Omsorgssvigt

Hvad er omsorgssvigt?

Alle børn og unge har brug for omsorg. Det gælder lige fra det øjeblik, barnet bliver født, og fortsætter gennem hele den unges opvækst. Omsorg er et udtryk for basale behov, der også kan udtrykkes som kærlighed, tryghed, sikkerhed og stimulation i forhold til at blive udfordret på en passende måde og derved få opbygget evner og kompetencer, der er alderssvarende. Opfyldes disse behov ikke, er der tale om omsorgssvigt, som kan have alvorlige konsekvenser for den unge, den unges udvikling og fremtidige liv. 

 

I denne artikel vil du finde information om:

  • hvordan vi arbejder med omsorgssvigtede børn og unge i Den Miljøterapeutiske Organisation
  • konsekvenser ved omsorgssvigt
  • typer af omsorgssvigt
  • tegn på omsorgssvigt. 

 

I Den Miljøterapeutiske Organisation arbejder vi primært med børn og unge, men bruger betegnelsen unge, da det er det mest dækkende begreb i henhold til gennemsnitsalderen.   

 

Hvad er årsagen til omsorgssvigt?

Der findes ikke én bestemt årsag til omsorgssvigt, og årsagen kan variere meget i de forskellige tilfælde. For de anbragte unge i Den Miljøterapeutiske Organisation, som har en historik med omsorgssvigt, er det forskellige historier og baggrunde, som gør sig gældende. De psykiske symptomer og den vurdering af den unges behandlingsbehov, såvel som eventuel diagnosticering, har i et bredere perspektiv ikke nødvendigvis noget med omsorgssvigt at gøre, men følgende tager afsæt i tilgangen til de unge, hvor omsorgssvigt er en del af deres livshistorie.     

 

For de anbragte unge i Den Miljøterapeutiske organisation er der overordnet set et fællestræk i forhold til, at der er en grad af psykisk sårbarhed, eller en neurologisk forskellighed, eksempelvis ved autisme, som har gjort, at det har været svært at passe ind i de gængse familiestrukturer eller i forhold til skole og socialt liv. Det har betydet en grad af omsorgssvigt at skulle forsøge at fungere i rammer, som de ikke har haft forudsætningerne for at kunne indgå i. På trods af omgivelsernes ihærdige forsøg, er det ikke lykkedes, og den i forvejen sårbare unge har oplevet svigt i en grad, som har været med til at præge dem negativt – og sågar være med til at skabe de behandlingsmæssige udfordringer den unge får. Erfaringsmæssigt kan eksempelvis isolation være med til at forstærke angstproblematikker.  

 

Det ses dog også, at årsagen er tilknyttet forældrene og deres egne opvækstvilkår. Hvis forældrene selv har haft en utryg opvækst med omsorgssvigt, øger det risikoen for omsorgssvigt af egne børn. Hvis forældrene ikke er bevidste om deres egen opvækst med omsorgssvigt, kan forældrene heller ikke være bevidste om behovet for at bryde dette mønster hos deres egne børn. Dette er en af grundene til, at det er meget vigtigt, at omsorgssvigt opdages og behandles, eftersom det ofte går igen i generationer. 

 

Behandling af omsorgssvigt 

I Den Miljøterapeutiske Organisation er der unge, som alle har forskellig historik. Derfor tager behandlingen altid udgangspunkt i den enkelte unge og dennes behov. 

 

Ved omsorgssvigtede unge kan der både være tale om unge, der anbringes forebyggende, fordi der er problemer i hjemmet, eller om unge, der allerede har lidt under omsorgssvigt, og derfor kommer til os for at få behandling og for at hindre yderligere skade på den unge. 

