Anoreksi
Hvad er anoreksi?
Anoreksi (anorexia nervosa) er en spiseforstyrrelse, som også går under betegnelsen nervøs spisevægring. Anoreksi er kendetegnet ved et vægttab, som fører til undervægt. Vægttabet er fremkaldt af personen selv ved eksempelvis at undgå bestemte typer af mad, spise meget lidt og motionere meget.
Når man lider af anoreksi, er ens tanker om mad, krop og vægt forstyrrede. Man ser ofte sig selv som overvægtig, selvom det modsatte er tilfældet, og man mister evnen til at lytte til sin sult og mæthedsfornemmelse, fordi man sætter stramme restriktioner for sig selv og sin kost. Tankerne fylder så meget, at det kan være svært at få hverdagen til at fungere.
Symptomer på anoreksi
Der findes flere forskellige symptomer på anoreksi, og sygdommen kan vise sig forskelligt hos de enkelte personer. Anoreksi kan være svær at opdage, da personer med spiseforstyrrelse ofte forsøger at skjule sygdommen for andre. De typiske tegn på anoreksi kan ses nedenfor.
Det er relevant at nævne, at nedenstående symptomer på anoreksi i sig selv ikke betyder, at personen har anoreksi. Det er dog symptomer, der er vigtige at holde øje med, da personer med spiseforstyrrelse ofte mangler sygdomserkendelse og derfor har brug for, at andre hjælper dem til at få behandling.
Vægttab
- Personen taber sig til et BMI på under 18,5 og betegnes dermed som undervægtig
- Personen vejer 15% mindre end den forventede kropsvægt, uden der er anden årsag til det, og opfylder dermed vægtkriteriet for anoreksi
Fysiske symptomer
- Udeblivelse eller uregelmæssig menstruation
- Lav kropstemperatur og kuldskær
- Dunet kropsbehåring
- Øget træthed og søvnproblemer
- Lavt stofskifte, blodtryk og puls
Ændrede spisevaner og spiser for lidt
- Springer måltider over og undlader at spise, selvom man er sulten
- Undgår spisesituationer med andre mennesker
- Vejer maden, tæller kalorier og portionsanretter alle måltider
- Undgår bestemte fødevarer og spiser konsekvent kun noget bestemt, ofte noget med lavt kalorieindhold
- Påstår at have udviklet allergi eller intolerance overfor bestemte madvarer for at undgå at spise disse
Overdreven fysisk aktivitet
- Træner mere end det anbefales og er sundt
- Træner ofte for at kompensere for madindtag (tvangsmotion)
Forstyrret kropsopfattelse
- Ser sig selv som overvægtig, selvom man er undervægtig
- Stor angst for at miste kontrollen og tage på i vægt
- Vejer sig selv ofte og undersøger sin krop i spejlet for eventuel vægtøgning
Manglende overskud til hverdagen
- Koncentrationsbesvær, fordi hjernen ikke får tilstrækkeligt med næring og/eller fordi der konstant er tanker om mad, krop og vægt
- Manglende mentalt overskud, hyppig irritation og vredesudbrud
- Øget fravær i skole eller på job
- Trækker sig fra sociale fællesskaber og arrangementer
- Undgår sociale situationer, der involverer mad
Konsekvenser ved anoreksi
Anoreksi har både alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser for den sygdomsramte.
Personer med anoreksi bruger meget tid og psykisk kapacitet på at bekymre sig om måltider, vægt og krop. Anoreksien kan være altopslugende og dræne barnet, den unge eller voksne for mental energi således, at vedkommende mister sit sociale liv, nære relationer og evnen til at passe skole eller arbejde. Med andre ord kan spiseforstyrrelsen gøre det meget svært eller ligefrem umuligt for den unge at have en velfungerende hverdag.
