PDA

HVAD ER PDA?

PDA står for Pathological Demand Aviodance, hvilket vi på dansk vil betegne som Patologisk (eller Ekstrem) Krav Afvisende. Det er en særlig profilbeskrivelse af børn og unge, som oftest har en autisme- og angstdiagnose. Det er indenfor de senere år, at man er blevet mere opmærksom på denne profilbeskrivelse.

PDA kommer blandt andet til udtryk ved en forbedret evne hos den unge, til at mentalisere og kommunikere, end man generelt ser ved børn og unge med autisme. Dog er denne gruppe præget af en højere grad af angst, og derfor har de sværere ved at imødekomme krav, end man normalt ser ved generel autisme.

Derfor har de et angstdrevet behov for kontrol, forårsaget af tvang fra indre psykiske konflikter, om undgåelse af forventninger og krav fra andre personer. Dette kan blandt andet komme til udtryk ved stærk vrede, nedsmeltninger, oppositionel adfærd og fysiologiske klager, hvis simple hverdags aktiviteter bliver pålagt dem. Reaktionen vil typisk være baseret på panik angst reaktioner, hvor den unge ikke har en forståelse for, hvad de reelt er bange for, hvilket gør tilstanden særdeles udfordrende.

Børn og unge med en PDA profil, har ofte udviklet den på baggrund af tidligere oplevelser af belastende nederlag i forbindelse med krav. Ofte vil dette udspille sig fra en langvarig skolevægring, da deres oplevelse af at der bliver stillet krav til dem, kan være så uhåndgribelig, at isolering er den eneste vej. Derfor skal strukturen være understøttende og kravene fleksible, både i skoleregi såvel som i hjemmet. En tilgang som kan være hjælpsom, er at involvere den unge i at blive en del af løsningen, for de krav der stilles. 

PDA skiller sig yderligere ud fra generel autisme, da de har en mindre tvangspræget rutineadfærd. Denne gruppe går oftest under radaren hvad angår de autistiske symptomer, hvorfor mange først bliver diagnosticeret i en senere aldersgruppe, end andre børn med generel autisme.

PDA kan ledsage flere typer diagnoser, hvorfor støtten skal sættes ind hurtigst muligt, for at begrænse en evt. udvikling af komorbiditet som eksempelvis selvskade og anoreksi. Familien er ofte udfordret i at få omgivelserne til at forstå barnet, og vise den hensyn, som barnet eller den unge med en PDA-profil har behov for. Oftest bliver målgruppen opfattet som uopdragne, trodsige og dovne, selv om det slet ikke er det, der er på spil. Den intense angst er den som styrer barnet eller den unge, men er oftest ikke synlig for netværket omkring. 

HVORDAN BEHANDLER MAN PDA?

Når man som barn og ung med en PDA-profil flytter på opholdssted i Den Miljøterapeutiske Organisation, er det fordi den unge har et behov for en særlig behandlingsindsats i hverdagen til at trives og udvikle sig. Indsatsen kræver en smidighed og fleksibilitet af miljøterapeuten, i en individuel proces som tager udgangspunkt i den enkelte unges behov.

Metoden er en mentaliseringsbaseret tilgang. Mentalisering er at forstå eget følelsesliv, andres og den gensidige påvirkning der er i det sociale samspil. Behandlingen vil tage afsæt i et autisme- og angstperspektiv, med udgangspunkt i en mentaliserings metodik af forskellige modeller. Her er der eksempelvis STORM, angsthierarki, triggeranalyse, m.fl.

Hverdagen er forudsigelig, rammesat og struktureret. Trygheden og roen omkring en ensartet og afstemt hverdag, vil tage en del bekymringer fra den unge om hvad der skal ske, hvilket visualiseres som støtte ud fra eksempelvis tydelige piktogrammer, tæt personlig guidning og et dagsskema, som er individuelt tilpasset.

I tilfældet med en PDA-profil hos et barn og ung, så er kontrol og angst nøgleord, derfor udleveres kontrollen til den unge for en stund, hvor der øves at indgå i rammerne. Der ses derfor en bedring, når valget bliver trefarvet og altså ikke forbundet med et rigtig og forkert valg. Derfor er sprogbruget afgørende i kontakten, hvor mental positionering er i højsædet. Nogle unge har måske brug en forhandling, mens andre har behov for at vende tilbage til emnet igen senere.

Små skridt er derfor vejen frem i behandlingen af DPA, hvor man tillægger dem adapterede forstyrrelser og eksponerer de unge i at afgive kontrol i små mængder.