DMO Ungekollegiet - bosted til unge og voksne

Hasselvænget 29-77, 4300 Holbæk

DMO Ungekollegiet – vores bosted til unge og voksne med behov for støtte

I Den Miljøterapeutiske Organisation har vi gennem årene fulgt vores unge ind i det tidlige voksenliv, når de er flyttet fra børne- og ungehjem til egen bolig. Det har for mange været et stort spring til en hverdag, hvor der i praksis er kommet et stort ansvar for egen selvstændighed – både i forhold til at kunne opretholde en dagligdag, passe en dagsbeskæftigelse, og tillige selv have ansvar og overskud til at etablere og fastholde et socialt liv. Det er tre store områder, som vi desværre ofte har set unge og voksne i vores målgruppe have svært ved at magte, når de flytter helt for sig selv. Isolation, afbrudt beskæftigelse eller uddannelse, samt tilbagefald i forhold til behandlingsproblematikker har store menneskelige konsekvenser for de sårbare unge og voksne. Det kan præge deres udvikling negativt, og forlænge den tid der er behov for støtte og behandling. Vores målgruppe af unge og voksne er, ligesom mange andre, ivrige efter at komme ud og leve livet, som de selv ønsker, men de har nogle andre forudsætninger som gør, at der er behov for støtte til at blive helt klar.

Derfor blev bostedet DMO Ungekollegiet etableret. Det er tiltænkt unge og voksne som udvikler sig og vokser fra vores egne (eller eksterne) børne- og ungehjem, eller som skal flytte hjemmefra, men endnu ikke er helt parate til at stå på egne ben.

Vil du vide mere om DMO Ungekollegiet?
Har du spørgsmål til et af vores bosteder, eller vil du vide mere? Kontakt da Direktør for Døgnbehandling, Jannie Christensen.

Jannie Christensen
Tlf: 61 31 05 40
E-mail: ja@dmo.dk

DMO Ungekollegiet – et bosted til psykisk udsatte unge og voksne

DMO Ungekollegiet bidrager til den sidste del af de unges selvstændiggørelse, i at blive klar til at flytte i egen bolig. Der er derfor fokus på at støtte den videre udvikling i forhold til botræning, øget selvstændighed og fastholdelse i beskæftigelse og uddannelse. Erfaringen med vores målgruppe er, at de unge og voksne gennem længere tid har behov for støtte med et miljøterapeutisk grundlag, i forhold til struktur, støtte og tilgang.

DMO Ungekollegiet er et bosted for unge med stor spændvidde i støttebehovet. Afdelingen rummer både unge og voksne, der har en høj grad af selvstændighed, og dem der har behov for mere massiv støtte, med miljøterapeuter tilgængelige hele døgnet. Fælles for alle er, at den enkelte støttes ud fra et holistisk perspektiv, hvor der er fokus på alle aspekter af den unge eller voksnes liv – og ikke kun de problematikker de kommer med.

Bostedet er døgndækket af miljøterapeuter, og kan imødekomme et varierende støttebehov fra 1:1 og ned til 15 timer ugentligt.

Børn og unge i skole og en lærer

De fysiske rammer på DMO Ungekollegiet

Dmo ungekollegiet
Dmo ungekollegiet

DMO Ungekollegiet i Holbæk er et bosted med 28 pladser, hvor de unge og voksne som udgangspunkt bor i individuelle lejligheder, som de deler med en bofælle. Lejlighederne er indrettet med eget værelse og fællesområder som stue, køkken, entré og bad. Der er mulighed for at indrette eget værelse, mens organisationen indretter fællesarealerne. Indretningen med henholdsvis eget værelse og fællesmiljøer, er en del af det behandlingsmæssige koncept, som er gennemgående i alle organisationens afdelinger. DMO Ungekollegiet rummer unge og voksne med varierende støttebehov, hvorfor det også er muligt at bo alene i egen lejlighed. DMO Ungekollegiet favner unge og voksne i alderen 16-28 år, og efter SEL § 66 stk. 1. nr. 5 og 6, § 76 og § 107. Der er desuden mulighed for at blive tilknyttet som § 85 for tidligere beboere der er flyttet i egen bolig, som kan modtage støtte i eget hjem, og stadigvæk have mulighed for at benytte fælleslejlighed, samt deltage i større sociale arrangementer med DMO Ungekollegiet.

