Angst

SYMPTOMER PÅ ANGST

Angsten har mange udtryksformer. Den kommer til udtryk psykisk, kropsligt, kognitivt og adfærdsmæssigt. De psykiske symptomer kan spænde fra følelsen af let ængstelse til svær angst, fra anspændthed og let uro til panikanfaldets voldsomme symptomer med tanker om, at man er ved at dø eller blive sindssyg. De kropslige symptomer kan udtrykke sig bl.a. ved åndenød, hjertebanken, svedeture, svimmelhed og mavebesvær. Kognitivt kommer det til udtryk ved en oplevelse af særlige farer omkring sig, som er kendetegnet ved, at man skulle miste kontrollen over sig selv.

Afhængig af angsten og jo mere udtalt den er, jo vanskeligere er det at komme væk fra de skræmmende angsttanker. Her kan det være en stor udfordring at tænke klart. Adfærdsmæssigt udtrykker det sig ved de ydre, synlige reaktioner som følger angsten. Her ses især den såkaldte undvigelses- eller flugtadfærd. Angst kan have en meget varieret intensitet. Mange mennesker lever dagligt med lette angstsymptomer, mens andre er domineret af symptomerne i en sådan grad, at de ikke kan få en dagligdag til at fungere.

Varer en svær angsttilstand ved, kan der med tiden udvikles misbrug eller depression, hvilket naturligvis gør behandlingen mere vanskelig.

BEHANDLING AF ANGST

Angst behandles først ved Psykoedukation, hvor livsstil og en eventuel udnyttelse af kognitive selvhjælpsprincipper sættes i værk. Dette for at komme angsten til livs, ud fra eget arbejde. Det kan være i selvhjælpsgrupper, hvor man mødes med andre som står med de samme problematikker. Den vigtigste metode i Psykoedukation, er at kunne trodse angsten og bevæge sig ud i de situationer som man frygter, gerne gradueret i små trin, så opgaven er håndgribelig.

Psykoterapien er efterfølgende en behandlingsform, hvor der er fokus på at gennemarbejde ubevidste konflikter, som bl.a. udspringer fra barndommen. I terapien udforskes oplevelser, følelser og problemer, som især er knyttet til ens selvbillede og forhold til nærtstående. 

Når man bliver indskrevet på et opholdssted i Den Miljøterapeutiske Organisation, så tager behandlingen udgangspunkt i den terapeutiske behandling. Målsætningen er at hjælpe den unge med at få dæmpet sine symptomer samt at få tillært, hvilke forskellige redskaber og metoder, der bedst virker for netop én selv i forhold til at leve et selvstændigt liv. Når der er tale om angst og behandlingen af denne, er det derfor nødvendigt at få skabt trygge og sikre rammer i en hverdag.

Derfor arbejdes der miljøterapeutisk i forhold til, at rammer og strukturer for hverdagen er forudsigelige og trygge, men også i forhold til at kunne etablere en sikker og nær relation med miljøterapeuten, som skal støtte den unge i at være i situationer, hvor angst-symptomerne kan konfronteres. Dette vil fungere på bedste vis, såfremt den unge har opbygget tryghed og tillid til miljøterapeuten det gøres i samarbejde med, som forberedende- og efterfølgende skal støtte den unge i bearbejdningen af den angst, det rummer. Der er i den henseende flere yderligere metoder at bearbejde og håndtere angst på, herunder at arbejde med NADA, sanseterapi, Sensit, mm. 

Som en del af den behandlingsmæssige tilgang, arbejdes der ud fra den mentaliseringsbaserede. Her med fokus på forståelsen af eget følelsesliv, andres liv og den gensidige påvirkning. Angst er oftest grund til at den unge føler sig anderledes og forkert sat sammen, hvilket føles skamfuldt og ekskluderende. Især for unge mennesker er det afgørende at finde venner og kunne begå sig socialt på lige fod med de andre, så man ikke står frem på en negativ facon.

Der findes forskellige mentaliseringsbaserede værktøjer og modeller, som kan benyttes i den sammenhæng, herunder kriseplan, angsthierarki, geniscenesættelse mm. Disse forskellige værktøjer benyttes sammen med miljøterapeuten, i arbejdet med de følelser, der er i forbindelse med angstproblematikkerne, men også som model til en handleplan, hvor der arbejdes målrettet i at få konfronteret dette, og hvordan det kan gøres med fokus på den enkelte unge. 

Psykoedukation, dvs. undervisning i angstproblematikker, er også relevant i behandlingen. Ofte kan gruppesammenhæng være et tiltag, hvor man vil opleve at man ikke er alene i verden med sin angst.

LIVSSTILSÆNDRINGER

Mange unge mennesker har svært ved at få etableret et regelmæssigt og tilstrækkeligt søvnmønster, hvor ikke alene det indre kaos og tankemylder spiller ind på baggrund af angstproblemtikker, men distraktioner i forhold til telefoner og computere kan også spille meget ind.

Nattens vågne ensomhed er velegnet til depressive grublerier, som kan trække den unge i en negativ retning mod negative tanker og følelser. Søvnen og strukturen omkring den, er derfor en vigtig del af vores liv, da den er med til at forny vores psykiske og fysiske tilstand, hvorfor den er forebyggende mod angst.

Derfor arbejdes der i praksis med at have dagen struktureret, hvorefter der ved sengetid er flere forskellige metoder, som skal være med til at hjælpe den unge til at finde den nødvendige ro, for efterfølgende at kunne falde i søvn. Eksempelvis kan det være NADA, indsovningsøvelser, mm. 

Det er vigtigt at hjælpe, støtte og inddrage den unge i at få etableret nogle sunde, regelmæssige madvaner, da disse også er med til at dæmpe de negative symptomer. Unge med angstproblematikker kan være udfordret i at få planlagt og koordineret de mere sunde og nærende måltider. 

Motion som fast del af ens hverdag, stimulerer væksthormon og aktiverende signalstoffer, hvilket giver en øget blodtilstrømning til vigtige hjerneområder. Motion stimulerer de vækstfaktorer i hjernen, som får nerverne til at vokse, hvilket på mange måder bidrager til et mere positivt selvbillede, øget overskud og udvikling af evner til problemløsning hos den unge.

Hverdagen på opholdsstedet afspejler også dette i forhold til, at der er forskellige muligheder for at gå, løbe, dyrke sport, fitness eller tage en tur i svømmehallen, til stranden om sommeren, mm.

ANGST MEDICIN

I Den Miljøterapeutiske Organisation varetages medicinering af de unge af den tilknyttede psykiater. 

Er der endnu ikke opnået en bedring ud fra Psykoedukation, en sundere livsstil og psykoterapi, så kan det være nødvendigt med medicin. Nogle vil foretrække medicin frem for psykoterapi, men angst skal i de fleste tilfælde behandles uden medicinering.