ADHD

Hvad er ADHD?

 ADHD er en opmærksomhedsforstyrrelse, som i vid udstrækning vurderes at være arvelig og er derfor et udtryk for, at der er en neurologisk (hjernemæssig) forskellighed. ADHD kommer til udtryk i forhold til tre kerneområder:

  • Opmærksomhedsforstyrrelse. Dette betyder, at der er udfordringer i at holde sin opmærksomhed og fokus på en given situation men afledes meget let. Dette er på baggrund af en begrænset evne til at sortere i sanseindtryk, og man bliver derfor påvirket af meget mere omkring sig, end andre mennesker almindeligvis gør. Man bliver hele tiden afledt også i forhold til sin tankerække.
  • Hyperaktivitet. Der er en kropslig uro, som er forstyrrende og er vanskelig at undertrykke. Det er derfor svært at sidde stille, hvilket bl.a. kan være forstyrrende i sociale eller undervisningsmæssige sammenhænge.
  • Impulsivitet. Impulsivitet går hånd i hånd med manglende konsekvensberegning. Der bliver handlet uden omtanke men baseret på impuls, hvilket kan lede til en række besværligheder/uhensigtsmæssige situationer. At være omtankeløs som en konsekvens af det impulsive betyder ikke, at man med ADHD ikke har evnen til empati og omtanke – disse egenskaber er i sig selv ikke påvirkede, men de når ikke altid at komme i spil.

Det er varierende i hvor høj grad de forskellige kerneområder kommer til udtryk og følgelig, hvor meget det påvirker funktionsniveauet. Er man meget påvirket i forhold til opmærksomhed og hyperaktivitet, kan det eksempelvis give udfordringer i forhold til indlæringsmulighederne, idet en stor del af måden undervisning i vores uddannelsessystem er indrettet på kræver, at man er stilsiddende og evner at koncentrere sig i længere perioder. Impulsivitet og manglende konsekvensberegning ses ofte at betyde, at man får gjort ting, man egentlig ellers ikke ville, hvilket også kan betyde, at man får såret nogen, som man holder af eller bliver udstillet i sociale sammenhæng. Ofte ses unge med ADHD at være lette at ”lokke” eller have rollen som den, der får ting til at ske i en ungegruppe, fordi der er en mere risikovillig adfærd forbundet med begrænset konsekvensberegning.

Det er ofte svært at få en hverdag til at fungere, når man har ADHD, fordi strukturering og planlægning er egenskaber, som udfordres af de negative symptomer. Det er helt typisk, at man kan fremstå meget glemsom, ikke formår at overholde aftaler eller ikke har en særlig god fornemmelse for tid.

Hvordan behandler man ADHD?

ADHD er en opmærksomhedsforstyrrelse, som ikke lader sig kurere i sådan en grad, at den forsvinder, men der er måder at dæmpe symptomerne på samt få tillært sig værktøjer til at håndtere sine symptomer med.

Når man bliver indskrevet på et opholdssted i Den Miljøterapeutiske Organisation, tager behandlingen udgangspunkt i en miljøterapeutisk behandlingstilgang (eventuelt linke til miljøterapi landingssiden), da målsætningen er at hjælpe den unge med at få dæmpet sine symptomer samt få at lært, hvordan denne kan få redskaber og metoder, der bedst virker netop for en selv i forhold til at leve et selvstændigt liv. Den miljøterapeutiske tilgang tager i forhold til behandlingen af ADHD, udgangspunkt i at få en tilværelse, hvor en tydelig dagsstruktur, rammesætning og opmærksomhed på kost, søvn og motion er nøgleelementer. Dagsskemaer, evt. piktogrammer, er for de fleste en fast bestanddel af hverdagen for, at den forløber bedst muligt og hjælper den unge til at lære netop at bruge det som en hjælp og et værktøj i det daglige.

For mange unge mennesker med ADHD er netop den daglige struktur meget vanskelig at fastholde, hvilket også er gældende for kost, motion og søvn. Hvor det hyperaktive, kan medføre, at motionsniveauet er fint, er det overordnet set ofte problematisk med kost og søvnmønster. Det medfører, at de negative symptomer i forhold til koncentrationsevne og eksempelvis dårlig konsekvensberegning får endnu værre vilkår, hvis der er træthed og en krop/hjerne, der også er præget af dårlige kostvaner.

