker måden at tænke på i samme grad.
Har man skizofreni, er man derudover særligt sårbar overfor euforiserende stoffer, men ikke mindre tiltrukket af disse end alle andre. Tværtimod ses stofmisbrug at opstå ud fra et ønske om at få det bedre og flugt via selv-medicinering. Ved misbrug vil en stor del af den antipsykotiske medicin miste sin effekt, og der kan på den måde skabes en negativ spiral.
Behandling af skizofreni
Når en ung eller voksen med skizofreni flytter ind på et opholds– eller bosted i Den Miljøterapeutiske Organisation, er det for at få behandling og støtte til at få det bedre, både i forhold til reduktion af symptomer, øget funktionsniveau og en forståelse for eget sygdomsbillede. Sidstnævnte fås blandt andet via psykoedukation (læring om skizofreni) og er relevant, da det er en diagnose, hvor der er risiko for, at den bliver tilbagevendende i perioder af livet. Skulle det ske, er det vigtigt, at den sygdomsramte er i stand til at kunne se det og har mulighed for at reagere, hvis der er begyndende symptomer.
Behandlingen for skizofreni tager udgangspunkt i en miljøterapeutisk, såvel som mentaliseringsbaseret tilgang. Det betyder, at hverdagen er meget struktureret, planlagt og forudsigelig. Dette for at give en ro og regelmæssighed i hverdagen således, at denne bliver mest mulig overskuelig og tryg. Foruden den mentale ro dette skal være med til at skabe, er det også en støtte til at kunne overskue og genoptræne en hverdag, hvor meget er uoverskueligt. Derudover er der ofte behov for en høj grad af støtte og hjælp forbundet med at få lært eller genlært, hvordan man tager vare på sig selv og får klaret de basale pligter i hverdagen. På opholdsstedet får man hjælp og er sikret dette via den struktur og planlægning, der er i hverdagen. Som beskrevet er risikoen for selvmedicinering og misbrug vigtig at være opmærksom på. Dette gøres på flere måder: 1) miljøterapeuterne er meget opsøgende og inddragende og er derfor tæt på den unge og 2) hvis den unge har en historik eller vurderes at være i risiko, bliver denne tilbudt et PAV-forløb, hvor personale, der er specifikt uddannet til dette, arbejder med forebyggelse i en misbrugssammenhæng.
Der er derudover flere terapeutiske metoder, som tages i brug i forbindelse med arbejdet med skizofreni – herunder sanseintegration, NADA, lysterapi mm. Det er det terapeutiske behandlingsarbejde, som skal være med til at ændre på eksempelvis vrangforestillinger eller tankeforstyrrelser, hvilket ofte også støttes af medicinsk behandling. Den mentaliseringsbaserede tilgang er ligeledes vigtig i arbejdet med denne sindslidelse, da det netop er forståelsen af egne tanker og følelser, og ikke mindst andres, som har brug for at være bedre. Dette ses eksempelvis tydeligt ved symptomer, der bærer præg af stor mistænksomhed til andres motiver og intentioner, eller hvis man har grandiose forestillinger/fantasier om sig selv og sin rolle i verden omkring sig.
Ligeledes opleves det, at motion kan have en gavnlig effekt, hvorfor muligheden for forskellige typer af motion også forsøges inddraget – fra styrketræning, til sport eller gåture. Motion og fysisk træning har foruden de alment kendte positive effekter på helbredet også en betydning for søvnmønster og appetit, hvilke ofte også kan være uhensigtsmæssigt præget for mennesker med skizofreni.
Social træning
Det er ofte ligeledes relevant at støtte i at blive en del af det sociale fællesskab. Det er vigtigt, at isolationstendenser bliver set og behandlet. For nogen er det nødvendigt med støtte i det sociale samspil og social træning for at kunne lære selvstændigt at være sammen med andre. Dette er der forskellige muligheder for at opøve, hvilket gøres i samarbejde med miljøterapeuterne på opholdsstedet – eksempelvis via guidning og støtte i den konkrete sociale situation, forberedende samtaler og efterfølgende evaluerende/reflekterende samtaler samt generelt arbejde med den unge eller voksnes mentaliseringsevne.
Mentalisering betyder forståelsen for eget og andres følelsesliv, og den gensidige påvirkning der er i det sociale samspil. Metodemæssigt er der mange forskellige måder at gribe det an på, forstået som, at den mentaliseringsbaserede tilgang eksempelvis rummer en række forskellige modeller, som konkret kan bruges sammen med den unge afhængig af det individuelle behov. Det kan være komplekst og udfordrende for den unge eller voksne med skizofreni at forstå andre mennesker – især hvis måden at tænke og opleve verden på er væsentligt anderledes end andres. På den baggrund er det ligeledes psykoedukation en del af behandlingsarbejdet, hvor den enkelte støttes i at forstå sit sygdomsbillede –
hvad er skizofreni, og hvilken betydning har det for mig?
Konkret betyder det, at der skabes en hverdag for den anbragte, hvor der er overskuelighed og struktur, men også opsøgende miljøterapeuter og fastlagte pligter, som skal laves sammen med miljøterapeuterne. Der trænes i færdigheder, som skal understøtte en videre selvstændighed. Den unge eller voksne inviteres derudover med i det sociale fællesskab og støttes i at blive en del af dette, da det er en vigtig del af et ungdomsliv og en hverdag i trivsel.
