Børne- og ungehjem
Hvis et barn, ung eller voksen har brug for særlig støtte i et omfang, som ikke længere kan løses i hjemmet, kan den pågældende hjemkommune beslutte, at vedkommende skal anbringes uden for hjemmet på et børne- og ungehjem (tidligere kaldet opholdssted). Det kan være psykisk sygdom eller et højt konfliktniveau i hjemmet, der kan medføre en anbringelse.
Et børne- og ungehjem kan blandt andet give børn, unge og voksne mulighed for at lære, hvordan de opbygger sociale relationer til andre mennesker. Indsatsen er ligeledes rettet mod muligheden for at komme i skole eller anden dagsbeskæftigelse, hvorfor samarbejdet med en eventuel skole og forældre vægtes højt. Derudover er der fokus på at støtte anbragte i at etablere eller vedligeholde meningsfulde aktiviteter uden for børne- og ungehjemmet.
Et børne- og ungehjem kan derfor medvirke til en gradvis forberedelse og overgang til en tilværelse efter tiden hos os. Miljøterapeuterne på børne- og ungehjemmene i DMO er uddannede til at kunne håndtere børn, unge og voksne med psykiske udfordringer, svære familieforhold og meget andet. De har derfor redskaberne til at hjælpe med at udvikle og støtte barnet, den unge eller voksne.
Betegnelsen “opholdssted” blev tidligere brugt om specialiserede døgntilbud for børn og unge med særlige behov. Pr. 1. januar 2024 trådte Barnets lov i kraft og derfra er den officielle betegnelse “børne- og ungehjem”. Funktionelt er de det samme: et sted, der tilbyder pleje, behandling og udvikling i trygge rammer for børn og unge med psykiske eller sociale udfordringer.
Børne- og ungehjem i DMO er godkendt til børn, unge og voksne i alderen 10-23 år med store følelsesmæssige vanskeligheder, svære psykiatriske problemstillinger og sygdom jf. barnets lov § 43, stk. 1., nr. 6, med mulighed for ungestøtte. DMO er også godkendt til unge, der har behov for at modtage støtte jf. lov om social service § 107.
Børn, unge og voksne, der bor på et børne- ungehjem, har ofte brug for en enorm omsorg og professionel hjælp. Et godt og rummeligt børne- og ungehjem har et personale, der favner både det relationelle, men også de faglige teknikker. Da barnet, den unge eller voksne er flyttet fra vante og trygge rammer, har vedkommende brug for at være omgivet af tryghed, ro og forudsigelighed således, at denne (gen)lærer at danne sociale relationer. På et godt børne- og ungehjem vil der derfor altid være fokus på at tage sig tid til at sætte sig ind i den enkeltes behov og skabe muligheder for, at den enkelte kan lære om livets basale værdier, acceptabel opførsel og generel dannelse. Den vigtigste opgave på et børne- og ungehjem er netop at hjælpe og støtte den anbragte med at kunne fungere på bedst mulig vis i livet efter anbringelsen.
På et børne- og ungehjem bor flere børn, unge eller voksne sammen. Flere af dem laver meningsfulde aktiviteter sammen efter skole faciliteret af miljøterapeuterne. Der vil være tilknyttet en kontaktperson til hver anbragt. Det vil også være denne miljøterapeut, som vil arbejde tæt med eventuelle forældre eller anden familie.
Se vores portrætvideo om to tidligere unge på børne- og ungehjemmet DMO Holmegården her.
I DMO tilbyder vi forskellige muligheder til børn, unge og voksne, der har behov for ekstra støtte i hverdagen.
Hvis barnet eller den unge har et større støttebehov, kan vedkommende komme på et af vores børne- og ungehjem. Behovet for støtte er oftere større for de unge på børne- og ungehjemmene end på bostederne, hvorfor målsætningen om at blive klar til en selvstændig tilværelse, oftere har et længere tidsperspektiv.
Børne- ungehjemmene er derfor kendetegnet ved et større fokus på behandling.
På børne- og ungehjemmene tilbyder vi blandt andet:
Børn, unge eller voksne der har flere psykiatriske diagnoser på samme tid, indskrives ofte på et af organisationens børne- og ungehjem, hvor der bliver taget et særligt hensyn til den enkeltes behov med henblik på at give den rette hjælp og støtte i hverdagen. Arbejdet omkring barnet, den unge eller voksne foregår som oftest i et tæt samarbejde med flere sektorer.
