Behandlingen

Relationsarbejde og en miljøterapeutisk ramme er grundelementerne i den daglige behandling.

Miljøterapeutisk arbejdes der jeg-støttende og spejlende i samspil med den unge. Dette hjælper den unge til at lære sig selv bedre at kende, forbedre evnen til refleksion og mentalisering for herigennem at opnå en større selvindsigt.

Rammer og strukturer er en central del af opholdsstederne, da dette er med til at give den unge en tryg, genkendelig og forudsigelig hverdag.

Hver ung har to kontaktpersoner, med hvem der afholdes ugesnak én gang ugentlig. Her gennemgås bl.a. journalbeskrivelser, hvilket giver den unge mulighed for at reflektere og give udtryk for egne tanker om det skrevne. Den unge skal besidde en vis grad af tilknytningsevne for at kunne indgå i relationen.

Aldersspændet er fra 10-23 år på alle opholdsstederne - langt størstedelen af de unge er dog 14-18 år.. På botilbuddet kan man dog blive boende til det fyldte 30 år. Det er forventeligt, at den unge bor på opholdssted eller botilbud i en længere periode, da det miljøterapeutiske behandlingsarbejde forudsætter et vist tidsperspektiv for at sikre en varig udvikling hos den unge.

Der udarbejdes udviklingsplaner for den enkelte unge.
Dette foregår i et samarbejde mellem den unge og kontaktpersonerne. Der opsættes personlige delmål, som i sidste ende vil betyde, at den unge bliver i stand til at klare et almindeligt hverdagsliv. Udviklingsplanen holdes kontinuerligt op imod den unges overordnede kommunale handleplan.

Speciallæge i psykiatri overlæge Michael Maagensen, der er tilknyttet organisationen, varetager den psykiatriske vurdering herunder den medikamentelle behandling. Michael Maagensen er derudover også samarbejdspartner med ledelsen vedrørende den psykiatriske del af arbejdet.

Miljøterapeuterne i opholdsstederne tager ansvar for at støtte den unge i at administrere og i at få taget deres ordinerede medicin. Miljøterapeuterne er i desuden stand til at observere medicinens virkning og bivirkninger.

Alle miljøterapeuter gennemgår et diplomgivende kursus i NADA, som er øreakupunktur til misbrugsbehandling og recovery. NADA tilbydes som et behandlingsforløb, men det kan også tilbydes ved akutte urotilstande.

Der udarbejdes sanseprofiler på den enkelte unge, og ergoterapeuter tilrettelægger derudfra individuelle sanseintegrationsforløb.

De unge har som minimum dagligt en halv times alene tid med en miljøterapeut.
Miljøet på opholdsstederne lægger som udgangspunkt op til en så normal ungdomstilværelse som muligt med alle de goder og krav, som dette indebærer. Aktiviteterne skal som udgangspunkt stimulere de unges lyst til at indgå i relationer, men de skal også varetage de unges behov for at leve sundt, have det sjovt og få nye oplevelser.

Miljøet er derudover præget af faste strukturer og rammer herunder en aftale om, at alle tidspunkter bliver overholdt. De faste strukturer i huset støtter op om det miljøterapeutiske arbejde.

Der skabes en passende balance mellem udfordringer og ro. Da flere af de unge ofte har rigeligt med personlige udfordringer alene ved at følge deres dagsplan, må de fysiske rammer forsøges at være så rolige som muligt. Miljøerne er kendetegnet ved en varm og omsorgsfuld atmosfære, hvor de fysiske rammer fremstår indbydende og vedligeholdte.

Udviklingsplanlægning

Udviklingsplanerne udarbejdes hver 3. måned  og er indlagt i en fast ramme, hvor de bruges både til planlægning og evaluering.

I samarbejde med kontaktpersonerne og den enkelte unge, opsættes der delmål, som over tid vil betyde, at den unge bliver i stand til at klare et almindeligt hverdagsliv med individuelt udmålt støtte.

Udviklingsplanerne evalueres løbende, og de holdes kontinuerligt op imod den overordnede kommunale handleplan for den unges ophold.

Planlægningen og målsætningen tager udgangspunkt i samarbejdet med den unge og dennes motivation for at tage fat på opgaven og derved få det bedre med sig selv og andre. Endemålet er at det lykkes med at have en hverdag og et liv, der føles meningsfyldt. Det betyder også, at såfremt det er svært for den unge at deltage i dette, støtter kontaktpersonen den unge i at få lavet en plan. De aftalte metoder tager afsæt i den unges stærke sider.