Undersøgelser har vist, at der findes en sammenhæng mellem anoreksi og andre psykiske lidelser som eksempelvis depression, angst og OCD. Man ved dog ikke hvilken lidelse, der fører til den anden, men ofte ses der en sammenhæng mellem lidelserne.
De fysiske konsekvenser sker på grund af den manglende mad, som kan medføre fejl- eller underernæring. Det kan øge risikoen for en række alvorlige fysiske følger som for eksempel:
- Skader på indre organer – herunder leverpåvirkninger, hjerterytmeforstyrrelser og knogleskørhed
- Mindre hormonproduktion
- Ophør af menstruation
- Vanskeligheder ved at blive gravid
- Mave-, tarm- og spiserørsproblemer
- Vitaminmangel
Dødelighed ved anoreksi
Anoreksi er en meget alvorlig og livstruende sygdom. Anoreksi er den mest dødelige psykiske sygdom, og dødeligheden for et menneske med anoreksi er næsten tre gange højere end i befolkningen generelt. Anoreksi trækker i gennemsnit 10-20 år fra patientens forventede levetid. En del af patienterne dør af underernæring, mens andre dør af følgesygdomme såsom hjertesvigt på grund af den langvarige underernæring.
Anorektikere har også risiko for at dø ved indirekte følger af underernæringen – eksempelvis influenza eller lungebetændelse, som man ikke ville dø af ved en almindelig ernæringstilstand.
Hvordan diagnosticeres anoreksi?
Er der mistanke om anoreksi, skal personen se en læge, som vil foretage en grundig udredning. I Den Miljøterapeutiske Organisation vil dette typisk være den tilknyttede psykiater. Lægen vil blandt andet måle blodtryk, puls og temperatur samt måle højde og vægt for at udregne BMI. Derudover vil lægen tale med den unge om vedkommendes liv og spørge ind til problemer, spisevaner, kropsbillede og andet, der måtte være relevant. Herefter stiller lægen en diagnose og bestemmer videre forløb.
Hvordan behandles anoreksi?
Der findes ikke én bestemt måde at behandle anoreksi på. Det varierer i forhold til graden af anoreksi og den enkeltes behov. For nogen er det nok at få behandling hos egen læge eller ved at gå til psykolog. Hvis denne behandling ikke er tilstrækkelig, henvises den unge til psykiatrisk afdeling. Er spiseforstyrrelsen meget alvorlig, kan en indlæggelse være nødvendig.
Behandling af anoreksi er både langvarig og kompliceret, eftersom personer med anoreksi ofte har svært ved at give slip på den tryghed og kontrol, som spiseforstyrrelsen kan give. Man benytter som regel en tosporet behandling med fokus på både den psykiske og fysiske side. Det vil sige, at man sideløbende arbejder med både normalisering af spisevaner og vægt samt psykoterapeutisk arbejde.
Det er vigtigt, at sygdommen opdages og behandles hurtigst muligt. Prognosen for anoreksi forbedres, hvis man kommer tidligt i behandling og dermed ikke når at komme alt for langt ned i vægt. Uanset hvornår sygdommen opdages, er det vigtigt at søge hjælp, så man kan øge sin vægt og på sigt normalisere sit forhold til krop og spisevaner.
Behandling af anoreksi i Den Miljøterapeutiske Organisation
I Den Miljøterapeutiske Organisation behandler vi børn, unge og voksne, der lider af anoreksi. Den enkelte behandling varierer alt efter, hvor omfattende anoreksien er hos den pågældende. Som oftest laver vi behandling af spiseforstyrrelser i samarbejde med spiseforstyrrelsesambulatorier.
Sommetider kan anoreksien være så omfattende, at det kan være nødvendigt med spiseregimer, hvor vi har fuld kontrol og observation over spisning og vejning, mens nogle selv formår at have et medansvar i behandlingsarbejdet, hvilket betyder mindre observation og registrering fra vores side. Det er altså op til den enkelte og dennes behov, hvordan behandlingen forløber.
