DMO Egehøj

Fyrrebakken 6A, 4400 Kalundborg

DMO Egehøj

For børn, unge og voksne i alderen 12-23 år

Børne- og ungehjemmet DMO Egehøj beliggende i Kalundborg er godkendt til syv børn, unge samt voksne inden for følgende målgrupper, jf. barnets lov § 43, stk. 1., nr. 6, samt serviceloven § 107. Det er derudover et bosted med mulighed for ungestøtte.

DMO Egehøj er beliggende med skøn udsigt over fjorden og med gode muligheder for skolegang, uddannelse, fritidsaktiviteter, indkøb, offentlig transport mm. 

DMO Egehøj er et behandlingssted, hvor den unge eller voksne kan finde fodfæste, ro og en sikker base, mens der arbejdes på at blive klar til at komme videre i livet. Med støtte fra nærværende og opmærksomme miljøterapeuter, hjælpes den enkelte med at udvikle sig og bearbejde de udfordringer og problematikker, der præger deres hverdag.

De unge og voksne på DMO Egehøj har brug for en tryg base, nærværende voksne og en sund rammesætning for hverdagen. De har selv medindflydelse på dagligdagen, som bruges på skole og uddannelse, men også med foreningsliv, sport og andre aktiviteter lokalt.

På DMO Egehøj er der fokus på at etablere et sundt og alderssvarende socialt liv for den enkelte i huset. Ligeledes støttes den enkelte i at etablere, bibeholde eller udvikle et socialt netværk uden for DMO Egehøjs rammer.

Vil du vide mere om DMO Egehøj?

Har du spørgsmål til et af vores børne- og ungehjem, eller vil du vide mere? Kontakt da Direktør for Døgnbehandling, Jannie Christensen.

Jannie Christensen
Tlf: 61 31 05 40
E-mail: ja@dmo.dk

Skole og uddannelse

På DMO Egehøj vægtes skole og uddannelse højt i bestræbelsen på at støtte barnet, den unge eller voksne i at etablere en hverdag, som er meningsfuld og struktureret. Netop for denne målgruppe, er det vigtigt at miljøterapeuterne arbejder tæt for at sikre opretholdelse af skolegang og uddannelse, som vurderes afgørende for deres selvstændighed og fremtidsmuligheder. Med mange svære baggrundsforløb, forud for anbringelsen på DMO Egehøj, har skole og uddannelse for mange været negativt påvirket, med fravær og begrænset fagligt udbytte af skolegangen. Derfor prioriteres det at støtte mest muligt op om skole, uddannelse eller anden dagsbeskæftigelse således, at der er de bedst mulige forudsætninger for at det lykkes.

Dmo skole
Mentalisering

Miljøterapeutisk behandlingstilgang

Den miljøterapeutiske tilgang danner ramme for behandlingsarbejdet på DMO Egehøj. Miljøterapeuterne arbejder mentaliseringsbaseret, og er nærværende og opsøgende i deres tilgang til de unge, så de unge støttes i at forstå og udvikle deres følelsesliv samt at forstå andres følelser og reaktioner. Som på alle DMOs afdelinger følger hverdagen På DMO Egehøj en fast struktur, som er med til at skabe forudsigelighed og tryghed for de unge. Desuden lægges der vægt på samspillet de unge imellem, og der arbejdes sammen om at få skabt et godt socialt ungdomsliv. For mange af de anbragte unge, er det et stort ønske at få det sociale til at fungere, men samtidig også en stor udfordring. Derfor er der tæt støtte fra miljøterapeuterne på dette område med ønsket om at hjælpe den enkelte til at få styrket sine sociale kompetencer. 

Støtte i dagligdagen

Der er forskellige faste pligter, som barnet, den unge eller voksne laver i hverdagene såsom rengøring, madlavning og tøjvask, da disse kompetencer er relevante i forhold til ikke alene trivslen i hverdagen, men også i et mere selvstændigt perspektiv fremadrettet. Der er også frivillige aktiviteter på DMO Egehøj, sammen med pædagogerne og de andre unge for at styrke fællesskabet i huset. Derudover er der årligt to behandlingsture samt en årlig sommerfest, hvor den anbragtes forældre og venner har mulighed for at deltage og få indblik i livet på DMO Egehøj.