Derfor bliver der i hverdagen også arbejdet meget relationelt i forhold til, at miljøterapeuterne ofte bliver nødt til at indgå i dialog om, hvordan en hverdag i trivsel bedst sikres. Sådanne samtaler har større effekt, hvis der er en god relation og et godt kendskab til den unge, både i forebyggende og reflekterende perspektiv. Nogle af de værktøjer som ofte tages i brug i arbejdet med unge med ADHD er mentaliseringsbaserede, dvs. de tager udgangspunkt i, hvordan den unges forståelse af sig selv og eget følelsesliv kan inddrages i konkrete værktøjer og modeller, som er anvendelige. Eksempler på modeller og værktøjer der kan bruges er forskellige åndedrætsøvelser (for at modvirke impulsivitet), såvel som triggeranalyser og kriseplaner.

Kost of motion

Det er for mange unge mennesker vanskeligt at få etableret et søvnmønster, som er regelmæssigt og tilstrækkeligt, hvilket i høj grad også gør sig gældende for unge med ADHD, hvor ikke alene den kropslige uro men også distraktioner i forhold til telefoner og computere kan spille meget ind. Der tænkes ikke nødvendigvis på dagen efter men mere på, hvad der er fedt i øjeblikket.

Der arbejdes i praksis med flere forskellige metoder og værktøjer til at hjælpe med at få stabiliseret søvnmønsteret, hvilket starter med at have dagen struktureret, men omkring sengetid er der flere forskellige metoder, som skal være med til at hjælpe den unge til at finde ro og falde i søvn. Et par eksempler er NADA, ball stick massage, indsovningsøvelser, kugledyner mm. Ligeledes kan elektronik gøres utilgængeligt ved sengetid. Med et stabilt søvnmønster ses det ofte, at den unges funktionsniveau er tydeligt bedret i forhold til koncentration.

I forhold til kost er det typisk for unge, og især for unge med ADHD, at denne er præget af at være usund. Det er færdiglavede og hurtige måltider ofte suppleret med energidrikke eller andet usundt. For den unge med ADHD er det endnu værre, idet denne som oftest ikke formår at planlægge og koordinere samt tilberede et mere sundt og nærende måltid. Konsekvenserne af at spise usundt og dårligt er ikke anderledes for kroppen og hjernen end for alle andre, men er med, som allerede beskrevet, til at gøre negative symptomer værre. Derfor er det også vigtigt at hjælpe, støtte og inddrage den unge i at få etableret nogle sundere, regelmæssige madvaner, da disse også er med til at dæmpe de negative symptomer.

Motion bidrager på mange måder også positivt på det samlede billede. Det hyperaktive stimuleres, den naturlige træthed fremmes, såvel som appetiten. Det spiller altså ind på ikke bare den generelle sundhed og velvære men også på ovenstående, hvorfor ADHD-symptomerne påvirkes positivt. Der opleves ofte en afledt effekt på indlæringsevnen, da det er lettere at finde ro efter at have været fysisk aktiv. Sammenhængen mellem krop og sind er her meget tydelig, og hverdagen i opholdsstedet afspejler også dette i forhold til, at der er forskellige muligheder for at gå, løbe, dyrke sport og fitness eller tage en tur i svømmehallen og til stranden om sommeren mm.

ADHD medicin

Medicin er ofte en hjælp i forhold til behandlingen af ADHD. Denne kan gøre en stor forskel for funktionsniveauet, og der er mange, som mærker en stor positiv forskel i forhold til bedre at kunne fastholde opmærksomheden og ikke være ligeså præget af uro og impulsivitet. Medicin skal dog tages regelmæssigt, hvilket er en stor udfordring for mange med ADHD, hvis de alene står med det ansvar. Derfor er det også nødvendigt i den sammenhæng at støtte og hjælpe den unge til at få etableret støttesystemer, der virker og muliggør, at man selvstændigt formår at fastholde et stabilt medicinforløb.