Hvad er omsorgssvigt?
Alle børn og unge har brug for omsorg. Det gælder lige fra det øjeblik, barnet bliver født, og fortsætter gennem hele opvæksten. Omsorg er et udtryk for basale behov, der også kan udtrykkes som kærlighed, tryghed, sikkerhed og stimulation i forhold til at blive udfordret på en passende måde. Herigennem får barnet opbygget evner og kompetencer, der er alderssvarende.
Opfyldes disse behov ikke, er der tale om omsorgssvigt. Omsorgssvigt af børn og unge kan have alvorlige konsekvenser for vedkommendes udvikling og fremtidige liv.
På denne side kan du finde information om:
- hvordan vi arbejder med omsorgssvigtede børn og unge
- konsekvenser ved omsorgssvigt
- typer af omsorgssvigt
- tegn på omsorgssvigt
I Den Miljøterapeutiske Organisation arbejder vi med børn, unge og voksne, men bruger primært betegnelsen unge, da det er det mest dækkende begreb i henhold til gennemsnitsalderen.
Hvad er årsagen til omsorgssvigt?
Der findes ikke én bestemt årsag til, at børn og unge udsættes for omsorgssvigt, og årsagen kan variere meget i de forskellige tilfælde. For de anbragte unge i Den Miljøterapeutiske Organisation, som har en historik med omsorgssvigt, er det forskellige historier og baggrunde, der gør sig gældende.
Vi ser ofte, at de anbragte unge i Den Miljøterapeutiske Organisation har en grad af psykisk sårbarhed eller en neurologisk forskellighed – eksempelvis ved autisme, hvilket har gjort det svært at passe ind i de gængse familiestrukturer, i skolen og i det sociale liv. Når den unge har forsøgt at fungere i rammer, som de ikke har haft forudsætningerne til at kunne indgå i, kan det medbringe en grad af omsorgssvigt. På trods af omgivelsernes ihærdige forsøg på at hjælpe, er det ikke lykkedes, og den i forvejen sårbare unge har oplevet svigt i en grad, som har været med til at præge dem negativt. Erfaringsmæssigt kan eksempelvis isolation være med til at forstærke angstproblematikker.
Der kan derudover være tale om forældre, hvor forældreevnen er ringe i en sådan grad, at det har medført omsorgssvigt. Nogle af disse forældre har forgæves søgt hjælp uden at være blevet mødt, mens andre ikke har været i stand til at se, bagom udfordringerne hos et barn eller en ung, hvor det ofte bliver den enkelte, der umiddelbart kan opleves som problemet frem for miljøet og menneskerne omkring denne. For mange børn og unge, bliver omsorgssvigt først opdaget, når de starter i skole og begynder at udvise en anderledes adfærd end de andre børn. Måske trækker de sig, bliver udadreagerende eller har aldrig madpakke med i skole. Lærerne har i den forbindelse skærpet underretningspligt, hvis de oplever et barn mistrives eller der er bekymringstegn.
Det ses ofte, at årsagen er tilknyttet forældrene og deres egne opvækstvilkår. Hvis forældrene selv har haft en utryg opvækst med omsorgssvigt, øger det risikoen for omsorgssvigt af egne børn. Hvis forældrene ikke er bevidste om deres egen opvækst med omsorgssvigt, kan forældrene heller ikke være bevidste om behovet for at bryde dette mønster hos deres egne børn. Dette er en af grundene til, at det er meget vigtigt, at omsorgssvigt opdages og behandles, eftersom det ofte går igen i generationer.
Omsorgssvigt sker, når en omsorgsperson ikke tager vare på barnet eller den unge. Det er derfor ofte (biologiske) forældre, der er skyld i, at børn udsættes for omsorgssvigt, men det kan også være andre omsorgspersoner tæt på.
Behandling af omsorgssvigt
I Den Miljøterapeutiske Organisation tager behandlingen altid udgangspunkt i den enkelte unge og dennes behov, da alle har forskellig historik og forskellige behov for behandling.
