Akut anbringelse

Akut anbringelse af børn og unge

I Den Miljøterapeutiske Organisation er vi altid i stand til at tage imod akutte anbringelser med få timers varsel. Vi har stor erfaring med akut anbringelse af børn, unge og voksne, som pludselig står overfor at skulle flytte til noget nyt og fremmed. Det er en svær situation, og det er derfor vigtigt hurtigst muligt at skabe nogle rammer, som bidrager til oplevelsen af sikkerhed, tryghed og ro. Selvom det er en akut anbringelse og dermed ofte af midlertidig karakter, er vi meget opmærksomme på, at samarbejdet og kommunikationen mellem de involverede parter er tæt og velfungerende.

Akut anbringelse hos Den Miljøterapeutiske Organisation

Den Miljøterapeutiske Organisation består af flere opholdssteder i forskellige størrelser og placering. Qua organisationens størrelse er der gode muligheder for at finde et match for anbringelsen i forhold til størrelse, ungesammensætning og den enkeltes behov – også selvom der er tale om en akut anbringelse. Det er vigtigt i forhold til at give de bedste forudsætninger for barnet eller den unge i et forløb, der udspringer af en svær situation.

De forskellige opholdssteder giver forskellige muligheder, men fælles for dem alle er, at det foregår i naturskønne og rolige omgivelser.

Du kan læse mere om vores opholdssteder her.

Vi hjælper børn og unge videre efter akut anbringelse

Den Miljøterapeutiske Organisation tilbyder et udvidet behandlingstilbud, hvor vi tager os af barnet, den unge eller voksne, indtil vi i samarbejde med den anbringende kommune har skræddersyet et tilbud, der er fagligt, der er fagligt afstemt med den enkelte unges behov. Da vi både har behandlingsinstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder, kan vi tage imod børn, unge og voksne med forskellige behov – både dem, som har brug for en socialpædagogisk tilgang og dem, som har behov for at være i et miljø, der kan tilgodese psykiatriske udfordringer. Fælles for begge er, at det foregår i en miljøterapeutisk behandlingsramme, hvor der er fokus på at få etableret en stabil, tryg og forudsigelig hverdag.

Flere af ydelserne:

Behandlingen

Døgnanbringelse

Familiebehandling og familieterapi

Mentalisering

Miljøterapi

NADA-Akupunktur

Psykiater

Sanseintegration

Støttet og overvåget samvær

Ydelses ark

§ 54-støtteperson