Opholdssteder for børn og unge

Hvad er et opholdssted?

Et opholdssted for børn og unge kan give børn og unge mulighed for at lære, hvordan de opbygger sociale relationer til andre mennesker. Indsatsen er også rettet mod barnet og den unges skolearbejde, samarbejdet med skolen og kontakten med forældrene. Derudover er der fokus på, hvordan barnet og den unge kan oprette eller vedligeholde meningsfulde aktiviteter uden for opholdsstedet.

Et opholdssted kan derfor give en gradvis forberedelse og overgang til en tilværelse efter forløbet, og denne støtte og forberedelse er noget, som alle anbragte børn og unge har brug for. De ansatte på et opholdssted er uddannede til at kunne håndtere børn og unge med psykiske udfordringer, problematiske familieforhold og meget andet. De ansatte har derfor redskaberne til at hjælpe med at udvikle og støtte den unge.

Opholdssteder i Den Miljøterapeutiske Organisation er godkendt til børn og unge med store følelsesmæssige vanskeligheder, svære psykiatriske problemstillinger og sygdom i alderen 12-23 år jf. lov om social service § 66, stk. 1., nr. 6, med mulighed for efterværn, samt § 107.

Barn og ung på opholdssted

Børn og unge, der bor på et opholdssted, har brug for en enorm omsorg og professionel hjælp. Et godt og rummeligt opholdssted har et personale, der favner både de mere personlige relationer, men også de faglige teknikker. Da den unge er flyttet fra vante og trygge rammer, har vedkommende brug for at være omgivet af tryghed, ro og forudsigelighed. Derfor vil et godt opholdssted tage sig tid til hvert enkelt barn og ung og lære dem om livets basale værdier, acceptabel opførsel og generel dannelse, da den vigtigste opgave for et opholdssted er at hjælpe deres børn og unge til at kunne fungere bedst muligt i deres fremtidige liv efter opholdsstedet.

På et opholdssted bor flere børn og unge sammen og laver aktiviteter sammen efter skole. Hvert enkelt barn og ung vil have tilknyttet en kontaktperson, som vil yde støtte og danne relationer til den unge, hvilket skal hjælpe i vedkommendes udvikling. Det vil også være denne voksne, som skal samarbejde tæt med forældrene omkring barnet eller den unges tid på opholdsstedet.

Se vores portrætvideo om to unge på opholdsstedet Holmegården herunder.

 

 Du kan læse mere om opholdssteder for unge her

Hvordan kommer børn og unge på opholdssted?

Hvis et barn eller en ung har brug for særlig støtte i et omfang, som ikke længere kan løses i hjemmet, kan den pågældende hjemkommune beslutte, at vedkommende anbringes uden for hjemmet på et opholdssted. Det kan være psykisk sygdom eller højt konfliktniveau i hjemmet, der medfører denne anbringelse. Inden anbringelsen vil kommunen udføre en børnefaglig undersøgelse for at vurdere, hvad den individuelle unge brug for. I særlige tilfælde kan anbringelsen dog godt ske akut og sideløbende med, at denne undersøgelse bliver udført.

Det kan være en frivillig anbringelse, hvor den unge og indehaveren af forældremyndigheden er enige om anbringelsen, men det kan også være en anbringelse uden forældrenes samtykke, hvis der er en risiko for, at den unges sundhed og udvikling er i fare. Det kan bl.a. være på grund af utilstrækkelig omsorg eller behandling, overgreb, misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale-, adfærds- eller tilpasningsproblemer. Som led i undersøgelsen af sagen vil kommunen høre barnet eller den unge, uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse, og denne samtale er til for, at barnet eller den unges holdning til afgørelsen kommer til udtryk.

Børns Vilkår taler med mange børn i ”børnetelefonen” der har det svært derhjemme. De beskriver, at hvis et barn eller ung har det svært i hjemmet og ønsker at komme væk, udtrykker vedkommende ofte et ønske om at komme på børnehjem. Et børnehjem er en institution, hvor anbragte børn og unge under 18 år kan flytte hen, hvis de ikke kan bo hjemme med deres forældre. Udtrykker et barn eller ung et ønske om at komme på børnehjem, kan et opholdssted derfor være en god løsning.

Du kan læse mere om børnetelefonen og deres brevkasse her:
https://bornetelefonen.dk/brevkasse/familie/hvordan-kommer-jeg-paa-boernehjem/

Hvem bestemmer hvilket opholdssted, barnet eller den unge skal på?

Når barnet eller den unge skal anbringes, er det kommunen, der bestemmer, hvor vedkommende skal anbringes, og det er også kommunen, der fastsætter nærmere vilkår og rammer for samvær og kontakt. Som udgangspunkt har forældrene pligt til at bidrage til udgifterne ved deres barns anbringelse uden for hjemmet, og dette bidrag beregnes ud fra forældrenes indkomst, af kommunen.

Kommunen vælger det anbringelsessted, som bedst kan tilgodese barnet eller den unges behov i det daglige. Det vil sige, at kommunen også skal fokusere på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer. Hvis barnet eller den unge har søskende, der også er anbragt, skal kommunen så vidt muligt anbringe dem det samme sted, medmindre der er andre forhold, der taler imod det.

