Autisme spektrum forstyrrelser - Asf

Symptomer på autisme

Autisme er en forstyrrelse af udviklingen, hvilket meget typisk giver den unge en forsinket eller anderledes udvikling i forhold til sine jævnaldrende. Autisme betyder ikke i sig selv at der er noget i vejen med begavelsen, men at måden at forstå og forholde sig til verden omkring sig er anderledes, herunder socialt samspil, udviklingen af sprog og humor, samt kognitive færdigheder. Det kommer overordnet set til udtryk i forhold til at have en begrænset forestillingsevne, hvilket også gør omstilling vanskelig. Derfor ses det ofte, at adfærden afspejler en tryghed i at gøre de samme ting på samme måde igen og igen. Situationer der stiller krav til at forholde sig til, hvad man skal forestille sig er derfor svære, og det er derfor meget lettere at forholde sig til det konkrete dvs., hvad man kan se, og hvad man oplever. For børn og unge er dette en forhindring i forhold til det sociale liv, da der bruges mange kræfter på at forsøge at fortolke og forstå, hvad andre mener, tænker og har af intentioner. Kropssprog og ansigtsmimik er svært at aflæse, lige såvel som humor ofte kan være det, da det som oftest netop ikke er det helt konkrete i det sagte, som er det humoristiske, eksempelvis ved ironi eller sarkasme. Det er ofte meget trættende at indgå i sociale sammenhænge, da det kræver meget energi at være en del af.

Ofte er det vanskeligt at finde og fastholde venskaber for især de lidt større teenagere, som, i forhold til at have en forsinket udvikling og udfordringer ved det tiltagende komplekse sammenspil i ungdomslivet, jævnligt ses at have det lettere med andre, som er yngre end dem selv, hvor kommunikationen er mere konkret og forståelig. Der ses også hyppigt en udfordring i forhold til, at der er en større sårbarhed i forhold til uro, larm og lys for en del børn og unge med autisme, hvilket også kan have en betydning for, hvor svært det er at være med i en ungegruppe.

Sociale udfordringer

Den samlede sum af de vanskeligheder gør ofte, at børn og unge med autisme ikke er socialt opsøgende og hurtigt kan komme til at trække sig fra de sammenhænge. Det er ikke fordi, der ikke er et ønske om venskaber, et socialt liv og at være en del af fællesskabet, men fordi det er så svært. Mange med autisme har derfor ikke det sociale liv, som de egentlig gerne vil, hvilket for børn og unge ofte derfor betyder, at de hovedsagelig har deres familie som socialt netværk.

Behandling af autisme

Når man som barn og ung med autisme flytter på opholdssted i Den Miljøterapeutiske Organisation er det fordi, at den unge har brug for behandling og støtte i hverdagen til at trives og udvikle sig. Metoden er en miljøterapeutisk mentaliseringsbaseret tilgang. Mentalisering betyder forståelsen for eget følelsesliv, andres og den gensidige påvirkning der er i det sociale samspil. En del af behandlingen i et autisme-perspektiv vil tage udgangspunkt i en mentaliseringsmetodik, som har forskellige konkrete modeller, f.eks. STORM, triggeranalyse, kriseplan m.fl.

Hverdagen er meget struktureret, rammesat og forudsigelig. Tider overholdes eksempelvis i forhold til spisetider, pligter, sengetid mm. Dette skal være med til at skabe tryghed og ro til at finde sig til rette og få en hverdag, hvor der ikke skal være bekymringer om, hvad der nu skal ske. Dette visualiseres som en støtte i forhold til, hvor udtalt et behov der er for den enkelte med autisme, eksempelvis fra et simpelt dagsskema til tydelige piktogrammer og tæt personlig guidning. Det er individuelt tilpasset. For børn og unge med autisme vurderes det vigtigt, at de også får styrket deres forudsætninger for at få et bedre socialt liv sammen med andre børn og unge. Det er ofte en flersidet problematik, hvor evnen til at aflæse og fortolke andre skal forbedres, hvilket gøres i samarbejde med miljøterapeuterne – både alene, men også konkret i situationerne – og efterfølgende sammen med de andre unge. Metodisk betyder det, at der blandt andet bruges en KAT-kasse, hvilket er træning i aflæsning af ansigtsudtryk mm. sammen med en miljøterapeut. Ligeledes er der forberedelse forud for sociale situationer, støtte og guidning i disse, såvel som efterfølgende bearbejdning af oplevelserne med disse. Også her er der forskellige metoder, hvilket udspringer af en mentaliseringsbaseret tilgang, dvs. ud fra en målsætning om at forbedre mentaliseringsevnen hos den unge med autisme. Det er en del af målsætningen for børn og unge med autisme, at de får venskaber og oplever at blive en del af et fællesskab, så de kan få et ungdomsliv, også fremadrettet, som de kan være glade for og trives i.