Miljøterapi

Hvad er miljøterapi?

Miljøterapi dækker over organisationen som behandler, forstået som en helhed, bygget op af struktur, relationer og metoder.
Der skabes et behandlingsmiljø, som er helhedsorienteret, så det er en fortløbende proces og en del af hverdagen, behandlingen er integreret i. Det er ikke alene ved samtaler og samvær med miljøterapeuterne, men som en rød tråd i samspillet med alle de omkringværende aktører for den unge, som samarbejder omkring at hjælpe den unge i trivsel og udvikling.

Struktur for miljøterapi

Strukturen er opdelt i fysiske rammer og den daglige struktur i forhold til tider og aktiviteter.

De fysiske rammer betyder velholdte omgivelser, bygninger, værelser og fællesområder, som er ordentlige og hjemlige, så det er et sted, der er rart at være og bo. At være en del af omgivelser, hvor et hjem kan etableres, har en stor værdi for den unge, som ikke bor hjemme. Det er en stabil base, hvilket der er et stort behov for i rammer, hvor den unge har store muligheder for at indrette sig på egen personlige vis.

Strukturen i hverdagen er tydelig og forudsigelig, så der er en fast regelmæssig rytme i hverdagen. Hverdagene bliver på den måde ensartede i forhold til de fastsatte aktiviteter og er med til, at give en kendt og tryg dagsrytme for de unge. Det trygge, genkendelige og pålidelige i forhold til hverdagen, er en del af behandlingsarbejdet, da det skaber det sikre fundament, hvorudfra udviklingen kan udspringe, som både fundament og sikkerhedsnet, når nye udfordrende og måske svære udviklingspunkter for den unge skal bearbejdes. Ofte er det også en stabiliserende modvægt til den indre uro og svære følelsesliv, som mange unge er plaget af. 

Relationer

Relationer betyder, at medarbejderne tilgår den unge med et ønske om, at lære denne at kende og forstå, med varme og oprigtig interesse. Det er i den gensidige kontakt relationen etableres, og der skabes den nødvendige tryghed for den unge til, at kunne samarbejde omkring behandlingsarbejdet, med den positive udvikling som målsætning. Miljøterapeutisk er det, som nævnt, ikke alene miljøterapeuterne på opholdsstedet, som har relationen til den unge, der understøtter behandlingen. Det er også læreren, sagsbehandleren, psykiateren, psykologen, familien og andre, som er en del af samarbejdet omkring tilgangen, samt de erfaringer der er omkring den unge, som understøtter behandlingen.

Spejling og jeg-støtte

Spejling tager sit udgangspunkt i at søge mening i den unges adfærd, og via spejling give den unge en forståelse- og et udviklingsgrundlag for at udvikle sit tanke- og følelsesliv. Spejling i praksis betyder, at den voksne på en nysgerrig, anerkendende og åben måde, indgår i relationen med den unge. Der forsøges verbalt, såvel som kropsligt at fortolke og vise, hvordan den unge opleves og hvilke tanker og følelser, der skønnes at røre sig i denne. En spejling indeholder ikke noget om, hvad den voksne tænker, føler eller gerne vil have at den unge skal gøre. Spejling er en formodning og vil også formuleres som sådan, idet den spørgende hverken kan læse tanker og følelser eller se, hvordan de kan forstås.

Jeg-støtte betyder, at guide og vejlede den unge, helt tæt på. Den unge støttes gennem handlingsforløb ved, at den voksne er tæt på den unge og giver anvisninger. Anvisningerne er kravsafstemt i forhold til den unge i en grad, så det forventes, at denne kan indfri dem.
Den voksne tager ansvaret for, at det går godt, idet det er denne der giver anvisningerne og hvis det ikke lykkedes, giver en ny og bedre støtte.

Mentaliseringsbaseret tilgang hos Den Miljøterapeutiske Organisation

Mentaliseringsbegrebet betyder, at kunne se andre indefra og sig selv udefra. Med andre ord: at få styrket evnen til at forstå andres følelsesliv, sit eget, såvel som den betydning der gensidigt er i det sociale samspil med hinanden.
Den mentaliseringsbaserede tilgang understøtter miljøterapien, men inddrager tillige en række konkrete arbejdsværktøjer og modeller, som kan visualisere og tydeliggøre følelsesliv og reaktionsmønstre for den unge. Herunder inddrages arbejdet med traumer, som en del af bearbejdningen af den følelsesmæssig ballast, som mange unge bærer på.