 

Ved omsorgssvigtede unge er en stor del af behandlingsarbejdet at bearbejde deres traumehistorie. Det gør vi med et ønske om, at denne historik ikke skal blive definerende for den unges selvforståelse, videre liv og negativt kan følge vedkommende i voksenlivet. Via relationsarbejde får den unge erfaringer med troværdige, professionelle voksne, som kender værdien i at være pålidelige og nærværende. Vi sørger for, at den unge bliver mødt af voksne, der ikke svigter, og som forstår og lytter, så den unge kan få den plads og omsorg, som vedkommende har manglet i sin barndom derhjemme. Også i situationer hvor det er svært, og vrede, ked-af-det-hed og frustration kommer frem.   

 

I Den Miljøterapeutiske Organisation bliver den unge mødt af voksne, som besidder den faglige kompetence til at forstå, hvad de diagnostiske udfordringer betyder. Ofte ser vi nemlig, at der hos omsorgssvigtede unge er flere diagnoser på spil, og vi sørger for at tilrettelægge behandlingen, så den tilgodeser de givne diagnoser. Det sikrer, at den unge bliver mødt med de behov, diagnosen foreskriver. Fælles for vores behandling er, at vi arbejder mentaliserende ud fra en miljøterapeutisk tilgang. 

 

Man kan sige, at behandlingsarbejdet i forhold til unge med omsorgssvigt i høj grad bliver at give den anerkendelse, nærvær og netop omsorg, der i nogen grad har været fraværende. Dette gør vi ud fra en behandlingstilgang, hvor der også er opmærksomhed på, hvordan den unge kan støttes i at udvikle sin mentaliseringsevne, samt tilliden til andre omkring sig. 

 

Konsekvenser ved omsorgssvigt

Konsekvenserne ved omsorgssvigt kan være meget alvorlige. Der findes en lang række problemstillinger, som kan opstå hos den unge, der er eller har været udsat for omsorgssvigt. Det er helt individuelt hvilke behandlingsproblematikker eller diagnostiske symptomer, der ses, men nedenstående er en gennemgang af nogle af de hyppigst forekommende. 

 

Omsorgssvigt og tilknytningsforstyrrelser 

Den unges forhold til de nærmeste omkring sig, danner grobund for, hvordan den unge får det med andre mennesker. Det er her, den unge lærer at stole på andre mennesker og forholde sig til verden. Hvis dette forhold er præget af uforudsigelighed og mistillid, lærer den unge, at andre mennesker ikke er til at stole på. Det resulterer i, at den unge har svært ved at udvikle stærke og sunde forhold til andre vigtige personer i livet. Det kan udvise sig i problemer i venskabelige relationer, relationer til autoritetsfigurer, såsom lærere og pædagoger, og senere i parforhold. 

 

Som nævnt indledningsvis kan det også være i andre relationer, end til forældrene, at omsorgssvigt sker. Det skal her understreges, at der for de omsorgssvigtede unge, som er anbragt i Den Miljøterapeutiske organisation, er vidt forskellige baggrundshistorier. Uanset hvilke, er forældrene vigtige samarbejdspartnere, hvor det bagudrettede perspektiv i forhold til behandlingen af traumehistorie, skal lede mod forståelse, uden at skulle skyde skyld eller pege fingre. Det vil den unge ikke have hverken gavn eller glæde af.     

 

Omsorgssvigt og følelsesmæssige kompetencer 

Det er i samspillet med forældre og det nære netværk omkring sig, herunder daginstitutioner og skole, at den unge udvikler følelsesmæssige kompetencer og lærer at styre sine følelser. Derfor ses det ofte, at omsorgssvigtede unge kan have problemer med at opdage, forstå og regulere deres følelser. Dette gælder også i forhold til forståelsen af andres følelsesliv, hvilket sammenholdt defineres som mentaliseringsevnen. At kunne mentalisere betyder, at man kan se sig selv udefra og andre indefra. At man har en forståelse og en grad af perspektiv på eget følelsesliv, samt kunne forstå andres følelsesmæssige tilstande, reaktioner og bevæggrunde. 