Ved omsorgssvigtede børn og unge kan der både være tale om en forebyggende anbringelse, fordi der er problemer i hjemmet, hvor kommunen ønsker at forhindre yderligere skade på barnet eller den unge.
Ved omsorgssvigt er en stor del af behandlingsarbejdet bearbejdning af traumehistorie. Det gør vi med et ønske om, at denne historik ikke skal blive definerende for den unges selvforståelse, videre liv og negativt kan følge vedkommende i voksenlivet. Gennem relationsarbejde får den unge erfaringer med troværdige, professionelle voksne, som kender værdien i at være pålidelige og nærværende. Vi sørger for, at den unge bliver mødt af voksne, der ikke svigter, og som lytter og møder den unge således, at den unge kan opleve den omsorg, som vedkommende har manglet i sin barndom derhjemme – også i situationer hvor det er svært, og hvor vrede, ked-af-det-hed og frustration kommer frem.
På opholdssteder og bosteder i Den Miljøterapeutiske Organisation bliver den unge mødt af voksne, som besidder de faglige kompetencer til at forstå, hvad de diagnostiske udfordringer betyder. Ofte ser vi nemlig, at der hos omsorgssvigtede unge er flere diagnoser, og vi sørger for at tilrettelægge behandlingen således, at den tilgodeser de givne diagnoser. Dette sikrer, at den unge bliver mødt i de behov, diagnosen foreskriver. Fælles for vores behandling er, at vi arbejder mentaliserende ud fra en miljøterapeutisk tilgang.
Man kan sige, at behandlingsarbejdet i forhold til unge med omsorgssvigt i høj grad bliver at give den anerkendelse, nærvær og netop omsorg, der i større eller mindre grad har været fraværende i deres liv. Dette gør vi ud fra en behandlingstilgang, hvor der også er opmærksomhed på, hvordan den unge kan støttes i at udvikle sin mentaliseringsevne samt tilliden til andre omkring sig.
Konsekvenser ved omsorgssvigt
Konsekvenserne ved omsorgssvigt kan være meget alvorlige og gøre direkte skade på den unge. Der findes en lang række problemstillinger, der kan opstå hos den unge, som udsættes for omsorgssvigt. Det er individuelt, hvilke behandlingsproblematikker eller diagnostiske symptomer, der ses. Nedenstående er en gennemgang af nogle af de hyppigst forekommende.
Omsorgssvigt og følelsesmæssige kompetencer
Det er i samspillet med forældre og det nære netværk omkring sig, herunder daginstitutioner og skole, at den unge udvikler følelsesmæssige kompetencer og lærer at styre sine følelser. Derfor ses det ofte, at omsorgssvigtede unge kan have problemer med at opdage, forstå og regulere deres følelser. Dette gælder også i forhold til forståelsen af andres følelsesliv, hvilket sammenholdt defineres som mentaliseringsevnen. At kunne mentalisere betyder, at man kan se sig selv udefra og andre indefra. Denne evne mangler unge, der udsættes for omsorgssvigt ofte.
Omsorgssvigt og kognitiv udvikling
Det menes, at omkring 85 procent af alle omsorgssvigtede unge har kognitive udviklingsmæssige afvigelser. Når et barn udvikler centralnervesystemet og hjernen, er samspillet mellem barnet og forældrene af stor betydning. Gennem hele opvæksten, og særligt i de første tre år, har barnet et stort behov for omsorg og tilstrækkelig ernæring for at udvikle sig, som det skal. Får barnet ikke den omsorg og ernæring, som det har brug for, kan det skabe problemer for barnets kognitive udvikling.
For de unge i Den Miljøterapeutisk Organisation ses der ofte en historik, som indikerer en iboende psykisk sårbarhed, som kan være med til at gøre, at de er ekstra udsatte i forhold til, at deres forudsætninger for almindelig udvikling bliver negativt kognitivt påvirket af svigt. Det kan eksempelvis være ved at være en del af en institutions- eller skoleramme og et socialt liv, som den unge ikke har forudsætningerne for at kunne mestre.