Eftersom vi i DMO både har børne- og ungehjem samt bosteder, kan vi imødekomme de fleste behov. Fælles for begge typer af ophold er, at det foregår i en miljøterapeutisk og mentaliseringsbaseret behandlingsramme.
Et bosted i DMO er blandt andet kendetegnet ved, at hverdagen er rammesat ud fra en grundlæggende miljøterapeutisk tilgang. Her skal en forudsigelig og velkendt struktur i hverdagen være med til at skabe den nødvendige ro, som understøtter den unges eller voksnes trivsel og udvikling.
Medarbejdernes opgave på bostederne kan blandt andet være:
Der arbejdes aktivt med at vejlede og støtte den anbragte i at få en tiltagende selvstændig livsførelse – eksempelvis via pligter i hverdagen, som udføres med støtte, indtil den enkelte selv mestrer den pågældende pligt.
Du kan læse mere om vores bosteder her.
Processen for at komme på et børne- og i ungehjem (tidligere opholdssted) starter typiske med kommunen. Inden en anbringelse vil kommunen udføre en børnefaglig undersøgelse for at vurdere, hvad der er behov for i det konkrete tilfælde. I særlige tilfælde kan anbringelsen dog godt ske akut og sideløbende med, at denne undersøgelse bliver udført.
Det kan være en frivillig anbringelse, hvor barnet eller den unge og indehaveren af forældremyndigheden er enige om anbringelsen, men det kan også være en anbringelse uden forældrenes og/eller den unges samtykke, hvis der er en risiko for, at barnets eller den unges sundhed og udvikling er i fare.
Som led i undersøgelsen af sagen vil kommunen høre barnet eller den unge uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse. Denne samtale er til for, at barnet eller den unges holdning kommer til udtryk i afgørelsen. Du kan læse mere om børneinddragelse her.
En anbringelse uden forældrenes samtykke kan blandt andet skyldes:
Børns Vilkår taler i ”Børnetelefonen” med mange børn, der har det svært derhjemme. De beskriver, at hvis et barn eller ung har det svært i hjemmet og ønsker at komme væk, udtrykker vedkommende ofte et ønske om at komme på et børne- og ungehjem. Et børne- og ungehjem er en institution, hvor børn og unge under 18 år kan flytte hen, hvis de ikke kan bo hjemme med deres forældre. Udtrykker et barn eller ung et ønske om at bo et andet sted, kan et børne- og ungehjem være en god løsning.
Du kan læse mere om Børnetelefonen og deres brevkasse her.
Alle vores børne- og ungehjem er placeret på Midt-, Vest- og Sydsjælland. Vi har børne- og ungehjem i henholdsvis Svinninge, Jyderup, Kalundborg, Vig, Undløse og Fensmark. Du kan læse mere om vores forskellige børne- og ungehjem for unge her.
Børne-, unge- og voksenafdeling | 12-23 år
Fyrrebakken 6A, 4400 Kalundborg
DMO Egehøj er et børne- og ungehjem beliggende i Kalundborg med skøn udsigt over fjorden. Der er plads til syv unge og voksne i alderen 12-23 år.
Småbørns- og familieafdeling | 0-12 år
Holmegaardsvej 4, 4684 Fensmark
DMO Egeholm har tre småbørnsafdelinger, som alle har 7 pladser og inden for aldersgrupperne 0-7 år, 5-12 år og 0-12 år, samt en familieafdeling med 7 pladser til familier.
Børne-, unge- og voksenafdeling | 12-23 år
Holmegården 3, 4520 Svinninnge
DMO Holmegården er et børne- og ungehjem bestående af en flot, istandsat gård, beliggende i naturskønne omgivelser. Der er plads til hhv. 6 og 8 børn, unge samt voksne
Børne- og ungeafdeling | 10-17 år
Holbækvej 46, 4340 Undløse
Børne- og ungehjemmet DMO Sofielund er godkendt til tre børn og unge i alderen 10-17 år med svære psykiske vanskeligheder.
