Målgrupperne

Hvem er målgrupperne i Den Miljøterapeutiske Organisation

Børne- og ungehjemmene i Den Miljøterapeutiske Organisation er godkendt til børn, unge og voksne. Vi er en organisation med flere forskellige afdelinger, hvorfor målgruppen derfor også ses bredere end normalt.

Vores børne- og ungehjem og behandlingssteder er godkendt til børn og unge med svære psykiske vanskeligheder og sygdom i alderen 10-23 år. Børn og unge som er i risiko for at udvikle psykisk sygdom samt normalt begavede børn og unge med symptomer på tidlig relationsforstyrrelse, der har brug for støtte af tydelige, professionelle voksne i et trygt miljø.

Vores ungekollegie som er godkendt til unge og voksne med svære psykiske vanskeligheder og sygdom i alderen 16-28 år, mens vores botilbud DMO Grandbo er godkendt til voksne med mennesker med udviklingshandicap- eller forstyrrelse, som er mellem 18 og 35 år på indskrivningstidspunktet.

Fælles for vores børne- og ungehjem, botilbud og dagbehandlingstilbud er, at der er fokus på relationsarbejde i en miljøterapeutisk ramme. Det er derfor en forudsætning, at barnet, den unge eller voksne er i stand til at indgå i den relation, der tilbydes af de voksne, altså have en grad af tilknytningsevne, som naturligvis er differentieret i målgruppen. I tillæg til den miljøterapeutiske behandlingsramme, arbejdes der med en mentaliseringsbaseret tilgang. Samspillet mellem miljøterapi og mentalisering skaber et alsidigt og fagligt velfunderet behandlingsarbejde.

DMO’s børne- og ungehjem er godkendt til anbringelser efter Barnets Lov §43 og §114. Vores botilbud er godkendt til borgere, der er bevilget en bolig efter SEL §107 eller §108.

Børne- og ungehjemmene og DMO Ungekollegiet

Behandlingen på børne- og ungehjemmene og DMO Ungekollegiet er rettet mod børn, unge og voksne, der har behov for støtte af tydelige professionelle voksne i et anerkendende miljø. Psykiatriske problemstillinger såsom angst, depression og psykosociale udfordringer kan være er en del af deres hverdag. Det er også børn, unge eller voksne med varierende diagnosebilleder, såsom skizofreni, bipolar lidelse, autismespektrumsforstyrrelser, emotionel ustabil personlighedsstruktur, anoreksi, selvskadende adfærd, OCD, angstproblematikker, Tourettes syndrom, PDA, tvangsprægede handlemønstre, ADHD og andre psykiske eller neurologiske problemstillinger.

De behandlingsmæssige udfordringer er komplekse og ofte omfattende for målgruppen, hvilket betyder, at der for mange kan være længerevarende behandlings- og anbringelsesforløb. For at fastholde et kontinuerligt, ensartet behandlingsarbejde, er der en bred vifte af muligheder for anbringelser, som tager hensyn til, hvor den enkelte er ved anbringelsens start, og hvor de kan komme videre til, i takt med den positive udvikling. Vi har anbringelsesforløb for børn og unge, som starter med et mindre børne- og ungehjem, med højt støttebehov, til gradvist at skifte til et andet børne- og ungehjem, i takt med udviklingen og et mindre støttebehovet, og afslutningsvis at kunne tage det sidste skridt ud via en overgang på Ungekollegiet eller i et opgangsfællesskab.

I Den Miljøterapeutiske Organisations børne- og ungehjem bor der mellem 3-9 børn, unge og voksne sammen, hvor indflytningsalderen er fra 10 – 18 år med mulighed for forlængelse op til 23 år. Særskilt er botilbuddet Ungekollegiet for unge og voksne fra 16 – 28 år.

Der er nuancer i forhold til målgruppen på børne- og ungehjemmene, idet der er to socialpædagogiske børne- og ungehjem, hvor tyngden i diagnostikken for de unge typisk er en smule lettere og behandlingsbehovet tilsvarende.

DMO Ungekollegiet er for unge og voksne, som har de samme diagnostiske udfordringer som nævnt ovenfor. Målgruppen er den samme som på børne- og ungehjemmene og støttebehovet kan derfor være tilsvarende. Her forstås at der er helt individuelle tilbud, som matcher dem, der også er på de andre børne- og ungehjem. Det er unge og voksne som fortsat har behov for støtte, men som uanset omfanget af dette, også vil profitere af at være en del af et botilbud, som er tilrettelagt på en anden måde.

Bostedet DMO Grandbo

Dmo grandbo

DMO Grandbo er et tilbud for beboere med mennesker med udviklingshandicap og/eller udviklingsforstyrrelser. DMO Grandbo er godkendt til § 107 og §108 jf. Lov om Social Service, og tilbyder derfor både midlertidigt og længerevarende ophold.

Beboerne er mellem 18 og 35 år på indflytningstidspunktet. De har fået tilkendt førtidspension eller modtager uddannelses- eller kontakthjælp. Beboerne har boet sammen i en årrække og vægter et godt fællesskab.

Beboerne på DMO Grandbo har brug for fysisk og/eller verbal støtte, motivation og vejledning til at mestre eget liv. Dette i forskellig grad, da deres handicap, funktionsevne og udviklingspotentiale differentierer. Dette kommer ligeledes til udtryk i deres beskæftigelses- og aktivitetstilbud, som kan være meget forskelligartede – både i forhold til indhold og formål.

Bostedets vigtigste formål er at yde beboerne den støtte og vejledning, som den enkelte har behov for, til at udvikle strategier og metoder i forbindelse med såvel social interaktion som praktiske opgaver i hverdagen. Dette med fokus på borgerens ret til eget liv og livsførelse med størst mulig selvstændighed og mestring af eget liv.

Se film og brochure om vores målgrupper