Aflastningstilbud

Det kan være sundt og tiltrængt med et afbræk i hverdagen for både forældre og barn. Derfor kan et aflastningstilbud være en god løsning for begge parter. Hos Den Miljøterapeutiske Organisation har vi aflastningstilbud til børn og unge mellem 10 og 18 år. Her er det muligt at komme på besøg hos os i en forudbestemt periode eller på et bestemt tidspunkt. Vi tilbyder også en fast dag hos os om ugen eller i weekenden. Dette finder vi sammen ud af, så vi sørger for, at behovene er dækket på den helt rigtige måde. 

Et aflastningstilbud med mange muligheder

Det er ikke kedeligt at komme på aflastning hos os. De unge får nemlig muligheden for at deltage i mange interessante aktiviteter. Oftest foregår aktiviteterne i fællesskab med andre unge samt vores miljøterapeuter. Nogle af de aktiviteter, som vi oftest laver er sportsaktiviteter som for eksempel fitness, fodbold og lignende. Ønsker den unge et mere roligt ophold, kan vi naturligvis også imødekomme dette. Sammen med Jer finder vi den rette løsning. 

Bliv mødt med omsorg og respekt

For os er det vigtigt at give børn og unge en rigtig god oplevelse under aflastningstilbuddet. Dette gør vi blandt andet som nævnt gennem aktiviteter med de andre børn og unge, men vi gør det i stor udstrækning også gennem kontakt til kompetente og rummelige voksne, der kan vejlede bredt via pædagogisk forstand. Vores pædagogiske medarbejdere har blandt andet sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige baggrunde, der gør dem i stand til at tale med børn og unge om de vanskeligheder, de måtte have. 

Vi anerkender de unge og møder dem med den respekt, åbenhed og omsorg, som de fortjener. Vi anerkender, at livet ikke altid er let, og derfor yder vi støtte til håndtering af de forskellige udfordringer, som vi møder hos de børn og unge, der gør brug af vores aflastningstilbud. 

Ønsker du at høre mere om vores aflastningstilbud? Så er du altid meget velkommen til at ringe til os på telefon 7023 2929 eller sende os en mail på dmo@dmo.dk.