Langsigtede konsekvenser af omsorgssvigt
Konsekvenserne ved en opvækst præget af omsorgssvigt kan være meget alvorlige for de omsorgssvigtede unges videre liv. For nogle vil det præge resten af deres liv, mens det for andre vil være noget, de kan bearbejde og senere få et velfungerende voksenliv.
Man kan ikke entydigt sige, hvem der kan komme igennem det, og hvem der vil opleve problemer fremadrettet. Det afhænger af forskellige faktorer, herunder:
- Hvilken type omsorgssvigt, den unge har været udsat for
- Hvor lang tid det stod på
- Hvem der udsatte den unge for omsorgssvigt
- Hvor gammel den unge var, da det begyndte
- Om den unge gennem barndommen har haft en anden fortrolig voksen, der kunne kompensere lidt for det svigt, den unge oplevede hos forældrene
- En iboende svær definerbar resiliens; der er mennesker, som af uforklarlige årsager bedre kan komme gennem og videre end andre
Derudover handler det i høj grad om den enkelte, da mange børn og unge oplever ting forskelligt og udvikler forskellige forsvarsmekanismer.
Senfølger ved omsorgssvigt
Det er individuelt hvilke senfølger, som udvikles efter en barndom præget af omsorgssvigt. For nogle fylder de fysiske senfølger mest, mens det for andre handler om det psykiske, hvilket er meget typisk for denne målgruppe af anbragte unge.
Studier viser, at der er tydelige sammenhænge mellem omsorgssvigt i barndommen og en lang række diagnoser som voksne. Senfølgerne ved omsorgssvigt kan eksempelvis ses ved:
- Udvikling af PTSD
- Lavt selvværd
- Problemer med rusmidler
- Depression
- Posttraumatiske belastningsreaktioner
- Angstlidelser
- Dissociative forstyrrelser
- Selvskadende adfærd
- Spiseforstyrrelser
- Personlighedsforstyrrelser
Fire former for omsorgssvigt
Som de nedenstående fire typer omsorgssvigt viser, kan omsorgssvigt både være tilsigtet og utilsigtet. Omsorgssvigtede unge lever under forhold, hvor forældrene ikke vil eller ikke formår at ændre på det. Der er derfor også tale om omsorgssvigt, hvis den unge eksempelvis har en diagnose, som forældrene ikke forstår at tilpasse omsorgen efter. I denne situation kan forældrene ville den unge det bedste, men eftersom de ikke har forstået, hvad den unges sygdomsbillede egentlig indebærer, ender de utilsigtet med at udsætte den unge for omsorgssvigt. Dette fordi den unge ikke får den type omsorg, som er vigtig ift. diagnosen.
Selvom denne type for omsorgssvigt ikke er tilsigtet, kan det alligevel have alvorlige konsekvenser for den unge. Det er derfor vigtigt at have fokus på denne gruppe af unge, som ikke er blevet mødt rigtigt i de behov, de har, og derfor har lidt under omsorgssvigt.
Omsorgssvigt kan være svær at definere og endnu sværere at opdage, eftersom der findes flere forskellige typer af omsorgssvigt, som efterfølgende kan komme til udtryk på forskellige måder. Først og fremmest skelner man mellem aktiv omsorgssvigt og passiv omsorgssvigt, da disse viser sig på forskellige måder.
For at konkretisere yderligere, inddeles omsorgssvigt typisk i fire kategorier. Der kan være forskel på, hvordan de forskellige kategorier navngives, men forståelsen af de forskellige typer af omsorgssvigt er gennemgående den samme.
