Barnets lov trådte i kraft den 1. januar 2024 og samler alle bestemmelser vedrørende børn og unges trivsel og støtte i ét samlet regelsæt. Det gør det lettere for både fagpersoner og familier at finde rundt i lovgivningen og sikrer, at børn modtager den rette hjælp tidligt i deres liv.
Hvad er barnets lov?
Barnets lov er en dansk lovgivning, der er en specialisering af Serviceloven for børn og unge. Loven er skabt med det formål at styrke rettighederne for børn og unge i udsatte situationer. Den blev udarbejdet for at skabe en mere sammenhængende tilgang til støtte og sagsbehandling, hvor børnene er i fokus. Og så er der også endnu mere fokus på, at beslutninger altid træffes med udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet.
Ændringer under barnets lov
Der er foretaget flere ændringer i termer og begreber efter implementeringen af barnets lov, da man gerne vil have en mere moderne tilgang og have barnet i fokus.
Herunder kan du se en tabel, der sammenligner de tidligere anvendte betegnelser med de nye betegnelser:
| Tidligere betegnelse | Ny betegnelse |
|---|---|
| Foranstaltninger | Støttende indsatser |
| Børnefaglig undersøgelse | Børneudredning |
| Handleplan | Barnets plan / ungeplan |
| Aflastning / aflastningsophold | Støtteophold |
| Opholdssteder for børn og unge / døgninstitutioner | Børne- og ungehjem |
| Efterværn | Ungestøtte |
| Sagsbehandler | Børne- og ungerådgiver |
Hvilke ændringer er der for forældre?
For forældrene er der med barnets lov skabt en større gennemsigtighed og klare retningslinjer, især i forbindelse med underretning. Når der indgives en underretning om et barn, har børnenes forældre nu rettighed til partshøring og at blive informeret tidligt i processen.
Det sikrer, at de kan give deres perspektiv og bidrage til sagsbehandlingen, medmindre særlige omstændigheder gør det nødvendigt at undtage dem, som eksempelvis hvis der er risiko for barnets sikkerhed.
Mere fokus på forældrekompetenceundersøgelser
Med den nye lov er der også større fokus på retfærdighed og klarhed i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser. Undersøgelserne er vigtige redskaber til at vurdere, om forældrene kan imødekomme barnets behov, men med barnets lov er der kommet øgede krav om gennemsigtighed og grundighed. Forældrene har ret til at blive informeret om undersøgelsens formål, resultater og konklusioner, og de får mulighed for at komme med bemærkninger, hvis de er uenige i vurderingerne.
Forældrepålæg styrker barnets trivsel
En del af forældrenes ansvar understøttes også gennem forældrepålæg. Det er et værktøj, som kan bruges, når der er behov for at stille specifikke krav til forældrene for at sikre barnets trivsel. Forældrepålæg er en del af forældrehandleplanen og bidrager til at sikre et godt samarbejde mellem myndigheder og familier.
Hvilke ændringer er der for barnet?
En af de væsentlige ændringer i barnets lov er den øgede inddragelse af barnet i beslutningsprocesser. Når børn og unge fylder 10 år, har de ret til inddragelse og ret til at blive hørt i sin egen sag og kan aktivt deltage i beslutninger, der vedrører deres liv og trivsel.
Partsstatus giver barnet mulighed for at klage over afgørelser og sikre, at dets perspektiv bliver vægtet i sagsbehandlingen. Barnet har ret til en børnesamtale, der også giver dem et rum, hvor de på en tryg og støttende måde kan dele deres tanker og bekymringer med en børne- og ungerådgiver.
Hvad betyder ændringerne i barnets lov for fagpersoner?
Der er indført en skærpet underretningspligt for at sikre, at udsatte børn og unge får hjælp så tidligt som muligt. Den skærpede underretningspligt gælder især for fagpersoner, der arbejder med børn og unge, som for eksempel lærere, pædagoger, sundhedspersonale og socialrådgivere.