 

Omsorgssvigt og kognitiv udvikling  

Det menes, at omkring 85 procent af alle omsorgssvigtede unge har kognitive udviklingsmæssige afvigelser. Når et barn udvikler centralnervesystemet og hjernen, er samspillet mellem barnet og forældrene af stor betydning. Gennem hele opvæksten, og særligt i de første tre år, har barnet et stort behov for omsorg og tilstrækkelig ernæring for at udvikle sig, som det skal. Får barnet ikke den omsorg og ernæring, som det har brug for, kan det skabe problemer for barnets kognitive udvikling.


For de unge i Den Miljøterapeutisk Organisation ses der ofte en historik, som indikerer en iboende psykisk sårbarhed, som kan være med til at gøre, at de er ekstra udsatte i forhold til, at deres forudsætninger for almindelig udvikling bliver negativt kognitivt påvirket af svigt. Det kan eksempelvis være ved at være en del af en institutions- eller skoleramme og et socialt liv, som den unge ikke har forudsætningerne for at kunne mestre. 

 

Langsigtede konsekvenser af omsorgssvigt 

Konsekvenserne ved en opvækst præget af omsorgssvigt kan være meget alvorlige for de omsorgssvigtede unges videre liv. For nogle vil det præge resten af deres liv, mens det for andre vil være noget, de kan bearbejde og få et velfungerende voksenliv. 

 

Man kan ikke entydigt sige, hvem der kan komme igennem det, og hvem der vil opleve problemer fremadrettet. Det afhænger af forskellige faktorer, herunder:

  • hvilken type omsorgssvigt, den unge har været udsat for
  • hvor lang tid det stod på
  • hvem der udsatte den unge for omsorgssvigt
  • hvor gammel den unge var, da det begyndte
  • om den unge gennem barndommen har haft en anden fortrolig voksen, der kunne kompensere lidt for det svigt, den unge oplevede hos forældrene.
  • En iboende svært definerbar resiliens; der er mennesker, som af uforklarlige årsager bedre kan komme gennem og videre end andre.   

 

Derudover handler det i høj grad om den enkelte, da børn og unge oplever ting forskelligt og udvikler forskellige forsvarsmekanismer. 

 

Senfølger ved omsorgssvigt

Det er individuelt hvilke senfølger, som udvikles efter en barndom præget af omsorgssvigt. For nogle fylder de fysiske senfølger mest, imens det for andre handler om det psykiske, hvilket er meget typisk for denne målgruppe af anbragte unge. 

 

Studier viser, at der er tydelige sammenhænge mellem omsorgssvigt i barndommen og en lang række diagnoser som voksne. Senfølgerne ved omsorgssvigt kan eksempelvis ses ved: 

  • Udvikling af PTSD
  • Lavt selvværd 
  • Problemer med rusmidler
  • Depression
  • Posttraumatiske belastningsreaktioner
  • Angstlidelser
  • Dissociative forstyrrelser
  • Selvskadende adfærd
  • Spiseforstyrrelser
  • Personlighedsforstyrrelser. 

 

Fire former for omsorgssvigt

Som de nedenstående fire typer omsorgssvigt viser, kan omsorgssvigt både være tilsigtet og utilsigtet. Omsorgssvigtede unge lever under forhold, hvor forældrene ikke vil eller ikke formår at ændre på det. Der er derfor også tale om omsorgssvigt, hvis den unge eksempelvis har en diagnose, som forældrene ikke forstår at tilpasse omsorgen efter. I denne situation kan forældrene ville den unge det bedste, men eftersom de ikke har forstået, hvad den unges sygdomsbillede egentlig indebærer, ender de utilsigtet med at udsætte den unge for omsorgssvigt, fordi den unge ikke får netop den type omsorg, som er vigtig ift. diagnosen. 

 

Selvom denne type ikke er tilsigtet, kan det alligevel have alvorlige konsekvenser for den unge. Det er derfor vigtigt at have fokus på denne gruppe af unge, som ikke er blevet mødt rigtigt i de behov, de har, og derfor har lidt under omsorgssvigt. 

