Hvad er personlighedsforstyrrelser?
Personlighedsforstyrrelser kan betegnes som en varig ændring i personligheden, der ikke udspringer af anden psykiatrisk lidelse (eksempelvis skizofreni). En personlighedsforstyrrelse diagnosticeres, når denne ændring medfører, at der er store afvigelser i forhold til, hvordan man forventer at være i den kultur, man er en del af. Det betyder, at der er personlighedstræk, som er rigide, nogle gange ekstreme og afvigende i forhold til følelsesliv, holdninger, handlinger, impulskontrol eller mentaliseringsevne. Der ses en unuanceret og utilpasset adfærd, hvilket medfører udfordringer i det sociale liv. Der er i den forbindelse ofte svære vanskeligheder i forhold til sine nærmeste. Konsekvenserne for barnet, den unge eller voksne med personlighedsforstyrrelse kan være store, idet man ofte også er let stressbar og derudover på den ene eller anden måde socialt udfordret – hvad enten det eksempelvis er ved ensomhed eller modsat et højt konfliktniveau. Fælles er det dog, at det vanskeliggør tilværelsen – herunder, hvordan man kan fungere i uddannelse og på job. Derfor er det en vigtig del af behandlingen for personlighedsforstyrrelser, at der arbejdes med at få styrket de sociale kompetencer således, at det læres, hvordan man omgås andre, forstår deres intentioner og kan få et godt socialt liv på de præmisser, som man ønsker.
Symptomer på personlighedsforstyrrelser
- Borderline eller emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse
- Den ængstelige, undvigende
- Den dyssociale, også kendt som den psykopatiske
- Den tvangsprægede
- Den afhængige
Skønt ovenstående personlighedsforstyrrelser kommer til udtryk på vidt forskellige måder, er konsekvenserne uanset, at det er hårdt at lide under, og for omgivelserne kan det ligeledes være vanskeligt at forstå og håndtere – hvad enten det er familie eller venner.
Medicin til behandling af personlighedsforstyrrelser
Medicinering i forhold til personlighedsforstyrrelser er som oftest mod symptomer, som ikke henholder sig til selve diagnosen, men som er følgetilstande af et liv, der er svært. Antidepressiv medicin benyttes ofte til at behandle disse følgetilstande, hvilke ofte kommer til udtryk som angst eller depression.
Misbrug ses ofte som en følge af at have en personlighedsforstyrrelse – i forhold til selvmedicinering såvel som et resultat af manglende konsekvensberegning og impulsivitet.
Som en del af behandlingen i forhold til personlighedsforstyrrelser er der opmærksomhed på risikoen for misbrug, og der er mulighed for at tilbyde PAV (Prøv Andre Veje) forløb som præventivt tiltag. Skulle der være eller opstå misbrug, samarbejdes der med misbrugskonsulenter for at få det stoppet.
Behandling
Behandlingen af personlighedsforstyrrelser er i Den Miljøterapeutiske Organisation psykoterapeutisk, forstået som en terapeutisk tilgang, som tager sit udgangspunkt i at arbejde mentaliseringsbaseret i en miljøterapeutisk ramme. Med andre ord arbejdes der med at styrke mentaliseringsevnen, som betyder at få en forståelse for eget følelsesliv (og følgelig reaktionsmønster) såvel som andres og egen betydning i det sociale samspil. At arbejde mentaliseringsbaseret er en metode, som har sit teoretiske og praktiske udspring i Mentaliseringsguiden; en række konkrete modeller og øvelser, hvoraf triggeranalyse, arbejdet med 90/10 reaktioner, geniscenesættelse og følelseskompasset mm. kan være anvendelige værktøjer.
Den mentaliseringsbaserede behandling fungerer bedst i samspil med det nære relationelle forhold, der opbygges mellem miljøterapeuterne og de unge. En god og bærende relation er vigtig i forhold til at kunne opbygge en tillid og et kendskab til hinanden, som gør det lettere at samarbejde omkring behandlingen. Det er nemmere at tale om det svære med en miljøterapeut, som man er tryg ved og hvis mening har en betydning. Derudover medvirker relationsarbejdet til at miljøterapeuten lettere kan aflæse barnet, den unge eller voksnes signaler.
Rammerne for den mentaliseringsbaserede tilgang tager udgangspunkt i miljøterapien. Det betyder, at hverdagen er struktureret og forudsigelig, aftaler overholdes, og de unge inddrages i deres hverdag i forhold til at have pligter, men også som en del af fællesskabet på opholdsstedet. Det er en væsentlig ting for mennesker med personlighedsforstyrrelser, at der er trygge og forudsigelige rammer – dette særligt, når de har følelsesmæssige udsving og en indre uro.
Som en del af at arbejde med at tydeliggøre og italesætte så påvirkede følelsesliv, som der ses hos personlighedsforstyrrede, arbejdes der bl.a. med spejling men også en meget anerkendende tilgang i forhold til de unge i forhold til, hvem de er, hvad de kommer af og med en positiv forventning til at kunne hjælpe dem til at få et liv, som de gerne vil have. Det kan i praksissammenhæng eksempelvis betyde at hjælpe den unge til at have en regelmæssig og hensigtsmæssig døgnrytme, hvor søvnen er god, men også så skole eller uddannelse bliver passet. Metodisk er det individuelt fra person til person, hvordan dette vil tilgås men forberedelse og tæt støtte morgen og aften ses ofte som en del af at løse udfordringerne i den henseende.
Foruden det daglige behandlingsarbejde er der også en psykiater tilknyttet opholds- eller bostedet, som også har forløb med barnet, den unge eller voksne og derudover er ansvarlig for medicinering. Der er i denne sammenhæng en stor interesse i at inddrage forældre i forhold til både deres kendskab til eget barn, men også i forhold til evaluering af medicins effekt og forståelse for, hvorfor medicinen gives.