Målsætninger med barnets lov
En af de vigtigste målsætninger med barnets lov er at sikre en tidlig indsats. Der er fokus på at forebygge og inddrage barnet, så man kan undgå, at problemerne vokser sig større over tid. Loven sikrer desuden, at børn over 10 år får øget medbestemmelse i deres egne sager, blandt andet ved at opnå partsstatus. Det betyder, at børn har ret til at blive hørt, kan klage over afgørelser, og at deres synspunkter aktivt skal inddrages i sagsbehandlingen.
For forældre betyder loven også øget gennemsigtighed og klare retningslinjer, når der træffes beslutninger, der vedrører deres barn. Det kan blandt andet være i forbindelse med underretninger, frivillige anbringelser eller børnefaglige undersøgelser. Barnets lov skal sikre, at børn og unge trives og udvikler sig i trygge rammer, uanset hvilke udfordringer eller hvilken baggrund de har.
Ændringer, som barnets lov medfører, skal altså sikre:
- At børn over 10 år får mere medbestemmelse
- At der er en gennemsigtighed i beslutningerne der træffes vedrørende barnet
- At børn og unge trives og udvikles i trygge rammer
Barnets lov i praksis
Barnets lov skal i praksis sikre bedre vilkår for børn og deres familier. Barnets lov har konkrete ændringer og retningslinjer, der påvirker, hvordan sagsbehandlingen udføres i praksis. Et vigtigt redskab i vurderingen af barnets trivsel og behov er gennemførelsen af børnefaglige undersøgelser. Undersøgelserne skal være grundige og tage udgangspunkt i barnets perspektiv. Børnesamtalen er derfor afgørende, da den giver mulighed for, at barnet kan blive hørt på en tryg og tillidsfuld måde.
Sagsbehandling under barnets lov
I sagsbehandlingen er der også kommet større fokus på at skabe mere individuelt tilpassede løsninger. Det kan blandt andet ses i arbejdet med samværsmuligheder for børn og forældre. Barnets lov gør det mere tydeligt, at barnets behov altid er det vigtigste, når samvær planlægges, og at der skal tages hensyn til barnets trivsel og relation til begge forældre. Når børnene er over 12 år, er der nu endnu større medbestemmelse, hvilket betyder, at deres ønsker og følelser omkring samvær vægtes højere. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt med overvåget samvær af hensyn til barnet.
Eksempler på anvendelsen af barnets lov
Der er flere gode eksempler på anvendelse af loven i praksis, der kan ses i sager om akut aflastning eller anbringelse af børn. Barnets lov er med til at sikre, at processerne er tydelige, og at barnet og forældrene får den nødvendige information og støtte.
Rettigheder ved anbringelser
Når der er tale om frivillige anbringelser, har forældre stadig rettigheder til at blive inddraget i planlægningen, og barnet skal deltage aktivt i at udforme en indsatsplan, der tager højde for deres ønsker og behov.
Anbragte børns rettigheder er blevet styrket gennem loven. De har ret til at blive hørt og inddraget i beslutninger om deres liv, og deres perspektiver skal vægtes højt, især hvis de er over 12 år.
En vigtig del af anbringelsesprocessen er fastlagt i barnets lov paragraf 52. Paragraffen sikrer, at kommunalbestyrelsen nøje vurderer barnets behov, når de skal vælge et anbringelsessted. Formålet er at skabe stabile rammer med fokus på barnets trivsel, nærhed til familie og at de får den bedst mulige skolegang. Derudover skal der altid tages hensyn til barnets perspektiv og eksisterende søskenderelationer.
FAQ om barnets lov
Barnets lov har medført, at der er nogle store ændringer i den måde, sager om børn og unge behandles i Danmark. Hvis du sidder med nogle spørgsmål, har vi lavet en FAQ med nogle af de mest almindelige spørgsmål om loven.