Dmo egehøj køkken

Forældresamarbejde

På DMO Egehøj vægtes forældresamarbejdet højt. Det er vigtigt for den unge eller voksne, støttes i at få den bedst mulige kontakt og relation til forældre og den øvrige familien. Det er ligeledes afgørende, at forældresamarbejdet fungerer godt mellem DMO Egehøj og familien, da dette vurderes at forbedre mulighederne for, at den anbragte kan trives og udvikle sig i sin tid på DMO Egehøj. Læs mere om forældresamarbejdet her. 

Se også vores Ungefilm om, hvad det vil sige at være ung på et børne- og ungehjem.

Se billeder fra DMO Egehøj

Du kan kan se billeder fra børne- og ungehjemmet DMO Egehøj nedenfor.

Børne- og ungehjem på Midt-, Vest- og Sydsjælland

Alle vores børne- og ungehjem er placeret på Midt-, Vest- og Sydsjælland. Vi har børne- og ungehjem i henholdsvis Svinninge, Jyderup, Kalundborg, Vig, Undløse og Fensmark. Du kan læse mere om vores forskellige børne- og ungehjem her.

Dmo egehøj
DMO Egehøj

Børne-, unge- og voksenafdeling | 12-23 år

Fyrrebakken 6A, 4400 Kalundborg

DMO Egehøj er et børne- og ungehjem beliggende i Kalundborg med skøn udsigt over fjorden. Der er plads til 7 unge og voksne i alderen 12-23 år. 

Dmo egeholm

DMO Egeholm

Småbørns- og familieafdeling | 0-12 år

Holmegaardsvej 4, 4684 Holmegaard

DMO Egeholm har tre småbørnsafdelinger, som alle har 7 pladser og inden for aldersgrupperne 0-7 år, 5-12 år og 0-12 år, samt en familieafdeling med 7 pladser til familier.

Dmo holmegaarden

DMO Holmegården

Børne-, unge- og voksenafdeling | 12-23 år

Holmegården 3, 4520 Svinninge

DMO Holmegården er et børne- og ungehjem bestående af en flot, istandsat gård, beliggende i naturskønne omgivelser. Der er 2 afdelinger med plads til hhv. 6 og 8 børn, unge og voksne.

Dmo sofielund

DMO Sofielund

Børne- og ungeafdeling | 10-17 år

Holbækvej 46, 4340 Tølløse

Børne- og ungehjemmet DMO Sofielund er godkendt til 3 børn og unge i alderen 10-17 år med svære psykiske vanskeligheder. 

Dmo stokkebjerghusene

DMO Stokkebjerghusene

Børne-, unge- og voksenafdeling | 12-23 år

Lille Stokkebjergvej 9, 4450 Jyderup

Børne- og ungehjemmet DMO Stokkebjerghusene er godkendt til 7 børn, unge og voksne med svære psykiske vanskeligheder og sygdom i alderen 12-23 år.

Dmo tornbrinken

DMO Tornbrinken

Børne-, unge- og voksenafdeling | 12-23 år

Tornbrinken 3, 4450 Jyderup

Børne- og ungehjemmet DMO Tornbrinken er godkendt til 8 børn, unge og voksne med svære psykiske vanskeligheder og sygdom i alderen 12-23 år.

Dmo ulstruphus

DMO Ulstruphus

Børne-, unge- og voksenafdeling | 12-23 år

Eskilstrupvej 18, 4560 Vig

Børne- og ungehjemmet DMO Ulstruphus er godkendt til 10 børn, unge og voksne med svære psykiske vanskeligheder og sygdom i alderen 12-23 år.

Dmo vesterhuset

DMO Vesterhuset

Børne-, unge- og voksenafdeling | 10-23 år

Tornbrinken 2A, 4450 Jyderup

Børne- og ungehjemmet DMO Vesterhuset er godkendt til 10 børn, unge og voksne med svære psykiske vanskeligheder og sygdom i alderen 10-23 år.