Bostedet DMO Ungekollegiet ligger på Hasselvænget i Holbæk i et nybygget, mindre lejlighedskompleks med lejligheder i såvel stueplan som på første sal. Hasselvænget er centralt beliggende, med gode muligheder for uddannelse, beskæftigelse og fritidsliv, samt nem adgang til transport ud af byen.

Der er to fælleslejligheder hvor beboerne kan mødes dagen igennem, og disse er ligeledes samlingssted for dagens måltider. Det er også i fælleslejlighederne, at der forgår aktiviteter af forskellig art – herunder søndagsbrunch, husmøder og sociale aktiviteter. Miljøterapeuterne og afdelingsleder har kontorer i fælleslejlighederne, og det er også her nattevagten overnatter. Der er derudover en miljøterapeut/mentor, der bor fast i en særskilt lejlighed. Formålet hermed er, at have en tryghedsperson som kan være med til at socialisere de unge og voksne på kollegiet, og i det hele taget skabe en kultur med tryghed, fællesskab og udvikling.

Rygning er kun tilladt på altanen eller i haven, og der må ikke holdes husdyr på DMO Ungekollegiet.

Dmo ungekollegiet

Koncept og kendetegn ved bostedet​

DMO Ungekollegiet er et bosted med gode sociale muligheder. Ofte ses der sociale vanskeligheder for målgruppen, på baggrund af personlige udfordringer, hvilket påvirker den overordnede trivsel og dermed også beskæftigelse, uddannelse og fritidsaktiviteter. Det er derfor af høj prioritet at styrke de personlige kompetencer, og få alle beboere inddraget i bostedets fællesskab – i den grad de selv ønsker og formår. Det er ønskeligt at støtte beboerne i at være en del af gruppen, hvilket betyder, at der arbejdes aktivt med at inddrage alle.

DMO Ungekollegiet er et bosted med mange muligheder for at få skabt et hjem der passer til den enkelte, og de behov der måtte være. Det er individuelt tilrettelagte forløb, hvor fleksibiliteten er stor og den unge i høj grad har medindflydelse på støtte, mål og tiltag. Dette først og fremmest i bestræbelsen på at gøre den unge eller voksne til aktør i eget liv.

Mentor

For mange kan det være et stort skridt at skulle gå fra børne- og ungehjemmenes trygge rammer, til en mere selvstændig tilværelse. Derfor har DMO Ungekollegiet en miljøterapeut tilknyttet, som bor i en af bostedets stuelejligheder, og som har funktion som mentor. Mentoren har en tryghedsskabende funktion, idet der altid vil være én som beboerne kan henvende sig til ved akut behov. Mentoren har rådighedsvagten 5 nætter om ugen – de resterende to nætter vil der være en miljøterapeut, der sover i fælleslejligheden.

Mentoren har en bred kontaktflade i samarbejdet omkring støtte og behandling af de unge og voksne, der bor på DMO Ungekollegiet. Denne er ligeledes kulturbærer af organisationens ånd og fællesskab, idet mentoren har mange års erfaring fra både bosted samt børne- og ungehjem i organisationen.

Et bosted med fællesspisning og aktiviteter

På DMO Ungekollegiet er der to fælleslejligheder, hvor miljøterapeuterne møder ind. I fælleslejlighederne er der kontor, og lejligheden fungerer som socialt omdrejningspunkt for alle på DMO Ungekollegiet. Der vil, i fælleslejlighederne, være mulighed for at deltage i fællesspisning, eller være sammen med miljøterapeuter, samt andre unge og voksne. Det er derudover muligt at søge støtte og hjælp til store som små ting i hverdagen.

