Støttet og overvåget samvær
Hvad er støttet og overvåget samvær?
I Den Miljøterapeutiske Organisation prioriteres familiesamarbejdet højt. Vi ved, hvor udfordrende det kan være for et anbragt barn eller ung at få familielivet til at fungere, og det er derfor vigtigt, at der tilbydes den rette støtte til at holde kontakten med familien. Af hensyn til barnet og den unges sikkerhed er det sommetider nødvendigt, at kontakten bliver en del af et støttet eller overvåget samvær. Det betyder, at samværet foregår i et fastlagt tidsrum med en miljøterapeut til stede under hele samværet. Miljøterapeutens tilstedeværelse fungerer som en sikkerhed for, at samværet forløber på en hensigtsmæssig måde for barnet eller den unge.
Der er forskel på, om anbringende kommune har iværksat støttet eller overvåget samvær i forbindelse med anbringelsen. Det støttede samvær er iværksættes for at hjælpe forældrene til at møde deres barn i en mere hensigtsmæssig kontakt, end de tidligere har kunne være i sammen og kræver, at miljøterapeuten iværksætter aktiviteter og støtter forældrene før, under og efter samværet.
Det overvågede samvær er for at beskytte barnet imod inddragelse i voksenproblemer, verbal vold eller andre overgreb og er derfor en langt mere indgribende foranstaltning. I et overvåget samvær er miljøterapeuten ligeledes hele tiden til stede under samværet. Overvåget samvær er ofte af kortere varighed på eksempelvis to timer ad gangen.
Tilbyder Den Miljøterapeutiske Organisation støttet og overvåget samvær?
Støttet og overvåget samvær er en ydelse, som kan tilkøbes i forbindelse med det allerede eksisterende samarbejde såvel som en særskilt ydelse, hvor Den Miljøterapeutiske Organisation alene varetager netop det støttede eller overvågede samvær.
Hvad er reglerne for støttet eller overvåget samvær?
Støttet og overvåget samvær er skabt for at give barnet eller den unge muligheden for at bevare eller genoprette en relation med sin familie – selv i udfordrende familieforhold. Fastsættelsen af samværet arrangeres af den anbringende kommune, hvis det besluttes, at der er brug for ekstra hjælp til forældrene eller sikkerhed for barnet eller den unge.
Der kan være flere forskellige grunde til, at forældrene, barnet eller den unge har brug for støttet eller overvåget samvær. Det kan eksempelvis være ud fra en vurdering om risiko for psykisk eller fysisk overlast, eller hvis barnet eller den unge har det særligt svært i familierelationen. Fælles er, at beslutningen træffes af anbringende kommune eller dennes børn- og ungeudvalg, ud fra de definerede, juridiske rammer og regler for samvær (Serviceloven § 71).
Hvordan foregår støttet og overvåget samvær?
Miljøterapeuternes hovedopgave er at støtte familien, barnet og den unge med at få så god en samværsoplevelse som muligt, og dermed bidrage til en tryg familierelation. Selvom hovedfokus er på barnet og den unge, er det også vigtigt at være opmærksom på den involverende part (familien) – både for familiemedlemmernes skyld, men særligt fordi det også har stor indvirkning på barnet og den unges tryghed.
Det er meget forskelligt, hvilken rolle miljøterapeuten har under overvåget samvær. Miljøterapeuten kan enten være observerende og ikke-interagerende eller deltage mere aktivt. Det er dog en del af målsætningen for den professionelle indsats, at der er mindst mulig indblanding fra miljøterapeutens side. Derfor er samværet heller ikke ment som et forum, hvor barnet eller den unges situation eller andre forhold diskuteres. Det er samværet mellem barnet eller den unge og familien, som skal være i fokus og understøttes.
I forbindelse med begge samværsformer skal miljøterapeuten beskrive det oplevede samvær, samt de refleksioner forældrene og barnet/den unge har efter endt samvær. Beskrivelserne gennemgåes med forældre og barn/ung, forinden det sendes til anbringende kommune.
Vi tilbyder en bred vifte af ydelser hos Den Miljøterapeutiske Organisation
Hos DMO tilbyder vi en række forskellige ydelser, som alle tager udgangspunkt i den miljøterapeutiske tilgang.
Akut anbringelse
Vi har stor erfaring med akut anbringelse af børn, unge og voksne, som pludselig står overfor at skulle flytte på børne- og ungehjem eller botilbud.
Døgnanbringelse
En døgnanbringelse finder sted, når det vurderes, at barnet, den unge eller voksne har behov for øget støtte i hverdagen.
Familiebehandlingen og familieterapi
Hensigten at støtte og vejlede familien i, hvordan livet sammen med den anbragte kan fungere bedre.
Mentalisering
Mentalisering er en psykologisk teori, der beskriver, hvordan vi forstår og tolker andre menneskers adfærd.
Miljøterapi
Miljøterapi er grundstenen i DMO og er en behandlingsform, hvor man udøver terapi i miljøet.
NADA-akupunktur
NADA er øreakupunktur, som har til formål at afbalancere og styrke kroppens funktioner.
Psykiater
DMO har en psykiater tilknyttet, som størstedelen af de anbragte børn, unge og voksne er i forløb hos.
Sanseintegration
Sanseintegration er hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk.
Støttet og overvåget samvær
Støttet og overvåget samvær er skabt for at give barnet eller den unge muligheden for at bevare en relation med sin familie.
Ydelsesark
For at give dig et endnu mere detaljeret overblik over vores tilbud, kan du downloade vores ydelsesark.
§ 75-støtteperson
Vi tilbyder et korps af § 75-støttepersoner, som er fagligt kompetente.