Forældresamarbejde

Opholdssteder og botilbud vægter forældresamarbejdet højt.

Et samarbejde mellem miljøterapeuter og forældre er vigtigt i anerkendelse af forældrenes fortsatte betydning i den unges liv. En prioritering af, at familierelationer opretholdes på trods af anbringelsen. Støtte og rådgivning til forældre under anbringelsesforløbet bidrager til, at hverdagen bliver nemmere for såvel den unge som forældrene.

Ved indflytning vil miljøterapeuterne de første dage være i daglig kontakt med forældrene.
Afdelingslederen vil ligeledes kontakte forældrene en gang ugentlig den første måned. Dette for at styrke forældresamarbejdet og skabe tryghed omkring den unge.

Miljøterapeuterne kontakter forældrene en gang ugentligt efter ugesnak og efter behov for at sikre åben dialog. Der tages ved ugering udgangspunkt i den unges aktuel

Miljøterapeuterne forpligter sig til, at underrette forældre om centrale begivenheder og infomere om væsentlige beslutninger eller ændringer, der iværksættes i den unges dagligdag. Ved særlige akutte hændelser forpligter miljøterapeuterne sig til, at kontakte- og løbende informer forældre.

Der afholdes som minimum halvårligt statusmøde, hvor den unges behandlingsforløb evalueres. Forældrene indbydes til statusmøderne, hvis den unge er under 18 år.

Forældre og søskende er altid velkomne til et besøg ifølge aftale med miljøterapeuterne.
Forældrene er altid velkomne til, at tage kontakt til opholdssted eller botilbud. Unge over 18 år har mulighed for, at underskrive samtykkeerklæring, såfremt den unge ønsker, at forældrene involveres fremadrettet.

Som årlig tradition afholdes sommer,- og julefest på de enkelte opholdssteder. Her har de unge mulighed for at invitere sine pårørende og være vært for arrangementet. Under hjemmesidens punkt ”aktuelt” vil det være muligt, at se nyhedsbreve med sidste nyt i afdelingerne.