Følgende gennemgås de fire kategorier af omsorgssvigt:
- Passiv fysisk
- Aktiv fysisk
- Passiv psykisk
- Aktiv psykisk
Passiv fysisk omsorgssvigt
Ved passiv fysisk omsorgssvigt bliver den unge ikke passet ordentligt på, og der bliver ikke taget hensyn til det fysiske helbred. Det kan eksempelvis være, at der ikke gives mad nok at spise, eller at den unge er beskidt, fordi denne ikke kommer i bad ofte nok. Det kan også være manglende opsyn, så der eksempelvis frit kan leges farlige steder eller kommes i kontakt med medicin. I denne kategori ses også medicinsk omsorgssvigt, som sker, hvis omsorgspersonerne eksempelvis ikke sørger for, at barnet kommer til lægen, når der er behov.
Eksempler på passiv fysisk omsorgssvigt:
- Den unge er snavset og generelt usoigneret
- Den unge bliver ikke afhentet i daginstitutionen som aftalt
- Den unge bliver udsat for medicinsk omsorgssvigt og kommer ikke til lægen – hverken ved sygdom eller forebyggende undersøgelser
- Den unge er usædvanligt træt, fordi vedkommende ikke har fast sengetid eller får nok at spise
- Den unges påklædning passer ikke til vejr og situation
- Den unge bliver ofte efterladt under manglende opsyn
Aktiv fysisk omsorgssvigt
Aktiv fysisk omsorgssvigt betyder tilsigtet, fysisk skade mod den unge. Omsorgsgiveren påfører den unge smerte eller direkte skade – eksempelvis i form af slag, spark eller på anden måde vold, der kan vise sig ved blå mærker eller brud. Skaderne kan være mere eller mindre tydelige alt efter hvor på kroppen, de er påført. Ofte vil de være ikke-synlige steder i bestræbelsen på at dække over den skade en forælder påfører barnet. Der er også tale om aktiv fysisk omsorgssvigt ved seksuelle overgreb.
Eksempler på aktiv fysisk omsorgssvigt:
- Blå mærker på krop og ansigt
- Brud på arme, ben eller ribben
- Brændemærker
- Rifter, hudafskrabninger eller andre synlige mærker på ydre genitalier
Passiv psykisk omsorgssvigt (følelsesmæssigt omsorgssvigt)
Ved passiv psykisk omsorgssvigt er der tale om alvorlige forsømmelser af følelsesmæssig karakter, som kan være særligt svære at opdage for udefrakommende. Forældrene kan være ude af stand til at give kærlighed, omsorg eller tryghed til den unge. Det betyder også, at omsorgssvigtet ikke nødvendigvis sker bevidst, men nærmere fordi forældrene ikke kan magte opgaven. Det kan eksempelvis være forældre, der er misbrugere, er svagt begavede, eller som lider af psykisk sygdom eller andre faktorer, der påvirker forældreevnen negativt.
Eksempler på passivt psykisk omsorgssvigt:
- Den unge bliver afvist følelsesmæssigt
- Den unges forældre reagerer primært på egne følelser og behov uden at tage hensyn til den unge
- Den unge overværer vold mellem forældrene i hjemmet
- Den unges forældre er påvirkede (eksempelvis af alkohol, narkotika eller medicin) under samværet
- Den unges hverdag er præget af uforudsigelighed og manglende tryghed
Aktiv psykisk omsorgssvigt
Når der er tale om aktiv psykisk omsorgssvigt, udøver forældrene aktive handlinger, som skader den unge følelsesmæssigt. Aktiv psykisk omsorgssvigt ses ofte i form af nedværdigende behandling. Det kan eksempelvis være, at den unge bliver talt ned til, bliver nedgjort eller andet der ofte medvirker til, at den unge får skabt et dårligt selvværd. Det kan også være, at den unge bliver ignoreret af forældrene eller bliver udelukket i samvær med andre unge eller voksne.