Som udgangspunkt har den unge ret til samvær og kontakt til familien og netværket, mens vedkommende er anbragt uden for hjemmet. Men kommunen kan beslutte, hvordan og hvor ofte den unge skal se sin familie. Det er derfor også kommunen, der skal sørge for, at forbindelsen mellem den anbragte unge og dennes familie holdes ved lige.

Du kan læse mere om, hvordan man kommer på et opholdssted for børn og unge her.

Socialpædagogisk opholdssted

Et socialpædagogisk opholdssted for børn og unge i Den Miljøterapeutiske Organisation er et miljøterapeutisk opholdssted målrettet en gruppe af børn og unge, som profiterer af dette. Det betyder, at hverdagen er rammesat ud fra en grundlæggende miljøterapeutisk tilgang, hvor en tydelig, forudsigelig og velkendt struktur for hverdagen skal give den nødvendige ro til at understøtte trivsel og udvikling for den unge. Medarbejdernes opgave er at få skabt en personlig relation til den unge, sikre at strukturer og aftaler overholdes og være med til at hjælpe den unge i trivsel og udvikling. Der arbejdes aktivt med at støtte og vejlede den unge i at få en tiltagende selvstændig livsførelse - eksempelvis via pligter i hverdagen, som laves med støtte, indtil den unge selv formår det.

Behandlingsinstitution

Hvis barnet eller den unge har et større støttebehov, kan vedkommende komme på en behandlingsinstitution. Behovet for støtte er oftere større for de unge på en behandlingsinstitution end på et socialpædagogisk opholdssted, hvorfor målsætningen om at blive klar til en selvstændig tilværelse også oftere har et længere tidsperspektiv.

En behandlingsinstitution er kendetegnet ved et større fokus på decideret behandling. På en behandlingsinstitution tilbyder vi forskellige behandlingsmæssige ydelser, herunder psykiater, NADA, sansemotorisk behandling, mentaliseringsbaserede øvelser og meget andet. Unge, der har flere psykiatriske diagnoser på samme tid, kommer ofte på en behandlingsinstitution, hvor de kan få den rette hjælp og støtte i hverdagen. Arbejdet omkring barnet eller den unge foregår som oftest også i et tæt samarbejde med flere sektorer.

Eftersom vi i Den Miljøterapeutiske Organisation både har behandlingsinstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder, kan vi tage imod børn og unge med forskellige behov. Fælles for begge typer af ophold er, at det foregår i en miljøterapeutisk og mentaliseringsbaseret behandlingsramme.

Mentalisering på opholdssteder

På Den Miljøterapeutiske Organisations opholdssteder og behandlingsinstitutioner arbejder vi ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang. Mentalisering betyder kort fortalt, at vi som mennesker har en forståelse for både eget og andres følelsesliv. I forbindelse med mentalisering forstår vi både egen og andres adfærd ud fra blandet andet følelser, tanker, behov, mål og grunde.

For nogle mennesker indgår evnen til at mentalisering ikke som en naturlig del af en interaktion, og det kan der være flere grunde til. For børn og unge kan det f.eks. skyldes traumer, omsorgssvigt og psykisk sårbarhed, hvilket kan påvirke evnen til at mentalisere.

Denne evne kan (genop)trænes, så den unge bliver i stand til at mentalisere og indgå i en hverdag med relationer til andre mennesker.

Læs mere om mentalisering her.

Akut anbringelse

Hos Den Miljøterapeutiske Organisation tilbyder vi også mulighed for anbringelse i akutte situationer. Da vi råder over flere institutioner, har vi altid mulighed for at tage godt imod et barn eller en ung - selv med få timers varsel. Vi har mange års erfaring med anbringelser af børn og unge med forskellige typer af vanskeligheder, og vi ved derfor hvilke faktorer, vi skal medregne i en eventuel akut anbringelse.

Selvom der er tale om en akut anbringelse, som ofte er af midlertidig karakter, er vi meget opmærksomme på, at samarbejdet og kommunikationen mellem de involverede parter, er tæt og velfungerende.

Du kan læse mere om akutte anbringelser her. 

Opholdssteder på Sjælland

Alle vores opholdssteder er placeret på Vest- og Midtsjælland. Vi har opholdssteder i henholdsvis Svinninge, Jyderup, Kalundborg, Holbæk og Vig. Du kan læse mere om vores forskellige opholdssteder for unge her:

Holmegården ved Svinninge

Ulstruphus ved Vig

Egehøj ved Kalundborg

Stokkebjerghusene ved Jyderup

Tornbrinken ved Jyderup

Vesterhuset ved Jyderup

Pilagergaard ved Holbæk

Hvis du har brug for et opholdssted på Vest- eller Midtsjælland, har Den Miljøterapeutiske organisation flere forskellige muligheder, så vi kan finde en løsning, der passer til barnet eller den unges behov. Fælles for alle opholdssteder er, at vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang.

Du kan læse mere om vores miljøterapeutiske tilgang her.

Kort over vores socialpædagogiske opholdssteder på Vestsjælland