 

Omsorgssvigt kan være svær at definere og endnu sværere at opdage, eftersom der findes flere forskellige typer af omsorgssvigt, som efterfølgende kan komme til udtryk på forskellige måder. Derfor inddeles omsorgssvigt typisk i fire kategorier. Der kan være forskel på, hvordan de forskellige kategorier navngives, men forståelsen af de forskellige typer af omsorgssvigt er gennemgående den samme. Følgende gennemgås de fire kategorier af omsorgssvigt: passivt fysisk, aktivt fysisk, passivt psykisk og aktivt psykisk. 

 

Passivt fysisk omsorgssvigt

Ved passivt fysisk omsorgssvigt bliver den unge ikke passet ordentligt på, og der bliver ikke taget hensyn til det fysiske helbred. Det kan eksempelvis være, at der ikke gives mad nok at spise, eller at den unge er beskidt, fordi denne ikke kommer i bad ofte nok. Det kan også være, at den unge ikke bliver holdt godt nok øje med, så der eksempelvis frit kan leges farlige steder eller kommes i kontakt med medicin. 

 

Eksempler på passivt fysisk omsorgssvigt: 

  • Den unge er snavset og generelt usoigneret
  • Den unge bliver ikke afhentet i daginstitutionen som aftalt
  • Den unge kommer ikke til lægen - hverken ved sygdom eller forebyggende undersøgelser
  • Den unge er usædvanligt træt, fordi det ikke har fast sengetid eller får nok at spise 
  • Den unges påklædning passer ikke til vejr og situation
  • Den unge bliver ofte efterladt uden voksenopsyn.

 

Aktivt fysisk omsorgssvigt 

Aktivt fysisk omsorgssvigt betyder tilsigtet, fysisk skade mod den unge. Omsorgsgiveren påfører den unge smerte eller skade, eksempelvis i form af slag, spark eller på anden måde vold, der kan udvise sig ved blå mærker eller brækkede legemsdele. Skaderne kan være mere eller mindre tydelige, alt efter hvor på kroppen de er påført. Der er også tale om aktivt fysisk omsorgssvigt ved seksuelle overgreb. 

 

Eksempler på aktivt fysisk omsorgssvigt: 

  • Blå mærker på krop og ansigt
  • Brud på arme, ben eller ribben
  • Brændemærker
  • Rifter, hudafskrabninger eller andre synlige mærker på ydre genitalier.

 

Passivt psykisk omsorgssvigt (følelsesmæssigt omsorgssvigt) 

Ved passivt psykisk omsorgssvigt er der tale om alvorlige forsømmelser af følelsesmæssig karakter, som kan være særligt svære at opdage for udefrakommende. Forældrene kan være ude af stand til at give kærlighed, omsorg eller tryghed til den unge. Det betyder også, at omsorgssvigtet ikke nødvendigvis sker bevidst, men nærmere fordi forældrene ikke kan magte opgaven. Det kan eksempelvis være forældre, der er misbrugere, er svagt begavede, eller som lider af psykisk sygdom, eller andre faktorer der påvirker forældreevnen negativt.  

 

Eksempler på passivt psykisk omsorgssvigt:

  • Den unge bliver afvist følelsesmæssigt
  • Den unges forældre reagerer primært på egne følelser og behov uden at tage hensyn til den unge
  • Den unge overværer vold mellem forældrene i hjemmet 
  • Den unges forældre er påvirkede (eksempelvis af alkohol, narkotika eller medicin) under samværet
  • Den unges hverdag er præget af uforudsigelighed og manglende tryghed. 

 

Aktivt psykisk omsorgssvigt 

Når der er tale om aktivt psykisk omsorgssvigt, udøver forældrene aktive handlinger, som skader den unge følelsesmæssigt. Aktivt psykisk omsorgssvigt kan eksempelvis være, at den unge bliver talt ned til, bliver nedgjort og får skabt et dårligt selvværd. Det kan også være, at den unge bliver ignoreret af forældrene eller bliver udelukket i samvær med unge eller voksne. 

