Drosselvej

Drosselvej er et opholdssted for 5 unge i hjemlige omgivelser 

Drosselvej er et dejligt stort parcelhus beliggende centralt i Jyderup med gå-afstand til butikker og offentlige transportmidler. På Drosselvej kan der bo op til 5 unge i aldersgruppen 14-23 år. Drosselvej har en dejlig lukket have, hvor der om sommeren ofte bliver hoppet i trampolin og spillet udendørsspil.

Drosselvej er et roligt hus, hvor nærvær og fælleskab vægtes højt. Alle unge har et fast ugeprogram med indlagte daglige aktiviteter sammen med en voksen. Der er mulighed for at lave alle mulige slags kreative aktiviteter, som f.eks. at fremstille smykker, male og tegne. Der afholdes husmøder hver 14. dag, hvor de unge kan være med til at planlægge aktiviteter og ture. Her er der fokus på, at den unge oplever ro og harmoni, og fokus er ligeledes på at have et miljø, som tilgodeser den enkelte unges behov.

Adressen er Drosselvej 2, 4450 Jyderup.