Hvad er miljøterapi?
Miljøterapi er, som navnet indikerer, terapi i miljøet. Miljøterapi er en psykiatrisk behandlingsform, der er baseret på viden og teori om, hvilke forhold der er sunde for os at leve i og hvilke, der risikerer at gøre os syge. Miljøterapi fokuserer på de mange små faktorer, som udgør helheden i det miljø, barnet, den unge eller voksne befinder sig i. Det betyder, at både de sociale relationer og de fysiske rammer indgår som en del af behandlingen. Målet med et miljøterapeutisk samarbejde er at skabe et trygt og terapeutisk miljø.
Teori bag miljøterapi?
Miljøterapi er den eneste behandlingsform, der tager højde for, at arbejdet med relationer og de fysiske rammer skal fungere i samspil med hinanden. Den miljøterapeutiske tilgang hviler på et teoretisk fundament fordelt på tre grene:
- Organisatorisk klarhed
- Psykisk fundament
- Fysisk fundament
Det er disse tre grene, der tilsammen skaber den miljøterapeutiske tilgang, og det er derfor vigtigt, at der tages højde for alle tre i forbindelse med behandlingen.
Hvordan foregår miljøterapi i praksis?
Miljøterapi er en løbende proces, hvor behandlingen er integreret som en naturlig del af hverdagen. Miljøterapi bygger på forståelsen af, at alle faktorer i miljøet skal ses som et samlet system, der påvirker barnet, den unge eller voksne. Derfor foregår behandlingen både i det nære miljø (bosted eller opholdssted), men også i det omkringliggende samfund, som den unge på sigt bevæger sig ud i.
Vi arbejder med de problemer, der opstår i hverdagslivet – uanset om det er hjemme ved morgenbordet eller ude i offentligheden. Det er vigtigt, at alle omkring den anbragte bidrager med erfaringer for at se helheden. Ligeledes anses den enkeltes egen fortælling at være værdifuld for den behandling, der ydes. Derfra kan behandlingen skræddersys den enkelte. Kun på den måde kan barnet, den unge eller voksnes miljø ses som en samlet helhed, hvilket er essentielt for miljøterapien.
1. Organisatorisk klarhed
Hos Den Miljøterapeutiske Organisation kommer organisatorisk klarhed blandt andet til udtryk ved, at det er tydeligt, hvordan vi arbejder med miljøterapi, og hvad formålet med arbejdet er. Du kan læse mere om vores organisation her.
2. Psykisk fundament
Det psykiske fundament handler om, hvordan man får mulighed for at udvikle sig. Hos Den Miljøterapeutiske Organisation sker det i samspil med det fysiske fundament, men for overskuelighedens skyld, behandles de to fundamenter her adskilt.
Relationer og nærvær
En stor del af det psykiske fundament hviler på de relationer hvori barnet, den unge eller voksne indgår – både med andre unge, børn og voksne, men også med miljøterapeuterne.
I relationen til medarbejderne mødes barnet, den unge eller voksne med en oprigtig interesse og med et ønske om at lære denne at kende. Det er i den gensidige kontakt, der etableres en relation, som skal skabe tryghed. Trygheden er en nødvendig for den enkeltes forudsætninger for at kunne samarbejde om behandlingsarbejdet.
I miljøterapien er det essentielt, at det ikke blot er den unges relation til miljøterapeuterne, der understøtter behandlingen. Det er i lige så høj grad relationen til læreren, sagsbehandleren, psykiateren, psykologen, familien og betydningsfulde andre, der er en del af samarbejdet og dermed behandlingen.
3. Fysisk fundament
Det fysiske fundament omhandler de fysiske rammer, der er at udvikle sig i. Uanset om barnet, den unge eller voksne bor på opholdssted eller bosted, er det vigtigt, at omgivelserne (bygninger, værelser og fællesområder) er ordentlige og hjemlige. Det vurderes at have en stor værdi for den enkelte, at omgivelserne indbyder til at skabe et hjem. Det skal være en stabil base, hvor barnet, den unge eller voksne har mulighed for at indrette sig og være sig selv.