Eksempler på aktivt psykisk omsorgssvigt:

  • Den unge oplever trusler om vold 
  • Den unge oplever trusler om tab af kærlighed
  • Den unge bliver talt ned til og med mange skældsord
  • Den unge bliver holdt indespærret
  • Den unge bliver overladt til søskende, der ikke er voksne eller til et stort antal af skiftende, tilfældige voksne, som den unge ikke har en tillidsfuld relation til
  • Den unge oplever, at forældrene ser det som en modstander/fjende.

 

De fire typer omsorgssvigt skal ikke ses som fire afgrænsede kasser, og det kan være svært at skelne imellem de forskellige typer af omsorgssvigt i praksis. De fire typer kan sagtens sameksistere og udvise sig forskelligt alt efter situationen.

Tegn på omsorgssvigt

Omsorgssvigt kan være rigtig svært at opdage, især for udefrakommende, som ikke ved hvordan samværet i hjemmet fungerer. Der findes derfor heller ikke én fyldestgørende liste, som definerer omsorgssvigt, men nedenfor lister vi en række tegn, som kan bruges som pejlemærker. 

 

Tegn på, at en ung er omsorgssvigtet

Den fysiske omsorgssvigt kan efterlade fysiske tegn, som eksempelvis kan opdages ved, at den unge har uforklarlige mærker rundt omkring på kroppen. Opdager man blå mærker, brandsår, rivemærker, bidemærker eller lignende, som ikke kan forklares troværdigt, skal man være opmærksom. Det samme gælder for den unges påklædning, hygiejne og generelle vækstbetingelser. 

 

Den psykiske omsorgssvigt kan være sværere at opdage. Unge, der oplever omsorgssvigt, kan reagere meget forskelligt. Nogen bliver meget indadvendte og trækker sig ind i sig selv, mens andre bliver meget udadreagerende. Derfor kan en voldsom adfærdsændring i sig selv være et tegn på omsorgssvigt i hjemmet. 

 

Derudover er det vigtigt at være opmærksom, hvis man opdager: 

  • Frygt for en forælder eller specifik (omsorgs)person
  • Usædvanlig frygtsom eller indelukket adfærd, hvor den unge isolerer sig
  • Ekstremt nedtrykt eller bedrøvet adfærd
  • Urolig, højtråbende, omkringfarende eller destruktiv adfærd
  • Depression, angst eller paranoide forestillinger
  • Ikke alderssvarende seksualiserende adfærd
  • Ikke alderssvarende evner i faglige og/eller sociale sammenhænge. 

 

Tegn på, at forældrene udøver omsorgssvigt

Unge kan være gode til at skjule, hvordan de egentlig har det. Derfor er det vigtigt at være opmærksom, hvis man opdager nedenstående hos forældrene:

  • Forældrene er misbrugere og møder påvirket op i den unges institution/skole 
  • Forældrene tager ikke del i den unges liv 
  • Forældrene lider under psykiske og/eller fysiske belastninger såsom sygdom, arbejdsløshed eller problemer på arbejdspladsen
  • Forældrene er uforudsigelige og henter eksempelvis ikke den unge fra institutionen som aftalt
  • Forældrene isolerer den unge og hindrer samvær med andre unge 
  • Forældrene efterlader den unge alene i længere tid ad gangen
  • Forældrene har urealistiske forventninger til den unge og skuffes, når disse ikke indfries. 

 

Det er vigtigt at pointere, at ovenstående ikke er et endegyldigt bevis på, at der er tale om omsorgssvigt, ligesom omsorgssvigt også kan foregå uden ovenstående symptomer. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på den unges generelle ve og vel, så omsorgssvigtet kan opdages og behandles hurtigst muligt. 

 

Læs mere om tegnene på omsorgssvigt her. 

 

Læs mere om miljøterapi her.

 

Læs mere om mentalisering her.