Hverdagen i DMO Vesterhuset afspejler behovet for et lille, trygt og roligt miljø for den anbragte, med tæt støtte omkring sig. Der er, med udgangspunkt i den miljøterapeutiske tilgang, en tydelig og forudsigelig ramme for hverdagen således, at det er tydeligt hvad der skal ske hvornår, og hvorfor. Der arbejdes på at etablere en tæt relation mellem barnet, den unge eller voksne og miljøterapeuterne, som foruden den strukturerede tilgang også inddrager mentalisering i behandlingsarbejdet.

Mentalisering handler blandt andet om at lære at forstå og udvikle sit eget følelsesliv, samt få styrket sin egen evne til at forstå andres følelsesliv, reaktioner og hvordan disse indbyrdes påvirker hinanden. Mentaliseringen involverer muligheden for at bruge en række forskellige modeller og arbejdsredskaber, sammen med miljøterapeuterne således, at konkrete metoder trænes i praksis. I DMO Vesterhuset er mentalisering ofte særligt relevant, da de anbragte bor tæt sammen, og ligeledes ofte anbringes her, på baggrund af blandt andet mentaliseringsmæssige udfordringer. Disse kommer til udtryk ved, at det kan være udfordrende at være sammen med andre socialt.

Støtteniveauet i DMO Vesterhuset er højt, hvilket giver gode muligheder for også at hjælpe den enkelte med at blive en del af det sociale fællesskab i huset. Sociale problematikker er, som nævnt, oftest en del af behandlingsbilledet, og miljøterapeuterne arbejder derfor aktivt sammen med den enkelte for at skabe et ungeliv med sociale fællesskaber. Det medfører samtidig, at der tages en række konkrete individuelle hensyn – eksempelvis i forhold til uro, lydniveau, siddepladser, hvilken mad der laves, og hvordan man taler sammen.

Der faciliteres derudover forskellige aktiviteter i løbet af ugen og i weekenden – både hver for sig og fælles. Der er blandt andet fast to indkøbsture om ugen til henholdsvis Svinninge og Jyderup, hvor der er mulighed for at mødes på en uformel tur, understøttet af miljøterapeuter. Hvor strukturen ofte er fast i hverdagen, vægtes det i weekenden højt, at den enkelte selv kan komme med ønsker til aktiviteter og ture.

Det prioriteres højt, at de anbragte børn, unge og voksne støttes i kontinuerligt at afprøve nye ting og få flest muligt succesoplevelser.