§ 75 støtteperson
Ydelser / § 75 støtteperson
§ 75-støtteperson
Den Miljøterapeutiske Organisation tilbyder støtte til forældre til anbragte børn iht. Barnets Lov.
Vi har de seneste 15 år arbejdet med udsatte børn og unge, hvorfor vi ved, hvor vigtigt forældresamarbejdet er i forbindelse med en anbringelse.
Vi tilbyder et korps af § 75-støttepersoner, som er uddannet med faglig relevant baggrund.
Støttepersonerne har indsigt i arbejdet med anbragte børn og unge, herunder erfaring med forældresamarbejdet. Støttepersonerne modtager løbende vejledning og sparring i forhold til de konkrete opgaver. Derudover har vi kontakt med Forældrelandsforeningen til anbragte børn og unge som, med deres aktiviteter, støtter ind i forløbene hos os.
En § 75-støtteperson fra DMO kan hjælpe med følgende:
- Tale med forældrene om årsagerne til anbringelsen, herunder deres følelser og holdninger
- Tilbyde forældrene nye perspektiver på deres livssituation – og sammen med dem være undersøgende på støtte- og aktivitetsmuligheder
- Hjælpe forældrene i deres dialog med kommunen om anbringelsen. Både ved at gennemgå lovgrundlag og papirer og ved at drøfte deres handlemuligheder i anbringelsen
- Støtte forældrene i, hvordan de kan være forældre for deres barn og deltage konstruktivt i barnets liv på barnets præmisser
- Støtte forældrene i at få et givtigt samvær med deres børn
- Tale med forældrene om de problemer, der ledte op til anbringelsen – herunder hvilke behandlingstilbud, der eksisterer
En tillidsfuld og neutral relation
Forudsætningen for at kunne gøre en forskel for forældrene er, at de opnår en tillidsfuld relation til støttepersonen. DMO’s støttepersoner tager udgangspunkt i en anerkendende, ressourcesøgende og understøttende tilgang.
Vores erfaring er, at det kan have betydning for forældrene at kunne tale fortroligt med en person, der er neutral.
Fleksible støttepersoner
Støttepersonerne er fleksible i tid og sted. De kan mødes med forældrene i deres hjem, i DMO’s lokaler – eller andre steder efter behov. For nogen vil telefonsamtaler være det rette. Det finder vi en løsning på i samarbejde med forældrene.
Indledende møde om § 75-støtteperson
Vores erfaring er, at et indledende møde med sagsbehandler og forældre giver de bedste forudsætninger for samarbejdet.
Med udgangspunkt i forældrehandleplanen, der er udarbejdet af kommunen, tales der nærmere ind i forældrenes konkrete behov for støtte.
På det indledende møde informeres forældrene også om støttepersonens rolle, herunder at støttepersonen ingen indflydelse har på beslutningerne vedrørende barnet eller den unge og at støttepersonen ikke kontakter hverken kommunen, advokat eller anbringelsesstedet uden forældrenes tilladelse.
Hvis du vil vide mere så kontakt vores direktør for døgnbehandling Jannie Christensen på mail ja@dmo.dk eller på tlf. 61 31 05 40.
Vi tilbyder en bred vifte af ydelser hos DMO
Hos Den Miljøterapeutiske Organisation tilbyder vi en række forskellige ydelser, som alle tager udgangspunkt i den miljøterapeutiske tilgang.
Akut Anbringelse
Vi har stor erfaring med akut anbringelse af børn, unge og voksne, som pludselig står overfor at skulle flytte til noget nyt og fremmed.
Døgnanbringelse
En døgnanbringelse finder sted, når det vurderes, at barnet, den unge eller voksne har behov for øget støtte i hverdagen.
Familiebehandlingen og familieterapi
Hensigten at støtte og vejlede familien i, hvordan livet sammen med den anbragte kan fungere bedre.
Mentalisering
Mentalisering er en psykologisk teori, der beskriver, hvordan vi forstår og tolker andre menneskers adfærd.
Miljøterapi
Miljøterapi er grundstenen i DMO og er en behandlingsform hvor man udøver terapi i miljøet.
NADA-Akupunktur
NADA er øreakupunktur, som har til formål at afbalancere og styrke kroppens funktioner.
Psykiater
DMO har en psykiater tilknyttet, som størstedelen af de anbragte børn, unge og voksne er i forløb hos.
Sanseintegration
Sanseintegration er hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk.
Støttet og overvåget samvær
Støttet og overvåget samvær er skabt for at give barnet eller den unge muligheden for at bevare en relation med sin familie
Ydelsesark
For at give dig et endnu mere detaljeret overblik over vores tilbud, kan du downloade vores ydelsesark.
§ 75-støtteperson
Vi tilbyder et korps af § 75-støttepersoner, som er uddannet med faglig relevant baggrund.