Faste rammer og struktur
I miljøterapien er der afgørende, at hverdagen har en fast og forudsigelig struktur og rytme, hvor de regelmæssige aktiviteter i hverdagen er med til at give en velkendt og tryg dagsrytme. Det genkendelige og pålidelige gentagelser i hverdagen er på denne måde en del af behandlingsarbejdet. Det skaber et sikkert fundament, som vurderes at gavne den enkelte i forbindelse med nye udfordringer og udviklingspunkter. Ofte fungerer det også som en stabiliserende modvægt til den indre uro og det svære følelsesliv, som mange anbragte børn, unge og voksne er plaget af. Dette er endnu et eksempel på, at de psykiske og fysiske rammer spiller sammen.
Hvad er mentaliseringsbaseret miljøterapi?
Hos Den Miljøterapeutiske Organisation arbejder vi med en mentaliseringsbaseret tilgang til miljøterapien. Mentaliseringsbegrebet betyder at kunne se sig selv udefra og andre indefra. Det handler om at få styrket evnen til at forstå andres følelsesliv, såvel som sit eget, og om den betydning, der gensidigt er i det sociale samspil med andre. Mentaliseringsevnen er ofte midlertidigt forsvundet i forbindelse med psykisk sygdom eller traumer, og det er derfor vigtigt, at den enkelte sikkert og trygt arbejder på at genetablere denne evne.
Den mentaliseringsbaserede tilgang understøtter miljøterapien, men inddrager tillige en række konkrete arbejdsværktøjer og modeller, som kan visualisere og tydeliggøre blandt andet følelsesliv og reaktionsmønstre. Det vil sige, at medarbejderne på Den Miljøterapeutiske Organisation mentaliserer barnet, den unge eller voksne for at give dem mulighed for selv at lære at mentalisere. Dette giver samtidig miljøterapeuterne adgang til at kunne forstå reaktioner og bevæggrunde hertil. Der er i den forbindelse fokus på de relationelle hændelser og følelser, som aktiveres.
Hvad er spejling og jeg-støtte?
I miljøterapien arbejder vi med en jeg-støttende pædagogik og spejling.
I spejling forsøger vi at finde mening i barnets, den unge eller den voksnes adfærd. Via spejling tilbyder vi en forståelse og et grundlag for at udvikle sit tanke- og følelsesliv. I praksis fungerer det ved, at miljøterapeuten på en nysgerrig, anerkendende og åben måde indgår i en relation med den anbragte, hvor miljøterapeuten eksempelvis forsøger at tale ind i tanker og følelser denne oplever hos den anbragte. Miljøterapeuten kan i den forbindelse støtte barnet, den unge eller voksne med at udtrykke disse tanker og følelser ved at tilbyde deres perspektiv med forslag til, hvordan den anbragte kan forstås.
I jeg-støtte guider og vejleder vi helt tæt på. Der støttes gennem et handlingsforløb, hvor miljøterapeuten giver anvisninger. Anvisningerne er kravsafstemt i forhold til den enkelte i en grad, hvor det forventes at kravene kan indfris og derved opleve en følelse af succes. Miljøterapeuten, som giver anvisningerne, påtager sig også ansvaret for, at det lykkes. Skulle det mislykkes, giver miljøterapeuten en ny og bedre støtte efterfølgende.
Hvad er kognitiv miljøterapi?
I den kognitive terapi er fokus på, hvordan man oplever og fortolker verden. Kognitiv miljøterapi giver barnet, den unge eller voksne mulighed for at finde alternativer til uhensigtsmæssige reaktionsmønstre samt mulighed for at udvikle nye færdigheder. Man arbejder med tanker og følelser således, at barnet, den unge eller voksne på sigt kan mestre vanskelige situationer – også uden for bo- eller opholdsstedet.
Hvem kan få gavn af miljøterapi?
Vores behandling er rettet mod dem, der har behov for støtte i et anerkendende miljø. Læs mere om vores målgruppe her.
