Opholdsstedet DMO Holmegården

Holmegården 3, 4520 Svinninge

Opholdssted for børn og unge mellem 10 og 23 år

DMO Holmegården er et behandlingssted bestående af en flot, istandsat firelænget gård, beliggende i naturskønne omgivelser. Omkranset af træer og buske, er der en stor have med bålsted, trampolin, frugttræer samt plads til at der kan findes en fredelig krog at finde ro i. Der hygges ofte omkring bålet – især om aftenen og i weekenden. Dette er at af de mange samlingssteder, hvor der er megen grin og snak blandt de anbragte børn, unge og voksne og miljøterapeuterne. Ofte benyttes også stranden, som er en kort køretur væk, hvor der er mulighed for at bade, spise is og se solnedgang.

Der er mulighed for mange forskellige aktiviteter på DMO Holmegården herunder: Kreativt værksted, yoga-aftener, en fælles ugentlig indkøbstur og i weekenden er der altid et tilbud om en aktivitet eller udflugt. Svinninge ligger ikke længere end en rask gåtur væk og der er i byen indkøbsmuligheder, sportsbaner og en togbane, som muliggør videre transport til andre byer eksempelvis til samvær.

DMO Holmegården er et opholdssted for børn, unge og voksne, som har brug for at have en sikker base, hvorfra de kan udvikle sig ud fra målsætningen om større selvstændighed – støttet og guidet af de nærværende og engagerede miljøterapeuter. Der er en stor opmærksomhed på, at der er en god trivsel og plads til et ungeliv, hvor forskelligheder rummes.

Skole og uddannelse

Barnet, den unge eller voksne støttes i at have en hverdag, hvor de kommer afsted i skole, til deres uddannelsessted eller anden dagsbeskæftigelse. Det er vigtigt, at der sker noget meningsfyldt, udviklende og stimulerende i hverdagen, hvorfor beskæftigelse er en obligatorisk del af at bo på DMO Holmegården. Dette støtter ligeledes med til at sikre, at den anbragte kan fastholde en hverdag. Alle har et potentiale og muligheder for uddannelse og beskæftigelse, og der prioriteres at støtte op om dette, hvad enten det handler om støtte til at komme i seng, komme op, få morgenmad, danne overblik over dagen eller lektier eller støtte i sociale udfordringer i skolen.

Det er afgørende, at de unge hjælpes til at have en beskæftiget hverdag, og til at finde et mål for hvad, og hvordan dette gøres. At de på egen hånd formår at kunne have en hverdag i beskæftigelse er vigtigt, både mens de bor på DMO Holmegården, men også efterfølgende, når de skal videre til en mere selvstændig tilværelse.

Der er mange af de anbragte børn og unge, som er tilknyttet Den Miljøterapeutiske Organisations dagbehandlingstilbud. Dette giver mulighed for en mere kontinuerlig anbringelse, hvor behandlingsform og sociale fællesskaber forenes. Der er et tæt samarbejde mellem miljøterapeuterne og lærerne på skolen, som hyppigt har møder og konferencer om den barnet eller unges udvikling og trivsel.

Behandling

Den behandlingsmæssige tilgang er miljøterapeutisk, hvilket betyder, at det er miljøterapeuter, der skaber en relation til den enkelte, i en hverdag hvor rammerne er tydelige, forudsigelige og ensartede. Derudover arbejdes der mentaliseringsbaseret for at styrke barnet, den unge eller voksnes forståelse for sig selv, andre og sociale samspil.

Der tilbydes derudover forskellige behandlingsmæssige ydelser  herunder psykiater, NADA, sansemotorisk behandling, mentaliseringsbaserede øvelser og meget andet.

Se her, hvem der arbejder på opholdsstedet

Billeder fra DMO Holmegården