Fælles for vores behandling er, at barnet, den unge eller den voksne bliver mødt med forståelse og tillid. Vi ved, at det kan tære meget på både de mentale og fysiske ressourcer at have anoreksi, og det er derfor vigtigt, at forventningerne reguleres herefter. Vi har forståelse for, at overskuddet til at overkomme så meget som andre jævnaldrende er begrænset, fordi spiseforstyrrelsen fylder så meget i vedkommendes tanker, at der ikke er overskud til andet – hverken fagligt eller socialt. Derfor vil spiseforstyrrelsen i de fleste tilfælde være det primære indsatsområde, selv hvis der er flere diagnoser i spil – dette fordi anoreksien koster rigtig mange kræfter mentalt. Kræfter der i så fald ikke kan gå til anden behandling.
Den konkrete behandling er tilsvarende den behandling, der ydes ved andre diagnoser i Den Miljøterapeutiske Organisation – dog med et særligt fokus på kost, vægt og tankemønstre i forbindelse med spiseforstyrrelsen.
I Den Miljøterapeutiske Organisation varetages medicinering af den tilknyttede psykiater.
Er der ikke opnået en bedring ud fra psykoedukation, en sundere livsstil og psykoterapi, kan det være nødvendigt med medicin. Nogle vil foretrække medicin frem for psykoterapi, men angst kan i de fleste tilfælde behandles uden medicinering.
Læs mere om vores miljøterapeutiske tilgang her.
I DMO har vi ikke kapacitet til sondemad. Vurderes dette at være nødvendigt, bliver den unge indlagt, hvorefter medicinsk personale vil overtage den side af behandlingen – fortsat i samarbejde med os.
Forskel på anoreksi og bulimi
Der findes flere forskellige typer af spiseforstyrrelser, som viser sig på forskellige måder. Bulimi er kendetegnet ved, at man under et kontroltab spiser store mængder mad på kort tid. Efter en overspisning provokerer personen typisk en opkastning for at undgå at tage på. Herefter er det normalt, at personen yderligere kompenserer for overspisningen ved at faste, hvilket kan resultere i endnu et kontroltab og overspisning på grund af stor sult. Mange begynder også at overmotionere og tage slankemidler. Modsat anoreksi er personer med bulimi ofte normalvægtige.
Diagnoser
Hvad er skizofreni? Hvornår har man symptomer på angst? Hvem udvikler en personlighedsforstyrrelse? Få svar på dine spørgsmål under de enkelte psykiatriske diagnoser.
ADHD
ADHD er en opmærksomhedsforstyrrelse, som er en neurologisk udviklingsforstyrrelse.
Angst
Angsten har mange udtryksformer. Den kan komme til udtryk psykisk, kropsligt, kognitivt og adfærdsmæssigt.
Anoreksi
Anoreksi (anorexia nervosa) er en spiseforstyrrelse, som også går under betegnelsen nervøs spisevægring.
Autisme
Autisme er en forstyrrelse af udviklingen, hvilket meget typisk giver den unge en forsinket eller anderledes udvikling i forhold til sine jævnaldrende.
OCD
OCD er forbogstaverne fra den engelske betegnelse for denne sindslidelse: Obsessive-Compulsive Disorder.
Omsorgssvigt
Alle børn og unge har brug for omsorg. Opfyldes disse behov ikke, er der tale om omsorgssvigt.
Udviklingshandicap
Mennesker med udviklingshandicap har en forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau.
PDA
PDA står for Pathological Demand Avoidance. Det er en særlig profilbeskrivelse af børn, unge og voksne, som oftest har en autisme– og angstdiagnose.
Personlighedsforstyrrelse
Alle børn og unge har brug for omsorg. Opfyldes disse behov ikke, er der tale om omsorgssvigt.
Skizofreni
Alle børn og unge har brug for omsorg. Opfyldes disse behov ikke, er der tale om omsorgssvigt.