Angst
Hvad er angst?
Symptomer på angst
Angsten har mange udtryksformer. Den kan komme til udtryk psykisk, kropsligt, kognitivt og adfærdsmæssigt. De psykiske symptomer kan spænde fra følelsen af let ængstelse til svær angst: Fra anspændthed og let uro til panikanfaldets voldsomme symptomer med tanker om, at man er ved at dø eller blive sindssyg.
De kropslige symptomer kan komme til udtryk ved blandt andet:
- Åndenød
- Hjertebanken
- Svedeture
- Svimmelhed
- Mavebesvær
Kognitivt kommer angst typisk til udtryk ved:
- en oplevelse af særlige farer omkring sig
- følelsen af at være ved at miste kontrollen over sig selv
Afhængig af angsten, og jo mere udtalt den er, desto vanskeligere er det at komme væk fra de svære tanker, hvorfor det kan føles som en stor udfordring at tænke klart.
Adfærdsmæssigt kan det komme til udtryk i undvigelses- eller flugtadfærd. Angst kan derudover variere i intensitet og mange mennesker lever dagligt med lette angstsymptomer, mens andre er domineret af symptomerne i en sådan grad, at de ikke kan få en dagligdag til at fungere.
Varer en svær angsttilstand ved, kan der med tiden udvikles misbrug eller depression, hvilket naturligvis gør behandlingen mere vanskelig.
Behandling af angst
Angst behandles typisk ved psykoedukation, hvor livsstil og en eventuel udnyttelse af kognitive selvhjælpsprincipper sættes i værk. Det kan være i selvhjælpsgrupper, hvor man mødes med andre, som står med de samme problematikker. Den vigtigste metode i psykoedukation, er eksponering, hvor den enkelte trodser angsten og bevæger sig ud i angstfyldte situationer. Det er i den forbindelse vigtigt, at det sker gradvist således, at opgaven er håndgribelig og med størst mulighed for succes.
Psykoterapien er derudover en behandlingsform, der ofte anvendes i behandling af angst. I psykoterapien er der fokus på at gennemarbejde ubevidste konflikter, som ofte udspringer fra barndommen. I terapien udforskes oplevelser, følelser og problemer, som især er knyttet til den enkeltes selvbillede og relationer til nærtstående.
Hvordan arbejder DMO med børn og unge, der oplever angst?
Når man bliver indskrevet på et børne- og ungehjem i Den Miljøterapeutiske Organisation, tager behandlingen udgangspunkt i den miljøterapeutiske tilgang. Målsætningen er at støtte i at dæmpe angstsymptomer samt at få tillært, hvilke forskellige redskaber og metoder, der bedst virker for den enkelte i forhold til at kunne leve et selvstændigt liv. Når der er tale om angst og behandlingen af denne, er det derfor nødvendigt at få skabt trygge og sikre rammer i en hverdag.
Derfor arbejdes der miljøterapeutisk i forhold til, at rammer og strukturer for hverdagen er forudsigelige og trygge, men også i forhold til at kunne etablere en sikker og nær relation med miljøterapeuten, som støtter barnet, den unge eller voksne i at være i situationer, hvor angstsymptomerne kan eksponeres. Dette understøttes bedst, hvis der er opbygget tryghed og tillid til miljøterapeuten, hvorfor relationsarbejdet altid vil være i fokus. Udover ovenstående tages følgende metoder ligeledes i brug til at bearbejde og håndtere angst; NADA-Akupunktur, sanseterapi, Sensit – den sansestimulerende kuglestol mm.
Som en del af behandlingen arbejdes der derudover ud fra den mentaliseringsbaserede tilgang. Ud fra denne tilgang er der blandt andet fokus på at se sig selv udefra og andre indefra, hvor det ligeledes trænes at tillægge andres adfærd mening ved at forstå bagvedliggende intentioner, følelser og opfattelser. Mentalisering er en gennemgående behandlingsform i både dag- og døgntilbuddene.
Der findes forskellige mentaliseringsbaserede værktøjer og modeller, som kan benyttes i forbindelse med angst – herunder kriseplan, angsthierarki, geniscenesættelse mm. Disse forskellige værktøjer benyttes sammen med miljøterapeuten i arbejdet med de følelser, der kan være i forbindelse med angstproblematikkerne. Værktøjerne kan ligeledes bruges til at arbejde målrettet med angsten sammen med den enkelte og med udgangspunkt i dennes behov.
Psykoedukation, hvor der undervises i angst, er ligeledes relevant i behandlingen – både som eneundervisning og i gruppesammenhæng, hvor den enkelte får mulighed for at opleve ikke at være alene med sin angst.
Angst medicin
I Den Miljøterapeutiske Organisation varetages medicinering af den tilknyttede psykiater.
Er der ikke opnået en bedring ud fra psykoedukation, en sundere livsstil og psykoterapi, kan det være nødvendigt med medicin. Nogle vil foretrække medicin frem for psykoterapi, men angst kan i de fleste tilfælde behandles uden medicinering.
Diagnoser
Hvad er skizofreni? Hvornår har man symptomer på angst? Hvem udvikler en personlighedsforstyrrelse? Få svar på dine spørgsmål under de enkelte psykiatriske diagnoser.
ADHD
ADHD er en opmærksomhedsforstyrrelse, som er en neurologisk udviklingsforstyrrelse.
Angst
Angsten har mange udtryksformer. Den kan komme til udtryk psykisk, kropsligt, kognitivt og adfærdsmæssigt.
Anoreksi
Anoreksi (anorexia nervosa) er en spiseforstyrrelse, som også går under betegnelsen nervøs spisevægring.
Autisme
Autisme er en forstyrrelse af udviklingen, hvilket meget typisk giver den unge en forsinket eller anderledes udvikling i forhold til sine jævnaldrende.
OCD
OCD er forbogstaverne fra den engelske betegnelse for denne sindslidelse: Obsessive-Compulsive Disorder.
Omsorgssvigt
Alle børn og unge har brug for omsorg. Opfyldes disse behov ikke, er der tale om omsorgssvigt.
Udviklingshandicap
Mennesker med udviklingshandicap har en forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau.
PDA
PDA står for Pathological Demand Avoidance. Det er en særlig profilbeskrivelse af børn, unge og voksne, som oftest har en autisme– og angstdiagnose.
Personlighedsforstyrrelse
Alle børn og unge har brug for omsorg. Opfyldes disse behov ikke, er der tale om omsorgssvigt.
Skizofreni
Alle børn og unge har brug for omsorg. Opfyldes disse behov ikke, er der tale om omsorgssvigt.