Børne- og ungeafdeling | 12-23 år
Lille Stokkebjergvej 9, 4450 Jyderup
Børne- og ungehjemmet DMO Stokkebjerghusene er godkendt til syv børn og unge med svære psykiske vanskeligheder og sygdom i alderen 12-23 år.
Børne-, unge- og voksenafdeling | 12-23 år
Tornbrinken 3, 4450 Jyderup
Børne- og ungehjemmet DMO Tornbrinken er godkendt til børn, unge og voksne med svære psykiske vanskeligheder og sygdom i alderen 12-23 år.
Børne-, unge- og voksenafdeling | 12-23 år
Eskilstrupvej 18, 4560 Vig
Børne- og ungehjemmet DMO Ulstruphus er godkendt til 10 børn og unge med svære psykiske vanskeligheder eller andre komplekse udfordringer i alderen 12-23 år.
Børne-, unge- og voksenafdeling | 10-23 år
Tornbrinken 2A, 4450 Jyderup
Børne- og ungehjemmet DMO Vesterhuset er godkendt til 10 børn, unge eller voksne med svære psykiske vanskeligheder og sygdom i alderen 10-23 år
Betegnelsen “opholdssted” blev tidligere brugt om specialiserede døgntilbud for børn og unge med særlige behov. Pr. 1. januar 2024 trådte Barnets lov i kraft og derfra er den officielle betegnelse “børne- og ungehjem”. Hos DMO anvender vi i dag “børne- og ungehjem”, men anerkender, at mange stadig søger efter “opholdssted”. Funktionelt er de det samme: et sted, der tilbyder pleje, behandling og udvikling i trygge rammer for børn og unge med psykiske eller sociale udfordringer. Læs mere om barnets lov her.
Vi har stor erfaring med at støtte unge med ADHD. Vi anvender en mentaliseringsbaseret tilgang til at håndtere de udfordringer, som unge med ADHD kan have, såsom opmærksomhedsforstyrrelse, impulsivitet og hyperaktivitet. Vores miljøterapeutiske rammer skaber struktur og forudsigelighed, hvilket er afgørende for unge med ADHD. Læs mere om hvordan vi behandler ADHD på vores børne- og ungehjem.
Ja, vi har specialiseret erfaring med behandling af unge med spiseforstyrrelser som anoreksi. Behandlingen involverer et tæt samarbejde med sundhedspersonale og en miljøterapeutisk tilgang, der behandler både de fysiske og psykiske aspekter af spiseforstyrrelsen. Vores trygge miljø understøtter den unges genoprettelse af et sundt forhold til mad og krop. Læs mere om behandling af anoreksi i DMO her
DMO har børne- og ungehjem i forskellige dele af Sjælland. Vores tilbud inkl. børne- og ungehjem er placeret på Sjælland i henholdsvis Svinninge, Jyderup, Kalundborg, Holbæk, Vig og Næstved. Se alle vores lokationer i vores ydelsesark her.
Vores børne- og ungehjem tilbud retter sig primært mod børn og unge. Aldersgrænsen kan variere afhængigt af den unges individuelle behov og den specifikke DMO afdeling. Vi tager imod unge i alderen fra 10 år og op til 23 år, afhængig af anbringelsesgrundlag og lovgivning.
Vi har også en småbørnsafdeling samt en familieafdeling på DMO Egeholm. Her kan børn helt ned til 0 år samt gravide og familier indskrives, med fokus på tilknytning, udvikling og stabile rammer.
DMO driver også to specialiserede botilbud: DMO Ungekollegiet og DMO Grandbo. Vores Ungekollegie er godkendt til unge og voksne med svære psykiske vanskeligheder og sygdom i alderen 16-28 år, mens vores botilbud DMO Grandbo er godkendt til voksne med mennesker med udviklingshandicap- eller forstyrrelse, som er mellem 18 og 35 år på indskrivningstidspunktet.
Du er altid velkommen til at kontakte os for en samtale eller svar på spørgsmål om vores børne- og ungehjem (tidligere opholdssted). Har du spørgsmål om visitation, er du velkommen til at kontakte direktør for døgnbehandling, Jannie Christensen, på telefon 61 31 05 40 eller mail ja@dmo.dk.
Vi står klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig trygt gennem visitationsprocessen.