Miljøterapi

Hvad er miljøterapi?

Miljøterapi er en psykiatrisk behandlingsform, der baserer sig på viden og teori om, hvilke forhold der er sunde for os at leve i og hvilke, der risikerer at gøre os syge. Fokus er på de mange små faktorer, som udgør helheden i det miljø, den unge befinder sig i. Det betyder, at både de sociale relationer og de fysiske rammer indgår som en del af behandlingen. Målet med et miljøterapeutisk samarbejde er at skabe et trygt og terapeutisk miljø for den unge.

Miljøterapi i praksis

Miljøterapi er en løbende proces, hvor behandlingen er integreret som en naturlig del af hverdagen. Miljøterapi bygger på forståelsen af, at alle faktorer i miljøet skal ses som et samlet system, som påvirker den unge. Derfor foregår behandlingen både i det nære miljø (bosted eller opholdssted), men også i det omkringliggende samfund, som den unge på sigt bevæger sig ud i.

Vi arbejder med alle de problemer, der opstår i hverdagslivet – uanset om det er hjemme ved morgenbordet eller ude i offentligheden. Det er vigtigt, at alle omkring den unge og den unge selv bidrager med erfaringer for at se helheden og derudfra planlægge og indgå i behandlingen. Kun på den måde kan den unges miljø ses som en samlet helhed, hvilket er essentielt for miljøterapien.

De fysiske rammer

Uanset om den unge bor på opholdssted eller bosted, er det vigtigt, at omgivelserne (bygninger, værelser og fællesområder) er ordentlige og hjemlige. Det har stor værdi for den unge, at omgivelserne indbyder til at skabe et hjem. Det skal være en stabil base, hvor den unge har mulighed for at indrette sig og være sig selv.

Fast struktur i miljøterapi

Det er vigtigt, at hverdagen har en fast og forudsigelig struktur og rytme, eftersom de regelmæssige aktiviteter i hverdagen er med til at give en kendt og tryg dagsrytme for den unge. Det genkendelige og pålidelige i hverdagen er på denne måde en del af behandlingsarbejdet. Det skaber et sikkert fundament, som den unge kan få gavn af i forbindelse med nye udfordringer og udviklingspunkter. Ofte fungerer det også som en stabiliserende modvægt til den indre uro og det svære følelsesliv, som mange unge er plagede af.

Relationer

I miljøterapi er der stort fokus på de relationer, den unge indgår i – både med andre unge, men også med de miljøterapeutiske medarbejdere.

I relationen med medarbejderne bliver den unge mødt med oprigtig interesse og med et ønske om at lære den unge at kende. Det er i den gensidige kontakt, at der etableres en relation, som skal skabe tryghed. Trygheden er nødvendig for, at den unge kan samarbejde om behandlingsarbejdet.

I miljøterapien er det essentielt, at det ikke blot er den unges relation til miljøterapeuterne, der understøtter behandlingen. Det er i lige så høj grad relationen til læreren, sagsbehandleren, psykiateren, psykologen, familien og andre, der er en del af samarbejdet og dermed behandlingen.  

Spejling og jeg-støtte

I miljøterapien arbejder vi med en jeg-støttende pædagogik og spejling.

I spejling forsøger vi at finde mening i den unges adfærd. Via spejling giver vi den unge en forståelse og et grundlag for at udvikle sit tanke- og følelsesliv. I praksis fungerer det ved, at den voksne på en nysgerrig, anerkendende og åben måde indgår i en relation med den unge. Den voksne forsøger verbalt såvel som kropsligt at fortolke og vise, hvordan den unge opleves og hvilke tanker og følelser, der skønnes at røre sig i den unge. I en spejling er det ikke relevant, hvad den voksne tænker, føler eller gerne vil have den unge til at gøre. Spejling er derimod en formodning, og skal formuleres sådan, eftersom den spørgende hverken kan læse tanker og følelser eller vide, hvordan de skal forstås.

I jeg-støtte guider og vejleder vi den unge helt tæt på. Den unge støttes gennem handlingsforløb, hvor den voksne giver anvisninger. Anvisningerne er kravsafstemt i forhold til den unge i en grad, hvor det forventes, at den unge kan indfri dem og derved opleve en følelse af succes. Den voksne, som giver anvisningerne, påtager sig også ansvaret for, at det lykkes. Skulle det mislykkes, giver den voksne en ny og bedre støtte efterfølgende.

Mentaliseringsbaseret miljøterapi

Mentaliseringsbegrebet betyder at kunne se sig selv udefra og andre indefra. Det handler om at få styrket evnen til at forstå andres følelsesliv, såvel som sit eget, samt den betydning, der gensidigt er i det sociale samspil med andre. Den mentaliseringsbaserede tilgang understøtter miljøterapien, men inddrager tillige en række konkrete arbejdsværktøjer og modeller, som kan visualisere og tydeliggøre følelsesliv og reaktionsmønstre for den unge. Fokus er på de relationelle hændelser og på de følelser, som aktiveres.

Herunder inddrages arbejdet med traumer som en del af bearbejdningen af den følelsesmæssige ballast, som mange unge bærer rundt på.

Kognitiv Miljøterapi

I den kognitive terapi er fokus på, hvordan man oplever og fortolker verden. Kognitiv miljøterapi giver den unge mulighed for at finde alternativer til uhensigtsmæssige reaktionsmønstre og udvikle nye færdigheder. Man arbejder med den unges tanker og følelser, så den unge på sigt kan mestre vanskelige situationer – også udenfor bostedet.

Hvem kan have gavn af miljøterapi?

Vores behandling er rettet mod unge, som har behov for støtte i et anderkendende miljø. Læs mere om vores målgruppe her