PDA
Hvad er PDA?
PDA står for Pathological Demand Avoidance, hvilket vi på dansk vil betegne som Patologisk (eller Ekstrem) Kravs Afvisning.
Hvordan kommer PDA til udtryk?
PDA kommer blandt andet til udtryk ved en forbedret evne hos den unge til at mentalisere og kommunikere, end man generelt ser ved børn og unge med autisme. Dog er denne gruppe præget af en højere grad af angst, og derfor har de sværere ved at imødekomme krav, end man normalt ser ved generel autisme.
Derfor har de et angstdrevet behov for kontrol, forårsaget af tvang fra indre psykiske konflikter, om undgåelse af forventninger og krav fra andre personer. Dette kan blandt andet komme til udtryk ved stærk vrede, nedsmeltninger, oppositionel adfærd og fysiologiske klager, hvis simple hverdagsaktiviteter bliver dem pålagt. Reaktionen vil typisk være baseret på panik og angst reaktioner, hvor den unge ikke har en forståelse for, hvad de reelt er bange for, hvilket gør tilstanden særdeles udfordrende.
Børn og unge såvel som voksne med en PDA profil, har ofte udviklet den på baggrund af tidligere oplevelser af belastende nederlag i forbindelse med krav. Ofte vil dette udspille sig fra en langvarig skolevægring, da deres oplevelse af at der bliver stillet krav til dem, kan være så uhåndgribelig, at isolering er den eneste vej. Derfor skal strukturen være understøttende og kravene fleksible, både i skoleregi såvel som i hjemmet. En tilgang som kan være hjælpsom, er at involvere den unge i at blive en del af løsningen, for de krav der stilles.
PDA skiller sig yderligere ud fra generel autisme, da de har en mindre tvangspræget rutineadfærd. Denne gruppe går oftest under radaren hvad angår de autistiske symptomer, hvorfor mange først bliver diagnosticeret i en senere aldersgruppe, end andre børn med generel autisme.
PDA kan ledsage flere typer diagnoser, hvorfor støtten skal sættes ind hurtigst muligt, for at begrænse en evt. udvikling af komorbiditet som eksempelvis selvskade og anoreksi. Familien er ofte udfordret i at få omgivelserne til at forstå barnet, og vise den hensyn, som barnet eller den unge med en PDA-profil har behov for. Oftest bliver målgruppen opfattet som uopdragne, trodsige og dovne, selv om det slet ikke er det, der er på spil. Den intense angst er den som styrer barnet eller den unge, men er oftest ikke synlig for netværket omkring.
Hvordan behandler DMO med børn, unge med PDA-profil?
Når man som barn og ung med en PDA-profil flytter på bosted eller børne- og ungehjem i Den Miljøterapeutiske Organisation, er det fordi der er et behov for en særlig behandlingsindsats i hverdagen til at trives og udvikle sig. Indsatsen kræver en smidighed og fleksibilitet af miljøterapeuten, i en individuel proces som tager udgangspunkt i den enkeltes behov.
Metoden er en mentaliseringsbaseret tilgang. Mentalisering er at forstå eget følelsesliv, andres og den gensidige påvirkning, der er i det sociale samspil. Behandlingen vil tage afsæt i et autisme- og angstperspektiv med udgangspunkt i en mentaliserings metodik med forskellige modeller. Her er der eksempelvis STORM, angsthierarki, triggeranalyse m.fl.
Udover mentalisering vurderes mennesker med PDA at profitere særligt af den miljøterapeutiske tilgang, hvor hverdagen er forudsigelig og struktureret. Der kan med fordel anvendes tydelige piktogrammer, skemaer og andre tiltag der giver overblik og klarhed for den enkelte.
I tilfældet med en PDA-profil hos et barn, ung eller voksen, er kontrol og angst nøgleord. Derfor udleveres kontrollen til den unge for en stund, hvor der øves at indgå i rammerne. Det er i den forbindelse vigtigt, at valg den enkelte foretager nuanceres således, at der ikke er et “rigtigt” og et “forkert” valg. Derfor er sprogbruget afgørende i kontakten, hvor mental positionering er i højsæde. Nogle mennesker med PDA har måske brug en forhandling, mens andre har behov for at vende tilbage til emnet igen senere.
Små skridt er derfor vejen frem i behandlingen af PDA, hvor man tillægger barnet, den unge eller voksne adapterede forstyrrelser og støtter i afgivelse af kontrol lidt ad gangen.
Diagnoser
Hvad er skizofreni? Hvornår har man symptomer på angst? Hvem udvikler en personlighedsforstyrrelse? Få svar på dine spørgsmål under de enkelte psykiatriske diagnoser.
ADHD
ADHD er en opmærksomhedsforstyrrelse, som er en neurologisk udviklingsforstyrrelse.
Angst
Angsten har mange udtryksformer. Den kan komme til udtryk psykisk, kropsligt, kognitivt og adfærdsmæssigt.
Anoreksi
Anoreksi (anorexia nervosa) er en spiseforstyrrelse, som også går under betegnelsen nervøs spisevægring.
Autisme
Autisme er en forstyrrelse af udviklingen, hvilket meget typisk giver den unge en forsinket eller anderledes udvikling i forhold til sine jævnaldrende.
OCD
OCD er forbogstaverne fra den engelske betegnelse for denne sindslidelse: Obsessive-Compulsive Disorder.
Omsorgssvigt
Alle børn og unge har brug for omsorg. Opfyldes disse behov ikke, er der tale om omsorgssvigt.
Udviklingshandicap
Mennesker med udviklingshandicap har en forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau.
PDA
PDA står for Pathological Demand Avoidance. Det er en særlig profilbeskrivelse af børn, unge og voksne, som oftest har en autisme– og angstdiagnose.
Personlighedsforstyrrelse
Alle børn og unge har brug for omsorg. Opfyldes disse behov ikke, er der tale om omsorgssvigt.
Skizofreni
Alle børn og unge har brug for omsorg. Opfyldes disse behov ikke, er der tale om omsorgssvigt.