Fællesspisning er et koncept, hvor de unge kan købe sig et aftensmåltid til en rimelig pris, og derved sikre sig et dagligt, sundt måltid. Miljøterapeuterne står for madlavningen, hvor unge eller voksne ligeledes kan deltage som en del af den enkeltes madlavningsprojekt, eller blot fordi man har lyst. Det er muligt at ønske bestemte retter til måltiderne, og hver søndag laves ny madplan for den kommende uge. De unge eller voksne kan derved orientere sig om ugens maddage på forhånd.

Det er muligt at blive indskrevet med fuld forplejning.

Dmo ungekollegiet

Alsidige muligheder og fleksibilitet på bostedet

Eftersom målgruppen af unge på bostedet DMO Ungekollegiet er den samme, som på vores børne- og ungehjem, set i forhold til potentielt behandlings- og støttebehov, har vi vurderet, at det er vigtigt at kunne tage helt individuelle hensyn. Det er ikke alle i målgruppen, som kan bo sammen med andre, da deres behandlingsproblematikker og diagnosebillede kan gøre, at de ikke formår det. Det er muligt at have eget værelse i lejligheden, uden at der bor nogen på det andet værelse i lejligheden. Omfang af støttebehov kan variere, fra 1:1 til et mindre støttebehov. Der skal dog være et støtte- og/eller behandlingsbehov på minimum 15 timer/uge.

Sammenfattende om DMO Ungekollegiet

  • DMO Ungekollegiet er et bosted for psykisk udsatte unge mellem 16 og 28 år, beliggende centralt i Holbæk på Hasselvænget
  • DMO Ungekollegiet er godkendt til §43, §114§85 og §107
  • DMO Ungekollegiet er døgndækket af miljøterapeuter, og kan imødekomme unge med varierende støttebehov fra 1:1 til minimum 15 timer/uge
  • DMO Ungekollegiet består af en række lejligheder, tiltænkt at have to beboere i hver, men med mulighed for at bo alene. Målsætningen er dog at blive klar til at dele lejlighed med en anden
  • Behandlingsformen er miljøterapeutisk med en mentaliseringsbaseret tilgang
  • Der tilbydes bo-træning (ADL)
  • Der bor en mentor i en lejlighed på DMO Ungekollegiet, som er til rådighed i nattetimerne ved akut behov
  • To fælleslejligheder hvor miljøterapeuterne er tilgængelige og har deres personalerum. Steder hvor der, blandt en række aktiviteter, tilbydes fællesspisning og socialt samvær

Se billeder fra DMO Hjembækskolen

Du kan kan se billeder fra dagbehandlingstilbuddet DMO Hjembækskolen nedenfor.

Botilbud på Sjælland

Vores to botilbud i DMO ligger i Holbæk. Du kan læse mere om vores forskellige botilbud for børn, unge og voksne her.

Dmo grandbo
DMO Grandbo

Bosted for mennesker med udviklingshandicap

Roskildevej 236, 4300 Holbæk

DMO Grandbo er et bosted for mennesker med udviklingshandicap. Bostedet DMO Grandbo ligger i udkanten af Holbæk by ved siden af kirken og gadekæret i Ll. Grandløse. Bostedet har en stor skøn have, charmerende gårdsplads og beliggenhed ud til åbne marker.

Dmo ungekollegiet

DMO Ungekollegiet

Bosted for unge og voksne mellem 16-28 år

Hasselvænget 29-77, 4300 Holbæk

DMO Ungekollegiet er et bosted med 28 pladser, beliggende i Holbæk, hvor de unge og voksne som udgangspunkt bor i individuelle lejligheder, som de deler med en bofælle. DMO Ungekollegiet varetager den sidste del af de unges selvstændiggørelse, inden de er klar til at flytte i egen bolig.