Eksempler på aktiv psykisk omsorgssvigt:
- Den unge oplever trusler om vold
- Den unge oplever trusler om tab af kærlighed
- Den unge oplever trusler om at blive forladt
- Den unge bliver udsat for nedværdigende behandling - eksempelvis bliver talt ned til og med skældsord
- Den unge bliver holdt indespærret
- Den unge bliver overladt til søskende, der ikke er voksne eller til et stort antal af skiftende, tilfældige voksne, som den unge ikke har en tillidsfuld relation til
- Den unge oplever, at forældrene ser denne som en modstander/fjende.
De fire typer omsorgssvigt skal ikke ses som fire afgrænsede kasser, og det kan være svært at skelne imellem de forskellige typer af omsorgssvigt i praksis. De fire typer kan sagtens sameksistere og udvise sig forskelligt alt efter situationen.
Tegn på omsorgssvigt
Omsorgssvigt kan være rigtig svært at opdage, især for udefrakommende som ikke ved, hvordan samværet i hjemmet fungerer. Der findes derfor heller ikke én fyldestgørende liste, som definerer omsorgssvigt. Der vil dog ofte være tegn (se nedenstående liste).
Som fagperson har man skærpet underretningspligt, hvilket betyder, at man har pligt til at reagere alene på baggrund af forhold, som giver formodning om, at et barn eller en ung udsættes for omsorgssvigt. Nedenstående liste kan derfor hjælpe i forhold til, hvad man skal være opmærksom på ved børn og unge, og hvordan man kan forholde sig i henhold til den skærpede underretningspligt.
Tegn på, at en ung er omsorgssvigtet
Den fysiske omsorgssvigt kan efterlade fysiske tegn, som eksempelvis kan opdages ved, at den unge har uforklarlige mærker rundt omkring på kroppen. Opdager man blå mærker, brandsår, rivemærker, bidemærker eller lignende, som ikke kan forklares troværdigt, skal man være opmærksom. Det samme gælder for den unges påklædning, hygiejne og generelle vækstbetingelser.
Den psykiske omsorgssvigt kan være sværere at opdage. Børn og unge, der udsættes for omsorgssvigt, kan reagere meget forskelligt. Nogen bliver meget indadvendte og trækker sig ind i sig selv, mens andre bliver meget udadreagerende. Derfor kan en voldsom adfærdsændring i sig selv være et tegn på omsorgssvigt i hjemmet.
Derudover er det vigtigt at være opmærksom, hvis man opdager:
- Frygt for forældre eller specifik (omsorgs)person
- Usædvanlig frygtsom eller indelukket adfærd, hvor den unge isolerer sig
- Ekstremt nedtrykt eller bedrøvet adfærd
- Urolig, højtråbende, omkringfarende eller destruktiv adfærd
- Depression, angst eller paranoide forestillinger
- Ikke alderssvarende seksualiserende adfærd
- Ikke alderssvarende og manglende evner i faglige og/eller sociale sammenhænge
Tegn på, at forældrene udøver omsorgssvigt
Mange børn og unge kan være gode til at skjule, hvordan de egentlig har det. Derfor er det vigtigt at være opmærksom, hvis man opdager nedenstående hos forældrene:
- Forældrene er misbrugere og møder påvirket op i den unges institution/skole
- Forældrene tager ikke del i den unges liv
- Forældrene lider under psykiske og/eller fysiske belastninger såsom sygdom, arbejdsløshed eller problemer på arbejdspladsen
- Forældrene er uforudsigelige og henter eksempelvis ikke den unge fra institutionen som aftalt
- Forældrene isolerer den unge og hindrer samvær med andre unge
- Forældrene efterlader den unge alene i længere tid ad gangen
- Forældrene har urealistiske forventninger til den unge og skuffes, når disse ikke indfries
Det er vigtigt at pointere, at ovenstående ikke er et endegyldigt bevis på, at der er tale om omsorgssvigt, ligesom omsorgssvigt også kan foregå uden ovenstående symptomer. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på den unges generelle ve og vel, så omsorgssvigtet kan opdages og behandles hurtigst muligt.
